Tror du dette var muligt med “små skridt”?

I de seneste dag har der været skrevet meget i pressen om Chris MacDonald og hans træningsmetoder i forbindelse med DR’s “By på Skrump” sundhedseksperiment.

Blandt andet har Landsforeningen for Overvægtige udtalt, at Chris og hans hårde træningsmetoder er med til at udstille og ydmyge deltagerne (som jo for øvrigt selv har sagt ja til at deltage og vidste, hvad de gik ind til). Ernæringsekspert Per Brændgaard Mikkelsen tilslutter sig denne kritik og kalder endda Chris’ metoder for militante og noget som man kun bør bruge på elitesoldater (jeg håber da, at de soldater, der vi sender til Afghanistan, bliver trænet endnu hårdere end “By på Skrump” deltagerne).

Jeg synes, at denne kritik generelt set er useriøs og populistisk og jeg synes i særdeleshed, at Per Brændgaaard rammer helt ved siden af og har alt for travlt med at gå efter manden (Chris) frem for bolden. Faktisk virker det for mig som om, at Per Brændgaard har travlt med at slå mønt på “By på Skrump” og den omtale som dette sundhedseksperiment giver til at få fokus på hans eget sundhedskoncept, som er kendt under navnet “Små skridt”.

Nu mener jeg selv, at jeg har noget at have det i, når jeg tillader mig at udtale mig om dette emne. Jeg har selv igennem mange år forsøgt utallige slankekure og “koncepter” og jeg har derfor en vis erfaring med, hvad der virker og ikke virker, når man er voldsomt overvægtig, som jeg selv var for 16 måneder siden. På det tidspunkt var jeg så heldig, at jeg fik mulighed for at deltage i “Chris På Vægten” projektet.

Takket være Chris og hans evne til både at informere, motivere og presse mig til at motionere og gennemføre en livsstilsforandring, hjalp han mig til at tabe små 40 kg i løbet af forholdsvis kort tid. Faktisk smed jeg 30 kilo i løbet af de første tre måneder og yderligere næsten ni kilo mere i løbet af de efterfølgende tre måneder.

Jeg nåede i mål med mit vægttab og fik en ny livsstil og et meget bedre liv gennem masser af træning, en markant omlægning af mine kostvaner, tonsvis af viden og som følge af Chris løbende coaching, støtte og sparring. Jovist, det var rigtig hårdt og Chris lagde i perioder stort pres på mig og de øvrige “Chris På Vægten” deltagere for at nå vores delmål og overordnede mål, men det var lige præcis, hvad vi havde brug for.

Jeg havde i hvert fald ikke opnået et vægttab på næsten 40 kilo, hvis jeg havde anvendt Per Brændgaards “små skridt” sundhedskoncept. Dels ville det have taget forever og dels tror jeg, at jeg ville have givet op undervejs og dels ville jeg være faldet i utallige gange og sætte de små vægttab over styr mange gange.

Personligt tror jeg, at hvis man er ekstremt overvægtigt, skal der også en ekstrem indsats til at gøre noget konkret ved problemet. Jeg tror ikke på et “slow fix” og da slet ikke på Landsforeningen for Overvægtiges forslag om, at man løser problemet ved at gå fra almindelig cola til sukkerfri cola light (jeg ved godt, at det er sat på spidsen, men det er deres egen udtalelse til pressen).

Men når det er sagt, tror jeg også det er vigtigt, at man vælger den træningsform og slankemetodik, der passer til bedst til det enkelte menneskes temperament og ambitioner. Nogen mennesker vil opnå gode resultater som følge af “små skridt” metodikken, hvor andre når i mål som følge af benhård træning og en mere markant ændring i livsstilen.

Jeg vil slutte min indlæg ved at sige, at det er selvfølgelig fair nok, hvis Per Brændgaard ikke synes om Chris’ træningsmetoder, men man kan nu engang ikke løbe fra de konkrete resultater som Chris har været med til at skabe. Like it or not, men mandens træningsmetoder (som for øvrigt dækker over andet end hård træning) virker altså!

