
Efter jeg kom lige ned under 100 kg for to uger siden, har det stået noget stille og jeg har virkelig følt, at der skulle kæmpes ekstra hårdt for bare at holde fast i det opnåede vægttab. Samtidigt har det været mentalt hårdt og udfordrende, at jeg pludselig gik i stå efter otte uger, hvor kiloene bare raslede af.
Jeg har talt en del med Chris om det med henblik på at få lidt coaching omkring problemstillingen. Ud over at holde fast i den aftalte træningsintensitet, blev vi for et par dage siden enige om, at jeg skulle lade være med at spise nogen former for brød over en periode på minimum 10 dage. Jeg har allerede droppet det helt lyse brød for ti uger siden, men det gælder altså også rugbrød, boller og sandwichbrød. Ofte indtager man markant mere energi fra brød, end man går og tror og med denne forholdsvis simple kostomlægning, skal vi se, om vi ikke kan få gang i vægttabet igen. I stedet skal jeg spise endnu flere grøntsager, bønner og eksempelvis brune ris.
Og rent faktisk lader det til at virke efter allerede et par dages indsats. I hvert fald er det et faktum, at jeg har tabt mig 1,5 kg siden sidste weekend og jeg er nu oppe på et samlet vægttab på 22,9 kg og en vægt på 98,1 kg efter 10 ugers hårdt arbejde. Det er stadigvæk meget tilfredsstillende – specielt hvis man tænker på, at det faktisk svarer til et gennemsnitlig vægttab på 0,32 kg pr. dag :o)
Det er virkelig fedt at være kommet ud af “krisen” og være tilbage på sporet igen. Jeg kan mærke, at det giver mig endnu mere energi og overskud til at fokusere på min livsstilsforandring og holde fast i træningen. Jeg er meget bevidst om, at det kommer til at gå langsommere nu, hvorfor at jeg også har arbejdet lidt mentalt med, at det er okay at jeg “kun” taber mig 1-2 kg om ugen i de kommende uger.





Jeg siger det lige endnu engang. Det er fandeme godt gået.
Tror på, at der med succes på succes altid kommer lidt krise, specielt når vi taler om ønsket om et vægttab. Spørgsmål er bare om krise er det rigtig ord – jeg tror faktisk, at man mentalt vil være bedre hjulpet af at finde et andet ord – måske “stand-by” “energibesparing” :)
Krise kan der ikke være tale om, når du har tabt så meget som du har. Husk alle livets succeser tæller.
Keep up the good spirit.
Mange tak, Tina :o)
Jeg tror, at du har meget ret i, at der med succes på succes følger lidt krise (det ville jo nok også være for kedeligt, hvis man kun oplever succes hele livet).
Og tak for tippet med at finde et andet ord for det :o)