Klart nej til kvindekvoter

helle_thorning8.jpg

Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, har netop fremsat et forslag om, at der skal indføres kvoter for, hvor mange kvinder der som minimum skal være i selskabernes bestyrelser. Helt konkret forlanger Socialdemokraterne, at danske børsnoterede virksomheder skal have minimum 40 procent kvinder i deres bestyrelser om senest fire år. Endvidere har Helle Thorning-Schmidt fremsat krav om, at selskaber, der til den tid ikke overholder disse krav, ganske enkelt skal tvangsopløses.

Jeg vil undlade at kommentere konkret på det useriøse krav om tvangsopløsning af børsnoterede selskaber (forslaget taler vist for sig selv), men derimod holde mig til forslaget om kvindekvoter i bestyrelser. Jeg synes bestemt også, at vi skal have flere kvinder ind på ledelses- og bestyrelsesposter i de danske virksomheder. Men jeg hører til dem, der synes det skal ske af frivillighedens vej og på ingen måde via lovgivning om kvoter og lignende.

Først og fremmest tilsiger mit liberale hjerte mig, at det er forkert at lovgive på et område, hvor det er unødvendigt. Dernæst hylder jeg til enhver tid princippet om, at man skal besætte ethvert job med den mest kvalificerede kandidat, uanset køn. Desuden mener jeg, at danske virksomheder i det hele taget har brug for at kunne sammensætte det bedst kvalificerede hold på både direktion- og bestyrelsesniveau, for at kunne klare sig i konkurrencen i en globaliseret verden. Det dur derfor ganske enkelt ikke med kvoter – hverken i forhold til køn, alder eller lignende.

Jeg siger derfor klart nej til kvindekvoter og lovgivning på dette område. Jeg siger til gengæld også klart ja til flere kvinder i ledelserne og bestyrelser, men det må ske ved at kvinderne kæmper sig frem på lige vilkår med mændene. Endelig er jeg af den overbevisning, at vi under alle omstændigheder kommer til at se mange flere kvinder på topposter og i bestyrelser i tiden fremover – ganske enkelt fordi der allerede er mange dygtige kvinder på vej op af karrierestigen. Ergo behøver politikerne slet ikke at blande sig, da kvinderne nok selv skal gøre sig fortjente til topposterne i erhvervslivet.

Comments

  1. Tina Thomsen says:

    Kvindekvoter i bestyrelser er bestemt heller ikke noget, at jeg billiger! Det handler om kompetencer, evner og kvalifikationer alt andet ville være diskriminerende.

    http://www.tinathomsen.wordpress.com

  2. På trods af mit socialdemokratiske livssyn kan jeg heller ikke tilslutte mig kravet om kønskvotering. Det er en diskussion vi i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom har næsten en gang om året, og hver gang falder feministernes forslag om at indføre det.

    Det skuffede mig en kende, at Helle nu kom med dette forslag. Ikke desto mindre forstår jeg hendes bevæggrunde for det: Det er prøvet i vores nabolande, og det har haft en overvejende positiv effekt på ligestillingen. Netop derfor synes jeg også, at det er en debat, der er værd at begynde på. Men realistisk set tror jeg aldrig det bliver gennemført her på stedet.

  3. I fredagens udgave af Børsen, berøres emnet i en interessant kronik af professor Steen Thomsen fra Center for Corporate Governance, CBS.

    Steen Thomsen mener blandt andet, at kvotering er en krænkelse af aktionærernes ejendomsret. Dem, som ejer aktierne i en virksomhed, må også være dem, der suverænt bestemmer, hvem de ønsker som deres repræsentanter i bestyrelserne.

    Og som Steen Thomsen også udbetaler, så er en bestyrelse ikke et folketing, som skal repræsentere vælgerkorpset og hvor man sidder fordi man har forskellige holdninger. Bestyrelsen er alene et team, der har til opgave at varetage aktionærernes og dermed ejernes interesser.

    Jeg er meget enig i Steen Thomsens betragtninger, specielt i forhold til det med, at man krænker aktionærernes ejendomsret, hvis man indfører kvinde-kvoter.

    Til dem, der er meget interesseret i dette emne, kan jeg anbefale, at man læser hele Steen Thomsens kronik i Børsen Executive tillægget på side 5.

  4. Apropos ovenstående indlæg, så prøv at læse artiklen på 180Grader, hvor direktør i Danske Slagterier, Christina Hvid opfordrer til at stoppe klynkeriet og glemme kvoterne:

    http://www.180grader.dk/nyheder/Kvindelig_direkt_r_til_andre_kvinder_Stop_klynkeriet_-_og_glem_kvoterne.php

  5. Man kunne også indføre kønskvotering i andre brancher såsom IT-branchen. Nej, gas – jeg forstår det ikke. Tænk hvis der skulle lovgives om at der skulle være 40% kvinder, der skulle være programmører. Det er der vist heller ikke så mange, der står i kø for.

    Jeg synes det er en undervurdering af kvinder, at vi ikke kan konkurrere med mændende, hvis ellers det er noget vi vil. Det er ikke evnerne men viljen, der mangler.

Trackbacks

  1. [...] Det samme gælder diskussionen omkring kønskvotering i erhvervslivet, hvilket jeg tidligere har kommenteret i et andet blogindlæg. [...]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 1.188, der følger denne blog