Gensyn med 100 km med blod, sved og tårer…

Så er det i aften, at DR viser optagelserne fra mit 100 km løb, som jeg gennemførte tilbage i midten af maj måned.

Jeg er desværre på forretningsrejse i Finland i dag og i morgen, og jeg kan derfor ikke selv se programmet direkte. Jeg må således nøjes med at se det på nettet i aften.

Jeg var selvfølgelig “med” hele vejen under den 101,96 km lange løbetur, men alligevel var der lange perioder af turen, hvor jeg var i så stor smerte og bare havde fokus på at gennemføre, at jeg ikke rigtig kunne fornemme, hvad der sket omkring mig og jeg kan heller ikke huske, hvad jeg sagde til kameraet, da jeg var aller mest presset.

Det bliver sikkert lidt følelsesladet at gense, hvordan jeg gennemførte mit livs ubetinget største udfordring. Ikke desto mindre er jeg rigtig spændt på at se optagelserne og blandt andet høre Chris’ kommentarer undervejs.

Hvis du har lyst til at læse mere om, hvordan mit 100 km løb gik i detaljer og hvad jeg rent faktisk gik igennem, kan jeg anbefale at læse dette indlæg.

Hvor og hvornår: DR 1 i aften kl. 19.30 (genudsendes 17. september kl. 8.30).

Kroppen er en fantastisk maskine…

Jeg har igennem længere tid ville berette om, hvad der skete med min vægt i forbindelse med 100 km løbet eller måske rettere ikke skete.

Umiddelbart efter jeg vågnede lørdag morgen, cirka to timer før starten på løbet, var jeg på vægten og displayet viste 82,9 kg.

Jeg spiste derefter en forholdsvis let omgang morgenmad, da jeg ikke ønskede at være for mæt, inden jeg skulle ud og løbe. Jeg havde også i baghovedet, at jeg skulle begynde at indtage mad og drikke stort set med det samme, at jeg begav mig ud på ruten således, at jeg kunne have en god balance i forhold til, hvad jeg indtog af energi og hvad kroppen ville forbrænde under løbet.

Jeg havde konsulteret grundigt med både Chris, Jimmi og Mette i forhold til, hvad jeg skulle have af kulhydrater, proteiner, elektrolytter, salte og væske i det hele taget under hele løbet. Hver eneste time skulle jeg indtage energi svarende til cirka 55 gram kulhydrat, 15 gram protein, 250 ml isotonisk væske og 1-1,2 liter vand samt et supplement af lidt mandler, valnødder, rosiner, lidt frugt og masser af druesukker.

Dette energi-indtag skulle gerne passe nogenlunde med, at jeg ville forbrænde mellem 11.000 og 13.000 kalorier under løbeturen. Dette estimat skulle vise sig at holde ganske godt, idet mit pulsur viste, at jeg havde forbrændt ca. 11.500 kalorier i løbet af de 100 km. Faktisk svarer det til energien i næsten otte almindelige pizzaer eller hvad der svarer til mit normale daglige energi-indtag i løbet af lidt mere end fire dage!

Anyway, da jeg stod op søndag morgen, gik jeg på vægten med det samme. Displayet på vægten viste det nøjagtig samme tal som næsten præcis 24 timer tidligere, nemlig 82,9 kg.

Altså vejede jeg nøjagtig det samme som dagen forinden, desuagtet jeg havde løbet hele 100 km, forbrændt 11.500 kalorier under løbeturen og indtaget store mængder energi- og proteinbarer samt masser af frugt, mandler, nødder og druesukker.

Min egen konklusion er, at kroppen er en fantastisk maskine, som i den grad kan styres meget præcis i forhold til energi-indtag, forbrænding og vægt – hvis man altså vil :-)

Imponerende, ikke?

100 km med blod, sved og tårer som rejsekammerater…

Lørdag den 16. maj 2009 gennemførte jeg mit livs ubetinget største, enkeltstående fysiske og mentale udfordring. Jeg løb en distance på 100 km, der strakte sig fra Nygaardsvej på Østerbro, forbi Helsingør og videre til et vendepunkt cirka to kilometer før Hornbæk, hvorefter turen gik retur til Østerbro via nøjagtig samme rute.

