SF: En moderne udgave af S?

En frisk meningsmåling viser, at der kun er ca. fire procent mellem Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti i vælgertilslutningen, hvis der var folketingsvalg nu. Det skyldes, at Socialdemokraternes tilbagegang fortsætter samtidigt med SF bliver ved med at tiltrække socialdemokratiske vælgere. Endvidere fortæller meningsmålingen, at to ud af tre socialdemokratiske vælgere mener, at Villy Søvndal er den oppositionsleder, der klarer sig bedst.

Personligt tror jeg, at det er lykkedes for SF at skabe en moderne socialistisk profil, hvilket ikke mindst skyldes, at Villy Søvndal er meget dygtig til at kommunikere partiets politiske budskaber og værdier. SF har således gennemgået en større modernisering og fremtræder i dag som et tidssvarende socialistisk parti med en større politisk spændvidde og rummelighed end nogensinde før. I den sammenhæng tror jeg også, at SF mere EU-venlige attitude har været med til at gøre partiet mere acceptabelt for tidligere socialdemokratiske vælgere.

Samtidigt er Socialdemokratiet hårdt ramt af den identitetskrise som partiet er ramt af som følge af Anders Fogh Rasmussen har overtaget mange tidligere socialdemokratiske mærkesager og således har trukket Venstre mod midten i det politiske landskab. Dermed står Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokraterne med det store dilemma, at de kæmper med Venstre om den store klump af midtersøgende vælgere. Denne kamp tvinger Socialdemokratiet mere ind mod midten og udvander dermed også partiets socialistiske profil. Og når SF nu fremstår som en slags moderne udgave af Socialdemokratiet, er det mere end forståeligt, at de mere venstreorienterede socialdemokratiske vælgere fremover vil sætte deres kryds ud for SF på stemmesedlen.

Spørgsmålet er, om Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokratiet reelt set kan gøre noget for at vende denne udvikling? Har partiet overhovedet en chance for at holde på socialistiske kernevælgere, når man samtidigt gerne vil have andel i den store klump af vælgere på midten? Eller har den borgerlige fløj allerede har vundet kampen om denne vælgergruppe?

“Det er med mænd som med vin. Alderen gør de dårlige sure og de gode bedre”

Citat af Cicero (106-43 f.Kr.), romersk politiker, retor og skribent.

Klik her for at se flere citater af Cicero.

Tid for yderligere et lys i kagen

Click here for English version of this post.

Så er det atter blevet tid for at finde fødselsdagslysene frem og erkende, at man er blevet et år ældre. Pudsigt nok gælder det samme min tvillingebror, så hjertelig tillykke med fødselsdagen, brormand :o)

Heldigvis lider jeg ikke af samme bekymringer og overvejelser som sidste år, hvor jeg fyldte 40 (klik her, hvis du har lyst til at læse om mine tanker på nogenlunde samme tid sidste år). Tværtimod er jeg - i modsætning til sidste år - helt og aldeles ubekymret over at fylde år.

Så hvis jeg skal være helt ærlig, bekymrede jeg mig vist alt for meget sidste år over at runde et skarpt hjørne og tydeligvis langt mere end der overhovedet var grund til :o)

OK at droppe livslang kunstnerstøtte

Click here for English version of this post.

I løbet af ugen meldte Venstre og Dansk Folkeparti ud, at man mener at Statens Kunstfonds livslange ydelser til kunstnere er urimelige og enten skal afskaffes eller i det mindste laves om. Som tingene er i dag, udbetaler Statens Kunstfond ikke mindre end 23,5 millioner kroner om året til 275 kunstnere, der modtager disse ydelser sålænge den enkelte kunstner er i live. De udbetalte ydelser reguleres efter den enkelte kunstners indtægtsforhold, hvilket betyder at der minimum udbetales kr. 15.358 om året og maksimalt 140.787 kroner. Kulturminister Brian Mikkelsen har indvilliget i at se på de livslange ydelser og tage en snak med de kulturpolitiske ordfører, når der foreligger en undersøgelse fra Kunstrådet.

