Helt uacceptabelt!

28 02 2007

hjemloes.jpg

Projekt UDENFOR, der er en selvejende organisation, som kombinerer gadeplansarbejde blandt hjemløse med undervisning og forskning i hjemløshed og udstødelse, har for nyligt talt med 50 hjemløse omkring vold i hverdagen. Heraf havde halvdelen af de hjemløse været udsat for vold og 16 af de 50 adspurgte var endda var blevet overfaldet, medens at de sov på gaden. Mange hjemløse var endvidere blevet ydmyget af folk, der spyttede og tissede på de hjemløse.

Denne usmagelige og helt uacceptable blanding af tilfældig vold og ydmygelse, foretages ofte af grupper af unge mænd om natten i forbindelse med afslutningen på en druktur. De hjemløse opfattes som nemme ofre, der har svært eller umuligt ved at forsvare sig mod overfald, samtidigt med at overfaldsmændene betragter det som noget nær risikofrit, at overfalde en hjemløs, fordi vedkommende sjældent tør anmelde et overfald til politiet.

Det var desværre ikke fordi denne “undersøgelse” kommer som den store overraskelse for mig, men jeg kan alligevel ikke lade være med at være totalt forarget. Udover, at enhver form for vold er uacceptabelt, synes jeg ganske enkelt, at det er så lavt, at nogen kan finde på, at slå, sparke, spytte eller urinere på en hjemløs. I forvejen befinder hjemløse sig på samfundets absolut laveste trin og er allerede fornedret og forarmet i et omfang, som almindelige mennesker ofte har svært ved at forestille sig.

Read the rest of this entry »





Slap ikke for at blive fejret :o)

26 02 2007

britishflag2.jpg Click here for English version of this post.

leif40aar.jpg

Jeg er ikke så vild med overraskelser og er heller ikke så god til at blive fejret. Og da jeg havde på fornemmelsen, at mine højt skattede medarbejdere ville prøve på både at overraske og fejre mig i forbindelse med min runde fødselsdag, valgte jeg at møde ekstra tidligt i dag, i håbet om, at jeg kunne snyde dem lidt. Det skulle imidlertid vise sig, at det ikke var nok til at forhindre, at jeg alligevel blev fejret :o)

Klokken ni blev jeg bedt om at komme ned til receptionen, hvor alle medarbejderne tog imod mig med fødselsdagssang. Bagefter var der morgenmad i kantinen og jeg fik nogle mildest talt overraskende gaver. De kære medarbejdere synes i hvert fald, at jeg - i min stærkt fremskredne alder - har brug for en lille trehjulet el-scooter, to dåser Viagra (som viste sig at være mintpastiller), Ældresagens medlemsblad, et par tomme flasker, en pose Werther’s Original og en række andre praktiske ting :o) Jeg blev dog også begavet med en flot B&O nøglering.

Alt dette “postyr” medførte samtidigt, at medarbejdere fik leglighed til at opleve, at jeg er på usikker grund, når jeg er centrum på den måde :o) Som jeg fortalte dem under morgenmaden, har jeg ikke noget problem med at stå foran 2-300 mennesker og holde et indlæg eller lignende, men at blive fejret huer mig ikke helt og gør mig lidt genert :o) Ikke desto mindre var det nu alligevel en dejlig overraskelse, at blive fejret af de mennesker, der i hverdagen er med til at få mig til at føle, at jeg har verdens bedste job. Tusind tak til jer alle, for at gøre dagen i dag til noget helt specielt, som jeg altid vil huske.





Så er du igang igen, Anders

26 02 2007

andershansen112.jpg

Efter at Anders Hansen klarede cuttet ved PGA Tour turneringen Mayakoba Golf Classic i New Mexico, gjaldt det det naturligvis om at få en så god placering som muligt i de to finalerunder i løbet af weekenden. Det blev til en god tredje runde i 68 slag, men desværre også en fjerde runde i 72 slag og dermed en samlet score på even par og et slutplacering på en delt 48. plads og 8.700 dollars (ca. 50.000 kroner) i præmiepenge.

Det var selvfølgelig ikke nogen supergod placering, men i det mindste klarede Anders cuttet, efter at have mistet det tre gange i træk. Derfor har selv en 48. plads stor symbolsk værdi for Anders, for det er beviset på, at han er tilbage i spillet i forbindelse med finalerunderne. Jeg krydser fingere for, at Anders således er igang igen :o) Turneringen blev for øvrigt vundet af amerikanske Fred Funk.





“Enhver mand over 40 er ansvarlig for sit ansigt”

25 02 2007

abraham_lincoln2.jpg

Citat af Abraham Lincoln (1809-1865), USA’s 16. præsident i perioden 1861-1865.

