Det gik da meget godt…

Så er jeg kommet hjem efter at have deltaget i en 12 timers cykel marathon i Slangerup, hvor jeg som bekendt givet mig selv en lille udfordring, der gik på at spinne i minimum 10 ud af 12 mulige timer i forbindelse med arrangementet.

Det endte med, at jeg fik spinnet i hele 11 timer og 20 minutter og fik fyret ikke mindre end 11.300 kalorier af, hvilket svarer til energien i næsten otte pizzaer og næsten på komma var det samme som jeg fik forbrændt under mit 100 km løb. Jeg er således ganske tilfreds med min indsats – selvfølgelig sagt med jysk ydmyghed :-)

Grunden til, at det ikke fik spinnet i alle 12 timer, skyldes at jeg sådan cirka midtvejs i arrangementet blev nødt til at få en omgang massage af mine ben, der meget tydeligt truede med at give mig muskelkramper. Massagen gjorde dog heldigvis, at jeg meget hurtigt spinne videre og holde helt frem til målet.

Jeg kan dog allerede mærke nu, at søndagen kommer til at stå på restitution og afslapning for mit vedkommende, men det er vel et eller andet sted også velfortjent :-)

Tid for en ny udfordring…

Efter at være kommet mig nogenlunde oven på strabadserne efter mit 100 km løb, synes jeg det ved at være tid for at udfordre mig selv lidt igen.

Jeg er nemlig af den opfattelse, at hvis man ikke udfordrer sig selv på løbende basis, går det alt for nemt den forkerte vej i så mange sammenhænge her i livet. Samtidig synes jeg, at det er spændende, at udfordre sig selv og rykke lidt grænser fra tid til anden.

Det behøver selvfølgelig ikke altid at dreje sig som fysiske udfordringer, men i dette tilfælde drejer det sig om, at jeg igen vil presse mig selv fysisk. Jeg går nemlig efter at spinne i ikke mindre end 10 ud af 12 mulige timer i morgen.

Vi er nogle stykker i firmaet, der har har meldt os til en 12 timers cykel marathon, der afholdes i Slangerup i morgen. Idéen med arrangementet er, at man skal holde gang i spinningcyklen i 12 timer med et hold bestående af alt fra én til seks deltagere.

Det bliver utvivlsomt hårdt for specielt ben og fødder, men omvendt har jeg det også på den måde, at det nok skal gå. Jeg forventer i hvert fald ikke, at det på nogen måde bliver lige så hårdt som mit 100 km løb. Samtidig føler jeg, at jeg stadig er i rigtig god form på såvel det fysiske som mentale plan.

Så mon ikke det nok skal “gå” :-)

Gensyn med 100 km med blod, sved og tårer…

Så er det i aften, at DR viser optagelserne fra mit 100 km løb, som jeg gennemførte tilbage i midten af maj måned.

Jeg er desværre på forretningsrejse i Finland i dag og i morgen, og jeg kan derfor ikke selv se programmet direkte. Jeg må således nøjes med at se det på nettet i aften.

Jeg var selvfølgelig “med” hele vejen under den 101,96 km lange løbetur, men alligevel var der lange perioder af turen, hvor jeg var i så stor smerte og bare havde fokus på at gennemføre, at jeg ikke rigtig kunne fornemme, hvad der sket omkring mig og jeg kan heller ikke huske, hvad jeg sagde til kameraet, da jeg var aller mest presset.

Det bliver sikkert lidt følelsesladet at gense, hvordan jeg gennemførte mit livs ubetinget største udfordring. Ikke desto mindre er jeg rigtig spændt på at se optagelserne og blandt andet høre Chris’ kommentarer undervejs.

Hvis du har lyst til at læse mere om, hvordan mit 100 km løb gik i detaljer og hvad jeg rent faktisk gik igennem, kan jeg anbefale at læse dette indlæg.

Hvor og hvornår: DR 1 i aften kl. 19.30 (genudsendes 17. september kl. 8.30).

Kroppen er en fantastisk maskine…

Jeg har igennem længere tid ville berette om, hvad der skete med min vægt i forbindelse med 100 km løbet eller måske rettere ikke skete.

Umiddelbart efter jeg vågnede lørdag morgen, cirka to timer før starten på løbet, var jeg på vægten og displayet viste 82,9 kg.

Jeg spiste derefter en forholdsvis let omgang morgenmad, da jeg ikke ønskede at være for mæt, inden jeg skulle ud og løbe. Jeg havde også i baghovedet, at jeg skulle begynde at indtage mad og drikke stort set med det samme, at jeg begav mig ud på ruten således, at jeg kunne have en god balance i forhold til, hvad jeg indtog af energi og hvad kroppen ville forbrænde under løbet.

Jeg havde konsulteret grundigt med både Chris, Jimmi og Mette i forhold til, hvad jeg skulle have af kulhydrater, proteiner, elektrolytter, salte og væske i det hele taget under hele løbet. Hver eneste time skulle jeg indtage energi svarende til cirka 55 gram kulhydrat, 15 gram protein, 250 ml isotonisk væske og 1-1,2 liter vand samt et supplement af lidt mandler, valnødder, rosiner, lidt frugt og masser af druesukker.

Dette energi-indtag skulle gerne passe nogenlunde med, at jeg ville forbrænde mellem 11.000 og 13.000 kalorier under løbeturen. Dette estimat skulle vise sig at holde ganske godt, idet mit pulsur viste, at jeg havde forbrændt ca. 11.500 kalorier i løbet af de 100 km. Faktisk svarer det til energien i næsten otte almindelige pizzaer eller hvad der svarer til mit normale daglige energi-indtag i løbet af lidt mere end fire dage!