I lighed med jeg synes, at arbejdsløse kunstnere skal forsøge på at finde et del- eller heltidsjob indenfor andre erhverv, hvis man ikke kan finde beskæftigelse inden for kunstverdenen (klik her for at læse Tina Thomsens indlæg om dette emne), synes jeg det er helt okay, at staten ikke bare skal udbetale støtte igennem hele livet for en kunstner (og da slet ikke til de kunstnere, der sagtens kan forsørge sig selv). Det er helt fint, at vi har forskellige former for kulturstøtte til at hjælpe en kunstner i gang og få udbredt kendskabet til dansk kunskt og kultur. Men når det er sagt, kan det ikke passe at kunstnere skal have støtte hele livet igennem. Jeg synes derfor, at det er helt fint, at der nu bliver kigget på de livslange ydelser og at reglerne som minimum bliver revideret.

“Hvor sjælden sandheden end er, så har udbudet altid været større end efterspørgslen”

Click here for English version of this post.

Citat af Josh Billings (1818-1885), amerikansk humorist.

Klik her for at se flere citater af Josh Billings.

Interessant artikel i Berlingske Tidende

Click here for English version of this post.

Søndagsudgaven af Berlingske Tidende indeholder en meget interessant artikel om det amerikanske retssystem, der ofte omtales som “Jackpot Justice” eller “Lawsuit Lottery” i forhold til de mange civile søgsmål om erstatninger i millionklassen (klik her for at læse artiklen på nettet). Ifølge artiklen anlægger amerikanerne over 20 millioner civile søgsmål om året, hvilket selvsagt giver en voldsom belastning af retssystemet. Kritikere mener, at op imod halvdelen af disse søgsmål er unødvendige og blot er et forsøg på at jage den store gevinst.

Som jeg allerede gav udtryk for tilbage i maj og juni sidste år, hvor et ægtepar blev sagsøgt for ikke mindre end 365 millioner kroner fordi et par bukser forsvandt fra deres renseri, er proportionerne i det amerikanske retssystem helt ude af synk med virkeligheden. Men desværre lader det ikke til de amerikanske politikere har tænkt sig at gøre noget ved et retssystem, hvor de eneste rigtige vindere er de advokater, der fører sagerne. Tværtimod betyder de mange ekstra udgifter som amerikanske virksomheder har til forsikringer og advokatomkostninger, at en amerikansk gennemsnitsfamilie betaler omkring 10.000 dollars mere om året for deres varer.

Så det er godt, at vi bor her i lille Danmark. Her behøver man jo ikke at frygte alle mulige uberettigede civile søgsmål. Vi kan nøjes med at frygte topskatten, 25 procent moms og døden :o)

Kamæleonagtig tastatur :o)

På et gadget nyhedssite faldt jeg over nyheden om, at man snart kan købe et tastatur til den nette sum af små 10.000 kroner! Og efter som man kan erhverve et udmærket tastatur for få hundrede kroner, må der selvsagt være noget meget specielt ved det meget dyre tastatur. Det er der også så snart man kigger nærmere på tastaturet, der er produceret af russiske Art Lebedev: Tastaturet er nemlig ikke er fortrykt med normale bogstaver og symboler, men er derimod udstyret med 113 små farveskærme, der så kan vise bogstaver, symboler og ikoner.

Idéen er, at funktionen og det visuelle udseende af den enkelte tast ændres i takt med at man trykker på eksempelvis SHIFT-, CTRL- eller ALT-tasten. Det bliver blandt andet nemmere at finde specielle tegn og symboler (klik her for at se en demonstration af tastaturet). Samtidigt vil funktionstasterne kunne tilpasses med specielle genveje i forhold til de programmer som man bruger ofte.

Der er ingen tvivl om Art Lebedev tastaturet en rigtig fed og tjekket gadget, men med et prismærke på næsten 10.000 kroner, er det alt for dyrt til det kan blive en kommerciel succes (man kan købe et par notebooks eller en meget heftig stationær pc for de samme penge). Så prisen skal være markant lavere, hvis dette tastatur skal kunne sælges i større antal. Jeg vil mene, at denne gadget maksimalt må koste omkring et par tusinde kroner i så fald.

PS: Jeg stiller mig selvfølgelig til rådighed, hvis Art Lebedev ønsker at få testet tastaturet her på danske marked. I så fald skal han bare droppe mig en mail, så finder vi snildt ud af det :o)

Uklar udmelding fra Jørgen Poulsen

I går meldte Ny Alliance ud, at partiet tager arbejdstøjet på og kæmper videre oven på en mildest talt kaotisk start med frafaldne folketingsmedlemmer og masseflugt af partimedlemmer. Partiformand Naser Khader meldte selv meget klart ud under pressemødet og kunne fortælle, at han “er i kampform” og at han tror på projektet.