Klik her for at se flere citater af Abraham Lincoln.





Så oprandt dagen…

25 02 2007

britishflag2.jpg Click here for English version of this post.

leifcarlsen-sepia1.jpg

Nu er det sket og kan ikke ændres: Jeg er hermed officielt 40 år gammel. Det samme bliver min tvillingebror sjovt nok også i dag: Mange gange tillykke med fødselsdagen, Preben :o) Jeg håber, at du får en fantastisk dag sammen med Karina og ungerne.

I forhold til mine bekymringer over det at fylde 40 år, må jeg i hvert fald konstatere, at jeg vågner op som 40-årig med den største gang hovedpine jeg har haft i lang tid. Det skyldes imidlertid næppe min alder, men nok nærmere, at jeg kun har fået små tre timers søvn og at jeg fik blandet alt for megen god øl og rødvin i går aftes, hvor jeg var i byen med min gode ven, Mikkel. Jeg håber i hvert fald, at jeg får det bedre senere på dagen og således kan få lov til at nyde bare en smule af min fødselsdag :o)





Skammeligt, at vi stikker af…

24 02 2007

britishflag2.jpg Click here for English version of this post.

irakkrigen.jpg

Som du måske har hørt, trækker regeringen de 400 danske soldater ud af i Irak til august. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at skamme mig over, at være dansker i denne sammenhæng, for jeg synes ganske enkelt, at vi lader den irakiske befolkning i stikken.

Jeg har hele tiden været modstander af, at USA og deres allierede (herunder også Danmark) gik i krig med Irak på basis af urigtige oplysninger om, at Saddam Hussein skulle have masseødelæggelsesvåben. Dengang var det tydeligt, at man skulle have en undskyldning for at invadere Irak og forsøge på, at få afsat Saddam Hussein.

Men når vi nu engang har invaderet Irak sammen med USA og en række andre lande, så har vi også en forpligtelse til, at gøre arbejdet færdigt. Irak er stadig et land, der ligger i noget, der minder om en borgerkrigslignende tilstand med en massiv mængde vold og død i hverdagen. Sikkerheden er ikke i nærheden af, at være på et acceptabelt niveau og jeg har svært ved at se, at det skulle blive bedre i løbet af bare seks måneder. Hvis man ser på udviklingen i Irak over de seneste seks måneder, er der ikke ligefrem blevet færre selvmordsangreb, lige som at den sekteriske vold buldrer løs.

Read the rest of this entry »





Ny putter til 170.000 kroner?

24 02 2007

britishflag2.jpg Click here for English version of this post.

tw-putter2.jpg

Hvis du er på udkig efter en ny putter, skulle du måske kigge på en “Scotty Cameron Tiger Woods Tour Putter“. Der er dog ingen grund til at fortsætte overvejelserne om lige netop denne putter, med mindre du er indstillet på at betale ikke mindre end ca. 30.000 dollars svarende til ca. 170.000 kroner!

Tilbage i 2000 producerede Scotty Cameron åbenbart tre puttere til en vis Mr. Woods, som udvalgte én af disse håndlavede puttere. Den anden putter blev solgt til en person i Japan og den tredje og sidste putter er nu til salg på eBay til den højestbydende - i skrivende stund altså ca. 30.000 dollars.

PS: Hvis du synes, at ovennævnte putter er for dyr, skal du vide, at jeg er indstillet på at sælge min egen “Scotty Cameron Leif Carlsen Tour Putter” for en tiendedel af den anden putters pris og at prisen inkluderer levering over alt i Danmark :o)





Godt gået, Anders!

24 02 2007

andershansen81.jpg

Så er Anders Hansen på banen igen, efter at have klaret cuttet ved PGA Tour turneringen Mayakoba Golf Classic i New Mexico. Det var ganske vist lige til øllet, at han klarede cuttet, men ikke desto mindre lykkedes det. Som jeg har været inde på flere gange her på bloggen, tror jeg stadig på, at Anders kan opnå fornuftige resultater i hans første år på PGA Tour’en, men at han også lige skal have chancen for at blive “klimatiseret” med forholdene i USA. Det er derfor positivt, at se Anders klare cuttet og komme videre.

Med en samlet score på par, ligger Anders Hansen på en delt 68. plads, før tredje runde af turneringen, der føres af amerikaneren Cameron Beckman med en score på ni under par. Dermed er der et godt stykke vej op for Anders, hvis han skal blande sig i eksempelvis i top-10. Et par gode finalerunder kan imidlertid sagtens betyde en fornuftig slutplacering og dermed flere verdensranglistepoint og ikke mindst en bedre placering på pengelisten.





