Klart nej til at stikke naboen!

27 07 2007

whistleblower.jpg

Jeg har netop læst i den lokale ugeavis, at det lokale skattecenter har oplevet ikke mindre end en tredobling af anmeldelser om skattesnyd fra borgere. Det drejer sig private anmeldelser om eksempelvis, at naboen tror, at vedkommendes nabo/genbo har fået installeret nyt køkken sort til at han/hun bruger gulplade-bilen, som der ikke er betalt afgifter af, til private gøremål.

Desuagtet at vi har et alt for højt skattetryk her i Danmark, er jeg personligt af den overbevisning, at man skal betale sine skatter og afgifter og overholde den til enhver tid gældende lovgivning på oprådet. Men når det er sagt, kan jeg ikke lade være med at synes, at det er usmageligt, hvis ens nabo begyndte at være “stikker” på skatteområde og dermed lade vedkommendes smålighed være udslagsgivende for, om SKAT skal have et tip eller ej. Efter min mening skal den almindelige borger ikke agere politimand, kontrollant eller stikker på skattemyndighedernes vegne. Hvis SKAT mener, at borgerne ikke betaler den skat, som de skal, må SKAT være deres egen opgave voksen og øge kontrolindsatsen.


Handlinger

Information

Skriv en kommentar