Det blev til en fantastisk rejse på 100 km med blod, sved og tårer som faste rejsekammerater. Det blev også til en lang kamp mod tvivl, træthed, smerter og ikke mindst mig selv.

Sidst, men ikke mindst, blev rejsen også til et bevis på, at vi kan være små eller store, stærke eller svage som individer, men at vi som mennesker altid er større, når vi gør noget stort sammen. Jeg kunne nemlig ikke have gjort, hvad jeg gjorde, uden opbakningen fra holdet bag mig.

Dette blogindlæg har to formål: Først og fremmest vil jeg gerne dele min oplevelse med dem af jer, der gider læse det. Dernæst tjener indlægget som en slags personlig dokumentation og reflektion over, hvad jeg var igennem (derfor er det også et meget lang indlæg). For den dag, hvor alle smerter, ømhed og andre eftervirkninger fra løbet er væk, vil jeg gerne kunne finde lige netop dette indlæg frem og forhåbentlig genfremkalde mange af de følelser, der gik igennem min krop og sind den 16. maj 2009.

Nedtællingen er ved at være slut…

Med kun én dag tilbage, er nedtællingen til mit 100 km løb ved at være slut.

I morgen skal jeg mødes kl. 7.30 med DR, Chris og resten af “Chris På Vægten” holdet foran fitness dk’s lokaler på Nygaardsvej på Østerbro, som er valgt som start- og slutsted for mit løb. Her skal vi  have styr på de aller sidste forberedelser og praktiske ting, inden jeg starter med at løbe præcis kl. 8.00.

Chris følger mig under hele løbet, dels ved at løbe sammen med mig og dels ved at cykle en del af strækningen. Han skal nemlig lave nogle interviews med DR undervejs og her bruger han så sin mountainbike som transportmiddel til at “catche up” på mig.

Jeg er utrolig glad for, at Chris er med mig hele vejen, for jeg ved, at lige netop han kan give mig den rette form for mental sparring undervejs, hvis det skulle blive nødvendigt. Samtidigt betyder opbakningen og den praktiske støtte som jeg får fra Mette, Stine, Pernille, Peder, Thomas og Morten også utrolig meget for mig – I er bare de bedste!

Dagen i dag går med en blanding af det sidste træningspas, arbejde og så at få pakket alt det tøj, udstyr og ikke mindst den mad og drikke som jeg i høj grad får brug for under løbet.

Mit eget bud er, at jeg kommer til at forbrænde mellem 10.000 og 12.000 kalorier under selve løbeturen, så det skal noget energi indenbords i løbet af de 11-12 timer, som jeg forventer at turen kommer til at vare. Og for at sætte de 10-12.000 kalorier lidt i relief, så svarer det faktisk til ikke mindre end 6-8 pænt store pizzaer! Det er dog ikke den form for energi, som jeg har tænkt mig at indtage undervejs – dels er det vist ikke det som min krop har brug for og så er det vist også lidt svært at spise pizza, medens man løber :-)

Nå, ikke mere snak for nu. Jeg skal nemlig ud på det aller sidste træningspas, som er et af de ultrakorte og kun indebærer, at jeg skal løbe i 20 minutter i samme tempo som i morgen.

Jeg må hellere få meldt det ud…

For lidt over en uge siden skrev jeg et indlæg om, at det er ved at være tid for at prøve at rykke sine grænser lidt igen og jeg må jo hellere få meldt ud, hvad det så helt præcis er, at jeg har givet mig i lag med.

Indlægget indeholdt som bekendt også en lille afstemning, der pr. dags dato har følgende stemmefordeling:

• 42 % synes jeg skal bestige Kilimanjaro i år
• 26 % synes jeg skal deltage i Vild med Dans
• 23 % synes jeg skal have en tatovering
• 9 % synes jeg skal deltage i et 250 km løb
• 0 % synes jeg skal tabe yderligere 5 kg

Lad mig starte med at sige, at jeg er glad for at høre, at mine bloglæsere heller ikke synes, jeg skal tabe mig yderligere. Jeg synes også selv, at min vægt ligger på et rigtig fornuftig leje nu, d.v.s. en kampvægt på ca. 83 kg.

