Her cirka halvanden uge efter mit ildebefindende, føler jeg egentlig, at jeg er kommet mig nogenlunde. Jeg har det generelt set rigtig godt og er ved godt mod. Medicinen virker efter hensigten og jeg lider ikke længere af ubehag i mavenregionen, som jeg gjorde i måneden op til, jeg dejsede omkring. Jeg er dog stadigvæk øm forskellige steder i kroppen efter de to fald, men for hver dag der går, kan jeg mærke at ømheden aftager.
Der er dog et sted, hvor jeg kan mærke, at det sandsynligvis kommer til at tage lidt længere tid, før at jeg er helt “back on track” og det er i forhold til energiniveau. Der er stadigvæk dage, hvor jeg bliver forholdsvis hurtig træt, eksempelvis hvis jeg har en dag på jobbet, hvor der skal træffes mange beslutninger og der også lige skal afholdes et par møder.
Det samme gør sig gældende under min træning, hvor jeg kan mærke, at jeg har dage, hvor jeg gerne vil give den gas, men hvor “energireserven” bare ikke er tilstede. Det var eksempelvis tilfældet i går til den sædvanlige søndagstræning med Chris.
Men jeg har dog den holdning, at sådan er det og jeg forliger mig med det. Jeg lytter rigtig meget til min krop og hvis jeg bliver træt eller ikke har energien, så skruer jeg ganske enkelt ned for tempoet og tager en slapper, eksempelvis ved at blive ved med tage hjem lidt tidligere fra job eller skrue ned for intensiteten i træningen.
Hvad angår vægten, så er det ikke meget, der er sket i den forgangne uge. Jeg har kun fået smidt yderligere 0,1 kg og det samlede vægttab er dermed oppe på 31,3 kg. At det går lidt langsomt for tiden, bekymrer mig slet ikke. Jeg skal lige have ladet batteriet helt op. Jeg er derfor stadigvæk fortrøstningsfuld og jeg skal nok nå i mål og få smidt de sidste 4,7 kg. Jeg tror, det sker lige pludselig :o)
Klik 
Selvfølgelig, det kan jo ske rent på kosten faktisk.
Godt du holder modet oppe, og måske har din krop bare rigtig godt af at tingene ikke går så pokkers hurtigt for tiden:)
Jeg “fandt dig” lige omme hos Liselotte og kiggede ind. :)
Mht dit besvimelsesanfald, saa tror jeg paa det er kroppens maade paa at faa dig til at ligge dig ned og tage det roligt. Monstro du har lidt for meget paa programmet eller maaske vaegttabet gaar for staerkt? Pas paa dig selv.
Hovhov – det er måske kroppens måde at sige til dig, at nu er du altså tynd nok. Og jeg er ærlig talt enig med din krop. Seriøst – efterhånden er man jo ved at erkende, at overdreven træning kan blive til en meget, meget farlig form for spiseforstyrrelse på linje med anoreksi.
Derfor er spørgsmålet selvfølgelig, om det virkelig er nødvendigt at smide flere kilo? Det er ikke bare konkurrencemennesket som har overtaget kontrollen?
Hvis jeg må blande mig, vil jeg gerne lige indskyde, at vi bliver fulgt meget nøje af vores trænere. Forstået på den måde, at jeg er 100 pct. sikker på, at de siger til, i det sekund, de synes, at vi har tabt os nok. Vi har haft nogle overordnede mål fra starten, som kan justeres undervejs. Hvis Leif på nuværende tidspunkt med 4,7 kg tilbage pludselig var blevet for tynd, ville han få klar besked om det. Det er jeg ikke i tvivl om.
Derudover bliver vi jo scannet jævnligt, så vi kan se, hvor stor procentdel af vores krop, der er muskler, og hvor stor procentdel, der er fedt. Disse tal spiller også en rolle ift justeringen af vores mål. Med andre ord bliver der holdt øje med os, og jeg ved, at ingen af os ville få lov til at “gå amok” og blive anoreksiramte eller andet i den stil ;o)
Leif – som du ved, synes jeg, at det er meget, meget fornuftigt at du lytter ekstra til din krop i disse uger. Som du selv skriver, kommer de sidste kilo lige pludselig, når din krop er blevet stabiliseret, det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om.
Kh Stine
Det er godt at læse, at du lytter meget til din krop, og ikke stresser over de sidste kilo, for mon ikke de også kommer af :0)
Jeg syntes, det må være svært at tage den med ro til træning, når I har fællestræning, men det lyder til, at det kan du sagtens finde ud af.
Det er godt nok en del kilo, du allerede har tabt. FLOT!
Ingen tvivl om at
Prøver igen. Ingen tvivl om, at lytte til din krop er en rigtig god ide.
Jeg er sikker på, at du nok skal nå dit mål, når du er tilbage 100%.
Jeg er fuldkommen enig med Stine om, at med de trænere du/I har, er du/I i rigtigt gode hænder.
Hold motivationen høj :)
@Pia: Jeg tror også, at min krop har godt af, at det ikke går så hurtigt for tiden, og jeg forliger jeg jo også fint med det :o)
@Tina: Jeg har helt klart haft alt for travlt på jobbet over de sidste par måneder og kørt i et gear, som ikke var sundt for krop og sjæl. Men jeg har heldigvis lært af det og gør en aktiv indsats for at komme ned i gear, have mere overskueligt program i hverdagen og blive bedre til at slappe af.
@Jens: Jeg vil høftligst henvise til Stines kommentar. Jeg ønsker ikke at tabe mig for bare at tabe mig, men at ramme det rigtige punkt inden jeg går over i vedligeholdelsesfasen, også i forhold til træning. Jeg kommer helt sikkert til at skære ned på træningsmængden i forhold til nu. Jeg kan helt sikkert godt lide at træne, men så sjovt synes jeg nu heller ikke det er trods alt :o)
@Stine: Du må gerne blande dig :o) Og tusind tak for de støttende ord :o)
@Marianne: Jeg er helt enig, det er svært at tage den med ro, men jeg har det okay med, at jeg ikke kan give den fuld gas endnu. Men det skal nok komme :o) Og mange tak for roserne :o)
@Anne: Som altid er du der med støtte og opbakning, mange tak for det :o)
Det lyder som om at de passer rigtig godt på jer. :D
Jeg synes, det er SUPER imponerende, at du psykisk har styrke til at sige til dig selv, at det er OK at træne mindre eller gå tidligere fra arbejdet – jeg selv har desværre en tendens til at synes, den slags er meget meget svært. Så en gang imellem (heldigvis ikke så ofte mere), giver kroppen mig lige en tur for at få lidt ro!!!
@Jens: Ingen tvivl om det :o)
@Nina: Mange tak :o) Jeg forstår dig udmærket godt, det er helt sikkert svært!