Tragisk, men uundgåeligt…

16 04 2007

virginia-skyderi41.jpg

Så skete det igen: USA vågnede endnu engang op til nyheden om en tragisk skolemassakre. Denne gang er mindst 30 personer blevet dræbt på et universitet i Virginia i forbindelse med to skudepisoder med et kun et par timers mellemrum. Med dagens skuddrama, er der sat en ny og meget trist rekord, efter som det er USA’s værste skolemassakre nogensinde.

Det er selvfølgelig forfærdeligt, at den slags tragedier overhovedet kan ske, men kynisk og realistisk set var det uundgåeligt. Med langt over 200 millioner skydevåben i omløb i USA, var det kun et spørgsmål om tid før der ville komme endnu en skolemassakre.

Jeg håber, de amerikanske politikere efterhånden indser, at der virkelig er et stort behov for en opstramning af USA’s våbenlovgivning. Men når der allerede er så mange millioner af skydevåben i omløb og NRA våbenlobbyorganisation har den enorme politisk indflydelse som de har, er det meget naivt at tro, at der kommer nogen reel opstramning af våbenlovgivningen i USA.


Handlinger

Information

5 responses

17 04 2007
Mogens

Hello Leif,

Ja det er en meget trist og sørgelig dag, på va-tc-un i Blacksburg, Virginia (most likely the understatement of this century), as of now 32 døde (included the gunman), mindst 20 personer såret, sidste gang der var en episode som som i Virginia idag, var tilbage i 1966 på et universitet i Texas, hvor 15 personer blev dræbt.

17 04 2007
Deborah

Dét jeg synes er virkeligt rystende, er at der gik 2 timer, hvor ingen advarede elever m.m. om, at den her galning var løs!!!

17 04 2007
Leif Carlsen

Ja, chokerende at myndigheder eller skoleledelsen ikke kunne tænke så langt.

17 04 2007
maltesen

Historien har det med at gentage sig selv, selv i USA.

17 04 2007
Leif Carlsen

Du har desværre alt for meget ret, Jørgen.

Skriv en kommentar