Fyrre, fed og færdig?

21 02 2007

britishflag2.jpg Click here for English version of this post.

leifcarlsen-dark31.jpg

På søndag kan jeg ikke længere udsætte det: Efter 14.610 dage eller 350.640 timer eller 21.038.400 minutter eller 1.262.304.000 sekunder er det blevet tid for at fylde 40 år.

Et eller andet sted kan jeg ikke lade være med at føle en vis form for nedtur over det, selv om at jeg inderst inde godt ved, at alder jo bare er et tal (eller også er det bare noget man hører fra dem, som allerede er fyldt 40 år eller mere). Alligevel har jeg i den sidste uges tid tænkt en del over betydningen af lige netop denne runde fødselsdag, uden at jeg egentlig kan forklare eller sætte ord på det.

På den ene side kan jeg mærke, at jeg har et eller andet udefineret behov for, at gøre status over mit liv. Jeg kan også godt mærke, at denne følelse fylder langt mere end da jeg fyldte tredive. På den anden side har jeg egentlig ikke lyst til at gøre status over tingene - måske fordi, at jeg er bange for at blive skuffet over at erfare, hvad jeg ikke har nået indtil nu, både på privatfronten og på jobbet.

Jeg er imidlertid nok nået til den konklusion, at jeg ikke ønsker, at gøre for megen status over mit liv i forbindelse med min 40 års fødselsdag. For i den sidste ende drejer det sig for mig, om at fortsætte med at leve i nuet og ikke så meget om, at kigge tilbage. Dermed ikke være sagt, at jeg ikke er ydmyg nok til at glæde mig over de rigtig mange gode oplevelser, som mit fortid indeholder - for dem glæder jeg mig bestemt over!

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg mest af alt vælger at lade være med at kigge tilbage, for at undgå at ærgre mig over de fejl jeg har begået eller de ting som jeg ikke har opnået her i livet - ganske enkelt fordi at jeg på mange områder er utrolig ambitiøs og sætter meget høje krav til mig selv.

Om jeg så efter min fødselsdag på søndag kan dømmes til at være fyrre, fed og færdig, vil jeg lade omverdenen afgøre.

For mit eget vedkommende er der helt sikkert en masse ting, som jeg gerne vil gøre bedre i fremtiden (og her tænker jeg ikke kun på mit golfhandicap). Tiden vil vise, om jeg rent faktisk gjorde noget ved det, efter min 40 års fødselsdag eller om der kommer til at gå yderligere ti år, inden at jeg bliver klogere og tager mig sammen :o)





“Demokrati er en charmerende regeringsform, fuld af afveksling og forvirring, som fordeler en slags lighed til både de lige og ulige”

21 02 2007

platon.jpg

Citat af Platon (ca. 428-348 f.Kr.), græsk filosof.

Klik her for at se flere citater af Platon.





Masser af penge på spil

21 02 2007

wgc2.jpg

Så er det atter blevet tid for de pengestærke World Golf Championsship golfturneringer, som starter med Accenture Match Play Championship, der spilles på The Gallery Golf Club i Arizona, USA. 64 af verdens bedste golfspillere spiller om en samlet præmiesum på ikke mindre end otte millioner dollars eller lidt over 45 millioner kroner og en førstepræmie på ca. 7,7 millioner kroner!

Personligt synes jeg, at turneringsformen med hulspil under World Golf Championships, altid gør det ekstra spændende, at se netop disse turneringer. Som bekendt er det vind eller forsvind i hver eneste runde, der spilles og en god runde gør, at du kommer videre, hvor imod at en dårlig runde gør, at du er ude af turneringen. Jeg kommer i hvert fald til at se så meget som muligt af denne turnering i de kommende dage :o)





Anerkendelse til jyder “herovre”

19 02 2007

kom-hjem1.jpg

Så er der kommet, hvad jeg opfatter som en slags anerkendelse til os jyder, der har valgt at bosætte os i hovedstadsområdet: En række jyske virksomheder har lanceret initiativet “Kom hjem!” med det formål, at få jyder i København til at flytte tilbage til Jylland, for at besætte diverse spændende jobs.

