Flere roser til Restaurant Noma

21 04 2008

Restaurant Noma

Jeg har netop læst, at gourmetrestauranten “Noma” er blevet kåret som verdens 10. bedste restaurant ved prisuddelingen “World’s 50 Best Restaurants”. Dermed kan Noma føje endnu en udmærkelse til samlingen af prestigefyldte priser og flotte anmeldelser (Noma har som den eneste danske restaurant hele to Michelin-stjerner).

Jeg har selv haft fornøjelsen at spise på Noma et par gange og selv om denne restaurant bestemt er i den dyre ende, er den efter min mening alle penge værd. Både mad og vin er så absolut i den bedste ende, lige som at tjenerne virkelig formår, at få alle gæster til at føle sig som noget helt specielt.

Jeg kan derfor kun give Noma mine bedste anbefalelser. Så, hvis du har lyst til at forkæle dig selv og din bedre halvdel eller en ven med en restaurantoplevelse i absolut topklasse, så skynd dig at få booket bord :o)


Handlinger

Information

6 responses

24 04 2008
Tina Thomsen

Jeg kunne ikke være mere enig. Et besøg på Restaurant Noma er alle pengene værd.

28 04 2008
JanTM

Det lyder lige lovlig fancy for min smag… så jeg nøjes med Brewpub i morgen, hvor jeg igen er i København ;-)
(Jvf. tidligere tråd omkring den Tatoverede Enke).

4 10 2008
Geranium: Så absolut et besøg værd! « Verden Omkring Mig

[...] Geranium, der sagtens kan måle sig med andre Københavnske gourmetrestauranter som eksempelvis Noma, Era Ora, Formel B m.fl. Så skynd dig at prøve Geranium, når du næste gang skal ud og have en [...]

21 04 2009
Kenny Halsted

En lille opdatering!

“Rene Redzepi har gjort det igen”.
Restaurant Magazine offentliggjorde igår Worlds 50 Best i London.

837 madanmeldere, kokke og gastronomer fordelt på 26 regioner over hele verden var i år med til at indstille restauranterne.

Gourmetrestauranten “Noma” blev kåret som verdens 3. bedste restaurant ved prisuddelingen “World’s 50 Best Restaurants”. Så det var hele 7 pladser op på ranglisten.
En virkelig fornem præstation skabt på renhed, enkelhed og nyskabning, baseret på det nordiske køkken, men med et betydeligt mere helsebringende potentiale end sovs og kartofler.

El Bulli i Catalonien er stadig nummer 1 på listen og nærmest urørlig, og det kan jeg jo sagtens forstå, I 3 år har jeg prøvet at få bord der og endnu ikke været så heldig.

21 04 2009
Leif Carlsen

Du må bare blive ved og ved, Kenny – lige pludselig får du bord på El Bulli :-)

21 04 2009
For et år siden… « Verden Omkring Mig

[...] Flere roser til Restaurant Noma [...]

Skriv en kommentar