Dernæst vil jeg gerne kommentere flertallet, der synes, jeg skal bestige det afrikanske bjerg Kilimanjaro i år, hvilket bestemt også kunne være rigtig spændende. Faktisk har jeg talt med min gode veninde Stine om emnet i forbindelse med, at hun og Chris havde snakket lidt om at gennemføre denne udfordring på et tidspunkt. Men for mit vedkommende er det nu ikke denne udfordring, som jeg ville kaste mig ud i – i hvert fald ikke lige nu.

Med hensyn til at skulle deltage i Vild med Dans, så må jeg indrømme, at det uden tvivl ville være ganske grænseoverskridende for mig, at skulle deltage i dette show. Ganske vist gik jeg til dans som barn, men da min tvillingebror og jeg fik valget mellem dans og fodbold, var det ikke svært for os at vælge :-) Men omvendt skal man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig – ej heller til vild med dans :-)

Nå, men nu ikke flere kommentarer til afstemningen eller udenomsforklaringer. Lad mig derimod berette om, hvad det nu er, som jeg har givet mig i lag med i forhold til det med, at flytte personlige grænser.

Jeg har fået lavet en lille tatovering på min venstre arm (se fotoet ovenfor) som et varigt symbol på den fantastiske rejse, jeg været på i det sidste års tid i forbindelse med”Chris På Vægten” projektet. Og da jeg kommer til at se tatoveringen i spejlet hver morgen, vil jeg også blive mindet dagligt om, at jeg skal holde fast i den sunde livsstil.

Sidst, men ikke mindst, ser jeg også tatoveringen en anerkendelse af Chris og alt det som han har gjort for mig: Tatoveringen er nemlig en gengivelser af Chris’ GRACE-logo (et G som også kan “læses” som et hjerte).

Nogen vil sikkert sige, at det er da ikke noget specielt stort at få en tatovering, men det er det altså for mig for mig. Jeg har indtil på ingen måde været stereotypen på en person, der gerne ville have en tatovering, snarere tværtimod! Men efter at Stine og jeg tilfældigvis var kommet ind på emnet i en samtale for noget tid siden, fik jeg modnet tanken hos mig selv og pludselig kunne jeg mærke, at det bare var det helt rigtige for mig.

Denne følelse er heldigvis holdt ved efter, at jeg fik lavet tatoveringen, ja, faktisk er jeg endda rigtig glad for tatoveringen, for den er som nævnt et vigtigt personligt symbol på en helt igennem fantastisk rejse.

Change of Plans: Ny nedtælling…

Som følge af praktiske forhold relateret til DR og Chris, tog vi i går aftes en fælles beslutning om, at ændre datoen for afviklingen af mit 100 km løb.

Det betyder, at jeg ikke vil gennemføre distancen nu på lørdag, men derimod først på næste lørdag, altså den 16. maj.

Jeg havde selvfølgelig sat mig op til at “trykke på aftrækkeren” nu på lørdag og dermed have både mit fysiske og mentale peak på lige netop denne dag.

Ikke desto mindre har jeg det helt okay med, at vi rykker løbet en uge. Dels kan jeg godt holde motivation og fokus i yderligere en uge, samtidigt med, at det giver mig mulighed for, at være endnu bedre forberedt til denne store udfordring.

Til gengæld betyder udsættelsen også, at jeg med 99,9 procents sikkerhed ikke bliver klar til Copenhagen Marathon den 24. maj. Det er ikke realistisk, at min krop og ikke mindst ben kan nå at restituere efter 100 km løbet. Men det lever jeg nu helt fint med, for Copenhagen Marathon har hele tiden bare været en “bonusmulighed”.

