I dag er det præcis en uge siden, jeg startede som deltager på det nye Chris MacDonald projekt og der er heldigvis allerede konkrete resultater at spore :o)
Først og fremmest har jeg tabt 4,2 kilo i løbet af den første uge, hvilket jeg er meget stolt af! Dermed mangler jeg “kun” 25,8 kilo i at nå mit overordnede mål. Og desuagtet jeg godt ved, at de første kilo er uendelig meget nemmere at smide, er jeg ikke i tvivl om, at jeg kommer til at nå min personlige målsætning om, at tabe 20 kilo i løbet af de første seks måneder og yderligere 10 kilo i løbet af de næste seks måneder.
Dernæst må jeg jo indrømme, at jeg har fået meget mere energi og overskud i hverdagen som følge af min fitness træning og det faktum, at jeg går efter, at få minimum syv og en halv times søvn hver eneste dag.
Det har ganske vist allerede været utrolig hårdt og krævende, men ikke desto mindre er jeg 200 procent klar til at kæmpe videre. Jeg er ganske enkelt overbevist om, at jeg kommer til at nå mit personlige mål om, at tabe i alt 30 kilo i løbet af det næste års tid.

Click 


Jeg er meget spændt på dit projekt.
Det jeg syntes er svært er at tabe sig og motionerer samtidig. Idet man kan opleve at vægten står meget stille fordi man er ved at omdanne fedt til muskler, der skal psyken virkelig stå sin prøve.
Motion er godt for så mange ting, men jeg finder det svært at finde tid til det. Det er ikke fordi jeg udskyder, men mere fordi jeg glemmer og pludselig er dagen gået og jeg nåede ikke ud i luften…. Men dit projekt har da givet mig blod på tanden om man så må sige :-)
Jeg kender godt til det med, at man på et tidspunkt ikke rigtig taber sig mere, netop fordi fedtet begynder at omdanne sig til muskler.
Vi har også talt lidt om det på holdet og er enige om, at det så er det tidspunkt, hvor man skal til at fokusere mere på fedtprocenten, da den jo helst skal blive ved med at falde.
Med hensyn til det med, at komme få rørt sig i det daglige, så kan jeg selv mærke, at det virkelig gælder om at få motion lagt ind som en naturlig del af det daglige program således, at det bliver en god vane og ikke en sur pligt. Jeg ved dog om nogen, at det er lettere sagt end gjort :o)
Tillykke med det flotte resultat på uge 1, men som man har kunne læse her på bloggen er du jo heller ikke kommet sovende til resultatet!
Ganske inspirerende for os som ofte kan gå lidt død i vores motionsplaner, jeg er fx nødt til enten at motionerer før arbejde eller lige efter, hvis jeg først er kommet hjem, sker der intet den dag, og som du også siger er det jo netop det med at få den lagt ind som en naturlig del af hverdagen!
Held og lykke med uge 2
Hej Martin,
Mange tak for roserne og opbakningen - jeg skal gøre mit bedste i næste uge igen :o)
Med hensyn til det at motionere efter arbejde, så kender jeg det godt. Jeg prøver at komme ud over denne problemstilling ved at komme afsted med det samme, når jeg kommer hjem og så bare løbe en halv times tid. Hellere det end at springe over :o)
/Leif
Fantastisk resultat på blot en uge. Jeg er ikke i tvivl om, at det har kostet blod, sved og måske oven i købet tåre.
Keep up the good spirit.
Superflot!!! Vi kan jo følges pænt ad, da jeg jo også kæmper en sej kamp, men det skal også nok lykkes. Vi kan godt :)
@Tina: Mange tak for din støtte. Og du har bestemt ret i, at det har kostet blod, sved og tårer. I dag kostede det endda en del blod i form af, at vi fik taget fem blodprøver med 20 minutters interval her til formiddag. Tårerne faldt sidste søndag, hvor jeg må indrømme, at ikke alene var min krop helt udmattet - det var jeg også mentalt, men jeg kom heldigvis hurtigt oven på igen.
@Deborah: Tak :o) Og jeg er helt enig, selvfølgelig kan vi!!!
For filen da os Leif, jeg er slet ikke i tvivl om at du nok skal nå dit mål:) Og det mest fantastiske ved måden du taber dig på her er at du samtidig med vægttab og så får strammet hele din krop op så huden ikke bare “hænger” som den ellers godt kan gøre ved mange kilos vægttab.
Og selv om jeg godt ved at vi er så meget mere end det skide udseende, så gør det altså noget ved os selv når vi kigger os i spejlet og tillader os tanken om at det ski nemt ku stå værre til:)
Husk nu lige at skifte billederne her på siden ud af dig selv undervejs, tænk om nogle af os herude pludselig stødte på dig i vores egen træningskamp igennem en af københavns parker eller centre:)
Hej Pia,
Jeg lover dig, at jeg nok skal få opdateret billederne i takt med, at jeg får nogle tilsendt fra Chris’ fotograf og DR :o)
/Leif