Jeg har tidligere givet udtryk for, at jeg mener organdonation næsten burde være en borgerpligt (klik her, hvis du ønsker at læse dette indlæg). Jeg er dog ikke ude på, at starte denne diskussion igen. Jeg vil derimod blot reklamere lidt for kampagnen “Tag stilling nu“, som har til formål at få så mange som muligt til at tage stilling til, om de ønsker at blive organdonor eller ej.
Det tager kun to minutter at registrere sig i Donorregistret, hvis du ønsker at blive organdonor og du kan gøre det med eller uden digital signatur. Til gengæld kan du potentielt set være med til at gøre forskellen på liv og død for et andet menneske på et senere tidspunkt i livet.
Klik 
Du har ret Leif, man bør tage stilling OG give den til kende. Jeg tog selv stilling for mange år siden, men, jeg glemte, pine død, at give den til kende. Jeg HAR gjort det nu, heldigvis:)
Super, jeg sætter flueben ud for dig, Pia :o)
Det kan du roligt gøre, men kan du, så spørg lige til ejerskabet før du modtager hvis du en dag får brug, jeg er ik sikker på jeg har passet rigtig godt på det hele livet igennem;)
Griner kæmpe nu :o)
Og ja, det skal jeg bestemt nok gøre :o)
Puha, dette er et emne, at jeg af meget personlige årsager har meget svært ved! Jeg vil undlade at starte en diskussion blot tilkendegive, at selv om jeg ser mig selv som en person der gerne vil gøre en forskel, så er det at melde sig som organdonor bare ikke lige mig. Beklager!
Stor respekt for dem der melder sig som organdonor.
TT
TT
Og det er jo helt fair, Tina. I det mindste tager du stilling, hvilket jeg tager hatten af for.
Jeg har netop læst i Berlingeren, at den omtalte kampagne ganske vist har givet 19.000 nye tilmeldinger til Donorregistret, men det er under en halv procent af befolkningen, der dermed har taget stilling.
Det pudsige er, at når folk bliver spurgt, om de går ind for organdonation, siger hele 85 procent ja. Men der er åbenbart langt fra ord til handling, også selvom det kun tager to minutter at registrere sig på Donorregistrets website.
Jeg er blandt de 85%. Jeg går ind for organdonation, men er også godt klar over, at skulle det ske en dag, så har min kone og barn ikke mulighed for at være sammen med mig til sidst, da jeg skal ind og operationsbordet inden jeg udånder. Jeg har selv siddet sammen med flere nære familiemedlemmer, der udåndede, og for mig er det en vigtig del af sorgbearbejdningen. Derfor melder jeg mig ikke. Selvom tanken er rigtig god.
Hej Jens,
Jeg forstår godt, hvad du mener og i det mindste tager du jo også stilling ved at have den holdning som du har.
/Leif
[...] Brug to minutter på at gøre en forskel [...]