Jeg føler mig smigret over forsøget på, at lokke en “udenlandsjyde” tilbage til “hjemlandet”, men det kommer i hvert fald ikke til at ske så længe jeg har verdens bedste job, her i hovedstadsområdet :o)





Giv ikke op, Anders

17 02 2007

andershansen121.jpg

Desværre blev det til endnu et misset cut for Anders Hansen i forbindelse med Nissan Open turneringen i USA. Efter en halvsløj første runde i 72 slags, så det ellers ud til, at Anders ville klare cuttet, da han fik et par birdies i starten af anden runde. Desværre blev det gode spil ikke ved og det blev efterfølgende til alt for mange boogies og en runde i 75 slag og en samlet score på fem slag over par, hvilket kun rakte til en delt 117. plads.

Jeg holder nu stadigvæk fast i min optimisme og tro på, at Anders lige skal finde formen på PGA Tour’en. Lige nu gælder det om, at lade være med at give op, selv om det er lidt op ad bakke for tiden. Anders har - efter min mening - det hele til at klare sig i den stærke konkurrence i USA, når han først lige har fundet sig til rette i nye omgivelser.





Nej tak til OL til Danmark

15 02 2007

britishflag2.jpg Click here for English version of this post.

ol2.jpg

Der skrives en hel del i pressen for tiden, om muligheden for, at få de Olympiske Lege til Danmark i 2024. Meningerne veksler mellem kulturminister Brian Mikkelsen og Danmarks Idræfts-Forbund, der gerne vil have denne “superevent” til landet, og en mere afdæmpet finansminister Thor Pedersen, som hellere vil bruge penge på at modernisere sygehuse, end at brænde 100 milliarder kroner af på tre ugers Olympiske Lege.

Personligt må jeg indrømme, at det kunne da være fantastisk, at få de Olympiske Lege til Danmark, hvis jeg tillader mig at drømme et øjeblik. Når jeg til gengæld vågner op igen og bliver mere realistisk igen, synes jeg altså, at vi som samfund skal koncentrere os om at få bedre styr på prioriteringen af de offentlige midler. Vi har stadigvæk mange områder, hvor det giver mere mening, at bruge flere millioner eller milliarder af kroner på.

Jeg synes derfor ikke, at vi har råd til at investere hen mod 100 milliarder kroner på noget så forholdsvis banalt (i hvert fald for mig) som en stor sportsbegivenhed. Selv om at vi er et moderne velfærdssamfund, har vi stadigvæk ikke har styr på kvaliteten i det offentlige system uanset, om det drejer sig om hospitaler, plejefaciliteter for ældre eller udviklingshæmmede eller de ikke mindre end 8-12.000 hjemløse, som vi har her i landet. Samtidigt har diverse protestaktioner fra forældre med al tydelighed vist, at det er vigtigt med høj kvalitet og service i det offentlige system, der tager sig af børn og unge. Alt sammen ting, der vil koste rigtig mange penge at få til at fungere bedre.

Jeg synes derfor, at det næsten giver sig selv, at det ikke giver mening for en lille nation som Danmark, at bruge de ca. 100 milliarder kroner, som det har været nævnt at det vil koste, at få de Olympiske Lege til Danmark. Ud fra en forholdsvis simpel prioritering af de trods alt begrænsede midler vi har til rådighed her i landet, giver det mere mening at bruge pengene på at øge den generelle kvalitet i vort velfærdssamfund og få styr på de åbenlyse problemstillinger, som mange borgere oplever i hverdagen.

Det er derfor et klart nej tak til de Olympiske Lege i Danmark fra min side. Jeg kan sagtens leve med, at vi ikke får de Olympiske Lege her til landet, hvis det til gengæld betyder bedre omsorg for ældre, svage og socialt udsatte samt et endnu bedre uddannelsessystem m.m.





Cola Light + Mentos = fontæne!

12 02 2007

britishflag2.jpg Click here for English version of this post.

I dag blev jeg bekendt med en noget alternativ form for “kemisk eksperiment”. Det går i al simpelhed ud på, at man putter Mentos mintpastiller i en fyldt cola light flaske. Et par af mine medarbejdere var blev inspireret af nedenstående YouTube videoklip, som viser eksperimentet i meget stor skala. En stakkels kollega troede ikke helt på, at en Mentos pastil i en halvanden liters cola light flaske ville have den effekt, som man ser på YouTube videoklippet. Jeg skal hilse og sige, at hun siden da har ændret mening og nu tror på, at videoklippet er autentisk - det krævede såmænd kun, at hun fik sprøjtet størstedelen af de halvanden liters sodavand ud over sig :o)





“Principper har ikke nogen virkelig magt, hvis man ikke har det daglige brød”

7 02 2007

mark_twain4.jpg

Citat af Mark Twain (1835-1910), amerikansk humorist, forfatter og forelæser.

Klik her for at se flere citater af Mark Twain.