Samme klare udmelding kom Jørgen Poulsen ikke ligefrem med. Da en journalist spurgte den tidligere Røde Kors generalsekretær, om han nu kunne garantere, at han blev i Ny Alliance, svarede Jørgen Poulsen: “Jeg render ikke rundt i utide og siger, at nu er jeg medlem, og nu er jeg ikke medlem. Jeg handler. Og det vil sige, at den dag jeg ikke er i Ny Alliance, så skal du nok få det at vide”.

Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår Jørgen Poulsen og hans efterhånden mange uklare meldinger om, hvorvidt han bliver hos Ny Alliance eller ej. Hvis jeg var partiformand ville jeg i hvert fald tage en kammeratlig samtale med Jørgen Poulsen og bede om en klar udmelding: “Kære Jørgen, kan jeg stole på din fulde opbakning til genopbygningen af partiet eller tror du ikke længere på projektet?”. I lighed med når en virksomhed i dyb krise, har Ny Alliance også behov for at mobilisere alle interne kræfter og ressourcer og få afklaret, hvem der fuldt ud tror på projektet og bakker det ubetinget op. Det virker ikke som om Jørgen Poulsen rigtig tror på projektet, når han hele tiden skal have en bagdør åben, når han taler med journalisterne.

Hvad synes du? Er det helt okay med Jørgen Poulsens uklare meldinger eller bør han melde klart ud af og fortælle de mange vælgere, der stemte på ham og Ny Alliance i november sidste år, at han bakker loyalt op omkring partiet og kæmper ufortrødent videre?

Geranium: Så absolut et besøg værd!

I går aftes havde jeg den store fornøjelse, at spise middag på Restaurant Geranium. Restauranten, der kun har eksisteret i et lille års tid, må ubetinget betegnes som en vaskeægte gourmetrestaurant. Det betyder dermed også, at man besøger restauranten med ekstra høje forventninger - både med hensyn til mad og vin, men bestemt også i forhold til service og helhedsoplevelse.

Og jeg skal sandelig love for vi ikke blev skuffet desuagtet, at forventningsniveauet var højt, da vi trådte ind af døren til restauranten, der ligger i Kongens Have i det indre København. Tværtimod leverede Restaurant Geranium en madoplevelse i absolut topklasse. Jeg fik blandt andet smagt letrøget stenbiderrogn, kongekrabbe med “ukrudt fra haven”, luftig kartoffel og en fantastisk hovedret som kokkene meget sigende havde valgt at kalde for “glad kalv” :o) Alle retter smagte helt fantastisk og det samme gjaldt vinene, der hver især passede perfekt til den enkelte ret.

Prisniveauet på Restaurant Geranium er ganske vist i den absolut dyre ende, men set i forhold kvalitet og den samlede oplevelse, er prisen såmænd ikke urimelig. Jeg kan derfor uden at blinke anbefale Restaurant Geranium, der sagtens kan måle sig med andre Københavnske gourmetrestauranter som eksempelvis Noma, Era Ora, Formel B m.fl. Så skynd dig at prøve Geranium, når du næste gang skal ud og have en gourmetoplevelse ud over det sædvanlige.

“2½ generationer”

Click here for English version of this post.

Foto af min tvillingebror, hans datter og min søster i fotorammen i baggrunden.

Gratis skærmrens til alle :o)

Click here for English version of this post.

Hvis du har brug for at få pudset din skærm, kan jeg anbefale at du kigger forbi på Lars Bachmanns blog. Der kan du nemlig få en ganske gratis omgang skærmrens :o)

Klik her for at få adgang til denne lille søde gave fra Lars :o)

“Idealisme er blot et indsmigrende navn for romantikken i politik og moral”

Click here for English version of this post.

Citat af George Bernard Shaw (1856-1950), irsk dramatiker, litterær kritiker og socialist.

Klik her for at se flere citater af George Bernard Shaw.

Det holder bare ikke!