Anyway, da jeg stod op søndag morgen, gik jeg på vægten med det samme. Displayet på vægten viste det nøjagtig samme tal som næsten præcis 24 timer tidligere, nemlig 82,9 kg.

Altså vejede jeg nøjagtig det samme som dagen forinden, desuagtet jeg havde løbet hele 100 km, forbrændt 11.500 kalorier under løbeturen og indtaget store mængder energi- og proteinbarer samt masser af frugt, mandler, nødder og druesukker.

Min egen konklusion er, at kroppen er en fantastisk maskine, som i den grad kan styres meget præcis i forhold til energi-indtag, forbrænding og vægt – hvis man altså vil :-)

Imponerende, ikke?

Så fik jeg målt ruten præcist op…

En anden ting som jeg heller ikke har fået gjort noget ved siden jeg gennemførte 100 km løbet, var at få analyseret GPS-logfilen således, at jeg kunne finde ud af, hvor langt jeg præcist havde løbet.

Nu havde jeg med vilje sørget for, at den planlagte rute ud var bare lidt længere end 100 km. Det ville lige som være rimelig ærgerligt, hvis jeg nåede i mål og så bagefter fandt ud af, at jeg faktisk kun havde løbet eksempelvis 99,7 km. Det ville jo være endsbetydende med en om’er, hvilket jeg ikke var interesseret i – i hvert fald ikke endnu.

Men nu har jeg langt om længe fået analyseret GPS-logfilen fra selve løbet og jeg kan med glæde konstatere, at jeg har løbet en distance på præcis 101,960 km.

Ergo kan jeg med sindsro stadigvæk kalde mig selv for “The 100 km Guy“, ja faktisk lidt mere end det, men 100 km kan også gøre det :-)

Tid for at komme ud af “blogblokaden”…

Som flere har bemærket, har der været forholdsvis stille på min blog i det sidste stykke tid, ja faktisk alt for stille efter min egen mening og temperament.

Det er i hvert fald blevet til en lang pause fra bloggeriet og jeg har i stedet brugt kræfter på at komme mig oven på strabadserne efter 100 km løbet tilbage i midten af maj måned.

Samtidig har jeg følt, at jeg har lidt af en slags “blogblokade”, hvor jeg slet ikke har kunne tage mig sammen til at komme i gang med at skrive igen og dermed heller ikke komme ind i rytmen med at få skrevet regelmæssigt på bloggen.

Men nu er det tid for at komme i gang igen og få genfundet rytmen. Det er i hvert fald min ambition og efter som jeg holder meget af at blogge, bør der være en god chance for at jeg lykkes i mit forehavende.

Første gang gjorde det ikke ondt…

Det gjorde ikke spor ondt, da den midterste tånegl på min venstre fod faldt af i sidste uge, som en fysiologisk efterreaktion på den massive belastning som mine fødder blev udsat for i forbindelse med 100 km løbet.

Forleden begyndte så også min venstre storetånegl at blive lidt løs og skifte farve. Imidlertid trak “løsrivelsesprocessen” ud og jeg begyndte at blive irriteret af neglen. Som en handlingens mand tænkte jeg derfor, at jeg hellere måtte hjælpe lidt til, og det jo nok ikke ville gøre særlig ondt, efter som den første negl jo var faldet af uden nogen form for smerte.

Det skulle desværre vise sig, at min logik ikke holdt vand overhovedet. Jeg skal undlade at gå i detaljer og jeg vil bare bruge følgende ord om “operationen”: Av, av og atter av :-(

Men nu skal man jo altid se det positive i enhver situation og i det mindste får jeg nu en fin ny storetånegl. Samtidigt tror jeg faktisk, at det er den sidste tånegl jeg mister – i hvert fald i denne omgang :-)

Genoptræningen fortsætter…

Jeg har nu haft min første spinningtime som led i genoptræningen efter 100 km løbet.

Det var ganske vist hårdt og jeg kan mærke, at jeg stadig skal passe på belastningen af mit venstre knæ, men bortset fra det, var det super fedt at spinne igen :-)

Godt at være i gang igen…

Min krop og specielt mit venstre ben og knæ har ikke overraskende været hårdt mærket af de fysiske eftervirkninger efter mit 100 km løb forrige lørdag.

Men heldigvis er jeg allerede rigtig godt på vej til at være oven på igen, efter jeg har givet min krop masser af hvile. Faktisk er det kun mit venstre knæ, der fortsat er ømt og så skal hud og en enkelt negl på min venstre fod lige gro ud igen :-)

Jeg startede så småt genoptræningen i sidste uge, hvor jeg lagde ud med let motionscykling med lav intensitet og lidt styrketræning af overkroppen. Formålet var at få gang i musklerne igen, uden alt for megen belastning af leddene i mine ben.

I går var jeg så for første gang siden 100 km løbet på løbebånd i fitness centret. Dels fik jeg power walket en del ved nogle solide stigninger og dels fik jeg løbet lidt ved 11-12 km i timen.

Det var ganske vist lidt hårdt at komme i gang på løbebåndet, men allerede efter et kvarters tid fik jeg bare den dejligste følelse i kroppen. Jeg kunne simpelthen mærke et “rush” i kroppen som følge af, jeg atter kunne power walke og løbe.

Det er godt at være i gang igen :-)

Fotos fra 100 km løbet

Jeg har uploadet en god stak fotos fra mit 100 km løb til min Flickr konto og flere fotos følger, når jeg får fingre i dem.

Så klik her, hvis du gerne vil se stemningsbilleder fra en helt speciel dag.