Flere skubbes ud i fattigdom

7 02 2007

britishflag2.jpg Click here for English version of this post.

hjemloese32.jpg

Hvis du har bare lidt interesse for, hvordan det går med de hjemløse i Danmark, har der netop været et interessant interview på Danmarks Radio P1 (klik her for at høre interviewet). Journalist Niels Krause-Kjær har i programmet “Krause på tværs” interviewet formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt. Han mener, at de mennesker, som befinder sig på samfundets laveste trin (hvis der overhovedet er noget trin der), bliver fattigere og fattigere, hvorimod at “vi andre” blivere rigere og rigere.

Hvis du ikke er bekendt med de ofte forfærdelige forhold, som hjemløse og andre socialt udsatte må tåle i hverdagen (og du ellers vil tage dig tid til at høre interviewet), vil du sandsynligvis blive overrasket og måske ligefrem chokeret over, at høre, hvor galt det står til i denne “blinde” del af vort velfærdssamfund (hvad man ikke ser, har man ikke ondt af). Jeg synes, at det er utrolig trist, at vi som et af verdens rigeste lande stadig har 8-12.000 hjemløse og det er endnu mere trist, at vores politikerne ikke gør noget ved det.





Yderligere 700 millioner skæve…

7 02 2007

britishflag2.jpg Click here for English version of this post.

danmarksradio.jpg

Jeg har netop læst, at Danmarks Radio forventer, at byggeriet i Ørestaden kommer til at koste yderligere 700 millioner kroner (!), hvilket betyder, at den samlede regning bliver ca. 1,7 milliarder kroner (!) højere end budgetteret og ender på hele 5,5 milliarder kroner (!). Jeg kan ikke sige andet, end at det er helt grotesk, at der ikke er bedre styr på økonomien i den slags offentlige byggeprojekter.

Tilbage i september måned sidste år forsvarede jeg ganske vist generaldirektøren for Danmarks Radio, Kenneth Plummer, da politikerne havde travlt med at overfalde ham, efter de første store budgetoverskridelser var blevet offentliggjort. Jeg mente dengang, at Kenneth Plummer skulle have en reel chance for at vise, at han kunne styre processen omkring nybyggeriet. Her fem måneder senere og yderligere 700 millioner kroner i budgetoverskridelse, er jeg ikke sikker på, at jeg bakker Kenneth Plummer op på samme måde. Jeg synes ikke længere, at han kan læne sig op ad, at det er et projekt som han har “arvet” fra sine forgængere. Tværtimod er det tid for Kenneth Plummer at tage “action” - alternativt må Danmarks Radios bestyrelsesformand gøre det.





Spænding til det sidste

4 02 2007

henrikstenson.jpg

Det blev en meget intens finalerunde af Dubai Desert Classic og der var spænding helt frem til 18. hul. Undervejs blandede primært Ernie Els, Ross Fisher, Niclas Fasth, Henrik Stenson og selvfølgelig også Tiger Woods sig i kampen om førstepladsen. Først på 18. hul kunne Henrik Stenson afgøre det hele, hvis han fik birdie, hvorimod par kun ville sikre omspil mod Ernie Els. Med sædvanlig “coolness” sænkede Stenson imidlertid sit birdieput fra ca. halvanden meters afstand og knuste således Els’ håb om et omspil. Vinderen af de 2,3 millioner kroner i præmiepenge var dermed fundet!

Thomas Bjørn spillede desværre ikke nær så godt som i går, men han holdt heldigvis fast i en top-10 placering, som vil hjælpe ham i den rigtige retning på verdensranglisten. Måske er placeringen i dag nok til at få ham tilbage i top-50 på verdensplan, men det finder vi ud af i morgen, når de opdaterede ranglister bliver offentliggjort.





Superrunde af Thomas Bjørn

3 02 2007

tbjoern21.jpg

I tredje runde af Dubai Desert Classic, gik Thomas Bjørn en superrunde i kun 66 slag og hvis det ikke var for to bogeys, kunne der endda have stået 64 slag på scorekortet! Med en samlet score på 11 under par, bragte Thomas sig ind i top-10 med en delt niende plads. Turneringen føres af Ernie Els med en samlet score på 16 under par. Han er dog skarpt forfulgt af Simon Dyson, Ross Fisher, Jyoti Randhawa og ikke mindst Tiger Woods.

Det er et stykke tid siden, at man sidst har set Thomas spille så god golf, som han gjorde i dag og det er forhåbentlig et tegn på, at han er godt på vej tilbage mod en bedre og mere stabil form. Jeg krydser fingre for, at han fortsætter de gode takter og dermed holder fast i minimum en top-10 placering, når finalerunden er overstået i morgen, søndag.