Jeg har netop set et indslag på Go’ Aften Danmark på TV 2 omkring selvtægt. Sagen drejer sig om en internet spilbutik, der har været udsat for fem indbrud i løbet af forholdsvis kort tid. Da der ikke rigtig er sket noget i forhold til den politimæssige udforskning af sagen, har virksomhedsejeren, Jacob Risgaard, valgt at lægge en video fra et overvågningskamera ud på nettet i håbet om det kan medvirke til at få afsløret indbrudstyven eller indbrudstyvene. Imidlertid er Jacob Risgaard nu blevet meldt til politiet af Datatilsynet for brud på persondataloven. Det er nemlig ulovligt, at offentliggøre videoklip fra overvågningskameraer uden tilladelse fra den eller de personer, der vises på videoklippet. Og i det konkrete tilfælde har det pudsigt nok ikke været muligt at indhente en tilladelse fra indbrudstyven.

Generelt set er jeg modstander af selvtægt, men i dette tilfælde virker det som om persondataloven er skruet helt forkert sammen! Det kan da ikke passe, at man på denne måde beskytter en indbrudstyv, der i den grad ikke respekterer den private ejendomsret, men derimod bryder ind og stjæler værdier. Hvis persondataloven virkelig er indrettet på denne måde, bør den virkelig laves om, efter min mening. Det bliver derfor spændende at følge udviklingen i denne sag og se, om Jacob Risgaard tager sagen eller bliver frifundet. , hvilket jeg bestemt ikke håber - det ville ikke være fair eller rimeligt.

Hvad synes du? Er denne form for selvtægt er acceptabel eller er det okay, at den pågældende virksomhedsejer er blevet meldt til politiet? Eller bør lovgivningen ændres således, at det bliver lovligt at offentliggøre videoer fra overvågningskameraer i forbindelse med forbrydelser?

Lad nu være med at provokere…

Click here for English version of this post.

I dag bringer Berlingske Tidende, Politiken og en række andre aviser en af de meget omtalte Muhammed-tegninger igen (det er dog første gang Berlingske Tidendes viser Muhammed-tegninger). Det sker i forlængelse af gårsdagens nyhed om, at Politiets Efterretningstjeneste har forpurret et mordforsøg på en af de 12 Muhammed-tegnere efter længere tids overvågning.

Jeg må indrømme, at jeg ikke kan forstå, hvorfor at den danske presse begynder at genoptrykke en eller flere af Muhammed-tegningerne. Jeg er meget stor tilhænger af ytringsfriheden og jeg synes rent faktisk, at vi under Muhammed-krisen sidste år fik bevist med al tydelig, at ytringsfriheden heldigvis lever og er en tydelig del af det danske samfund.

Men fordi vi har ytringsfrihed som en grundlovssikret ret, er det ikke det samme som at vi har ytringspligt. Jeg synes ikke der er nogen grund til igen at hælde benzin på et næsten slukket bål i forhold til diskussionen om Muhammed-tegningerne og dermed risikere en ny Muhammed-krise. Så min opfordring til de danske medier er: Lad nu være med at provokere ved at genoptrykke flere Muhammed-tegninger, men hold jer derimod til selve historien om mordforsøget.

Er Bjørnen på vej ud af vinterhi?

Click here for English version of this post.

De golfinteresserede her i landet er sikkert bekendt med, at Thomas Bjørn har kæmpet meget med sit spil igennem det sidste års tid. De manglende sportslige resultater har således medført, at Thomas’ placering på verdensranglisten næsten har været i frit fald siden 31. december 2006, hvor han lå på en respektabel 46. plads (som blandt andet giver adgang til de prestigefyldte majorturneringer) til i dag, hvor han ligger på en 109. plads (klik her for at læse et tidligere indlæg om, hvad jeg mener der skal til for at få Thomas Bjørn tilbage i verdens top-50).

Men nu er Bjørnen måske på vej ud af sit vinterhi. I hvert fald er det et faktum, at Thomas opnåede en særdeles fornuftig delt sjette plads under Emaar-MGF Indian Masters golfturneringen, der netop er blevet afholdt i Delhi, Indien. Han måtte ganske vist kæmpe lidt undervejs, men alligevel lykkedes det for Thomas at holde fast i spillet, hvilket altså resulterede i den delte sjette plads.

