Hvis du skal generationsskifte…

3 04 2007

amino-virksomhedsboers.jpg

Martin Thorborg, hvis enorme energi og kreativitet jeg personligt kom til at opleve første gang tilbage fra 1997, hvor vi havde et investorsammenfald da Martin var med til at starte Jubii og jeg var med til at starte mermaid technology, har søsat et nyt projekt i form af Amino Virksomhedsbørs. Martin kom på idéen, da han erfarede, at det anslås, at der skal gennemføres op imod 50.000 generationsskifter over de næste fem år. Der er derfor et stort behov for at kunne skabe kontakt mellem de, der ønsker at sælge deres virksomhed og interesserede købere.

Jeg synes, at det er et rigtig godt tiltag, som Martin er kommet med. Jeg tror utrolig meget på, at denne form for brugerdrevet relations- og netværksopbyggende community i forhold til generationsskifter for specielt små og mellemstore virksomheder. Der findes selvfølgelig specialiserede virksomheder og rådgivere, der kan hjælpe med generationsskifter, men de små og mellemstore virksomheder falder ofte uden for nummer i denne sammenhæng, lige som at det kan være en bekostelig og langsommelig affære at gå denne vej.

Ved at bruge Amino Virksomhedsbørs kan man komme i gang hurtigt og effektivt med at få undersøgt interesse og muligheder og så er det jo for øvrigt gratis :o


Handlinger

Information

Skriv en kommentar