Men det er nok alligevel lidt for tidligt at komme med forudsigelser om, at Thomas dermed er tilbage i verdens top-50 i løbet af 2008-sæsonen, for det kræver en del flere top-10 og top-20 resultater. Men jeg krydser nu alligevel fingre for, at sjette pladsen i Indien er starten på en stime af gode sportslige resultater for Bjørnen.

Måske har Fogh alligevel brug for Khader

Click here for English version of this post.

I forlængelse af gårsdagens nyhed om, at Malou Aamund har valgt at forlade Ny Alliance til fordel for Venstre, kan jeg ikke lade være med at tænke den tanke, at statsminister Anders Fogh Rasmussen måske alligevel har brug for Naser Khader og Ny Alliance desuagtet regeringen nu er sikret et flertal uden om Ny Alliance. I hvert fald tror jeg, at Anders Fogh Rasmussen ønsker, at Ny Alliance kommer til at opleve en eller anden form for stabilitet i den kommende tid og således overlever på den korte bane - i hvert fald indtil næste valg.

Det baserer jeg på, at Fogh Rasmussen meldte ud efter valgsejren i november sidste år, at han ønsker at skabe mere brede forlig i Folketinget. Og selv om en eventuel sprængning af Ny Alliance sikkert vil betyde, at Naser Khader og Anders Samuelsen som minimum ville blive borgerlig løsgængere og dermed sikre regeringens overlevelse, tror jeg faktisk, at Anders Fogh Rasmussen helst så at Ny Alliance overlevede med de nuværende tre mandater.

Et eller andet sted er Ny Alliance nødt til at gå med i de kommende politiske forlig og aftaler fra regeringens side, hvis partiet på nogen måder skal vise sin relevans. Ny Alliance får næppe sat noget stort fingeraftryk på disse forlig med et meget amputerede mandatantal, men i bund og grund er der ingen vej uden om. Og det tror jeg, at Fogh Rasmussen er meget bevidst om. Det vil nemlig samtidig kunne hjælpe ham med at “overbevise” vælgerne om, at han og regeringen skam står ved udtalelserne umiddelbart efter valgsejren sidste år, det vil sige at Anders Fogh Rasmussen i hvert fald på papiret ønsker bredere forlig end tidligere om de store sager og problemstillinger.

Om jeg har ret i min påstand, vil tiden snart vise.

Du giver alt for let op, Malou Aamund!

Click here for English version of this post.

I dag kom den mildest talt overraskende nyhed om, at Malou Aamund har valgt at forlade Ny Alliance til fordel for Venstre. Hun begrunder sit valg med, at hun ikke længere tror på projektet. Samtidigt føler Malou Aamund, at hun er nødt til at være loyal over for de mærkesager som hun er gået til valg på. Derfor vælger Malou Aamund at gå melde sig ind i Venstres folketingsgruppe.

Nu er jeg af den holdning, at Ny Alliance i bund og grund ligger som de selv har redt, blandt andet som følge af de mange forvirrende udmeldinger under sidste års valgkamp. Af samme årsag turde jeg ikke selv tage chancen og stemme på dette parti. Når det er sagt, synes jeg, at Malou Aamund og for den sags skyld Gitte Seeberg giver alt for let op. Desuagtet Malou Aamunds officielle forklaring på det pludselige skift til Venstre, synes jeg det virker som om hun flygter fra Ny Alliance bare fordi det er rigtig svært lige nu og op ad bakke. Malou Aamund burde efter min mening have kæmpet lidt mere for det parti, der trods alt gjorde det muligt for hende at stille op og blive valgt til Folketinget frem for at løbe af pladsen i utide og på et tidspunkt, hvor Ny Alliance har aller mest brug for hende.

Jeg vil også tro, at de vælgere, der stemte personligt på Malou Aamund i november måned sidste år, sidder tilbage med en mærkelig smag i munden, når deres folketingsmedlem nu vælger at “skifte hest” kun lidt over to måneder efter folketingsvalget. Jeg tror endda, at det kan få konsekvenser for hende, når næste folketingsvalg kommer, da jeg tvivler på, at vælgerne igen vil stemme på en, der skifter parti så hurtigt og overraskende.

“Håbet er en god morgenmad, men en dårlig aftensmad”

Click here for English version of this post.

Citat af Francis Bacon (1561-1626), britisk filosof, statsmand og forfatter.

Klik her for at se flere citater af Francis Bacon.

Useriøs forhandlingstaktik fra FOA

Click here for English version of this post.

Som bekendt er forventningerne til lønforhøjelser indenfor social- og sundhedssektoren allerede skyhøje og sandsynligvis også så høje, at det måske bliver svært at undgå en storkonflikt (som i så fald næppe får lov til at køre i mange dage, før regeringen og Folketinget bliver nødt til at gribe ind). Linierne er endda blevet trukket mere skarpt op efter at FOA’s formand, Dennis Kristensen, allerede inden forhandlingerne overhovedet er tilendebragt, har været ude i pressen og sætte navn på de ca. 23.000 arbejdsplads, der skal i konflikt, hvis parterne ikke kan nå til enighed.

Jeg kan ikke lade være med at synes, at det er en meget useriøs forhandlingstaktik som FOA’s side. I forvejen bliver det svært at få enderne til at mødes, når lønmodtagernes forventninger er skruet så højt op som de er. Og når FOA så allerede nu sætter navn på de arbejdspladser der måske skal rammes af konflikt, bliver forhandlingsklimaet ikke lige frem bedre. Efter min mening signalerer FOA på forhånd, at man ikke tror på at man kan blive enige om et rimeligt forhandlingsresultat.

Personligt synes jeg også, at mange af de ansatte i social- og sundhedssektoren kunne trænge til et større løft i lønnen, men der skal også være realisme i tingene i forhold til samfundsøkonomien. Jeg ville ønske parterne turde tænke i en mere langsigtet plan som måske ikke løfter denne faggruppe op på det forventede niveau her og nu (for det tror jeg simpelthen ikke er realistisk), men som gjorde, at man kunne således gå efter at nå dette mål over en periode på fire-seks år. Det ville også give samfundsøkonomien mulighed for at kunne absorbere et så stort løft i lønomkostningerne.

Men desværre virker det lige nu som om FOA styrer direkte mod en konflikt. Jeg tror endda FOA’s ledelse er helt på det rene med, at forventningerne fra medlemmerne er så høje, at FOA er nødt til at kører forhandlingerne så langt ud, at der kun er konfliktvejen tilbage. Derefter kan FOA’s ledelse bare sætte sig ned og pege fingre af politikerne, der så må gennemføre det beskidte arbejde med at lave et politisk indgreb. Men man har da altid lov til at blive positivt overrasket og jeg håber da også, at parterne kan blive enige desuagtet det noget ophedede forhandlingsmiljø.

God idé med officiel fattigdomsgrænse

Click here for English version of this post.

Efter at have været på forretningsrejse i Norge det meste af denne uge, er jeg nu hjemme igen og er i gang med at “pløje” mig igennem diverse aviser og blive lidt opdateret på, hvad der er sket her hjemme i denne uge. I den sammenhæng faldt jeg over en artikel i Berlingske Tidende om, at velfærdsminister Karen Jespersen ikke er afvisende overfor en officiel fattigdomsgrænse, hvis den rette formel for dette ellers kan findes.

Jeg synes det er en rigtig god idé, at vi får fastsat en officiel fattigdomsgrænse af to grunde: For det første vil det være med til at synliggøre, hvad flertallet af danskere gerne ville lukke øjnene for, nemlig at der faktisk findes meget fattige medborgere i vores velfærdssamfund. Nogle gange virker det som om vi tager det for givet, at når vi nu engang lever i et velfærdssamfund, så er der selvfølgelig ikke nogen der lider nød i hverdagen. Her skal man så blot tage et smut forbi Københavns hovedbanegård eller Strøget og så ellers åbne sine øjne for det som man helst ikke vil se.

Dernæst er det en god idé at fastsætte en fattigdomsgrænse således, at “systemet” kan gøre noget målrettet for disse meget svage medborgere, der virkelig kan have brug for en hjælpende hånd. Vi har en tendens til at give “noget” til flertallet af borgere her i landet (børnechecken er et godt eksempel), men efter min mening burde vi i stedet give mere til dem, der virkelig har brug for hjælp.

Jeg håber derfor, at det ikke kun er snak fra Karen Jespersens side, men at hun derimod selv vil bidrage aktivt til at få fastsat en officiel fattigdomsgrænse.