Sidst, men ikke mindst, betyder udsættelsen også, at jeg slipper for at løbe i regnvejr nu på lørdag – i hvert fald jævnfør den aktuelle vejrudsigt. Jeg krydser så fingre for, at lørdag, den 16. maj byder på en let overskyet himmel, en temperatur på 16-20 grader og tørvejr :-)

En frisk løbetur på 23 km…

Jeg er som du måske ved i fuld gang med at træne op til den udfordring, jeg har givet mig selv i forbindelse med “Chris På Vægten” projektet, nemlig et løb på ikke mindre end 100 kilometer. Og da jeg forventer at skulle gennemføre løbet i bededagsferien, hvilket vil sige om en lille måneds tid, er jeg i fuld gang med træning og forberedelse til løbet.

Jeg er heldigvis begunstiget med særdeles kyndig hjælp og vejledning fra ultraløberen Jimmi Olsen, som arbejder sammen med Chris MacDonald. Det indebærer, at jeg får et skræddersyet træningsprogram fra Jimmi hver uge og at han bliver kopieret på mine daglige updates til Chris således, at Jimmi kan følge min fysiske og mentale udvikling.

Dagen i dag har stået på et par timers spinning og et solidt træningspas på to og en halv timers power walking og løb. Sidstnævnte gennemførte jeg sidst på eftermiddagen og det lykkedes mig, at få tilbagelagt en frisk tur på lidt over 23 km rundt omkring Birkerød, udkanten af Hørsholm, Sjælsmark, Sandholmlejren, Allerød, Blovstrød og så ellers tilbage mod Birkerød over Høvelte og Bregnerød.

På trods af det smukke solskinsvejr, var det faktisk ikke specielt varmt at power walke og løbe denne tur. Ganske vist skinnede solen, men sidst på eftermiddagen var der trods alt ikke mere end 12-13 grader varmt. Jeg var derfor rigtig glad for, at jeg ikke bare var kæphøj og løb rundt i en t-shirt. Jeg havde heldigvis taget en windbreaker med i rygsækken og der gik vel næppe mere end 10 minutter, inden jeg tog windbreakeren på, for at være sikker på, at jeg kunne holde mig varm under hele turen.

Anyway, det var faktisk en rigtig god løbetur i smukke naturomgivelser. Jeg har ganske vist lidt ømme stænger efter løbeturen, men ikke desto mindre har jeg alligevel en rigtig fed fornemmelse i kroppen lige nu :-)

Tid for at sætte endnu et lys i kagen…

Så er det igen blevet tid for at sætte et ekstra lys i fødselsdagslagkagen og forlige sig med tanken om, at man atter er blevet et år ældre.

Det har jeg det imidlertid rigtig godt med, og jeg er ikke i nærheden af nogen form for midtlivskrise, som jeg umiddelbart følte, jeg led lidt af, da  jeg fyldte 40.

Tværtimod føler jeg, at jeg er i mit livs bedste form, takket være den store livsstilsforandring, som deltagelsen i Chris MacDonald projektet “Chris På Vægten” har været med til at give mig over de sidste ni måneder.

Rent faktisk burde jeg fjerne nogle lys i fødselsdagslagkagen, idet min seneste BodyAge test jo viste, at min krop faktisk kun er 34 år :-)

Anyway, jeg er i hvert fald fit for fight og glæder mig allerede til det kommende års udfordringer og oplevelser :-)

I vanlig stil har min tvillingebror sjovt nok også fødselsdag i dag, så hjertelig tillykke med fødselsdagen, Preben. Jeg håber, du bliver fejret med manér og får masser af dejlige gaver :-)

Godt nytår!

Så kan vi ikke længere løbe fra det. Vi nærmer os med hastige skridt det tidspunkt, hvor der kommer til at stå 2009 på kalenderen.

I den sammenhæng vil jeg gerne ønske familie, venner, bekendte, kolleger og medarbejdere og alle jer andre ude i blogland et rigtig godt og lykkebringende nytår. Jeg håber, det kommende år vil bringe jer masser af lykke, succes og gode oplevelser.

Som sædvanlig er nytåret det tidspunkt på året, hvor jeg ikke kan lade være med at reflektere over året, der er gået.

I den sammenhæng er det nok ikke så overraskende, at den mest markante begivenhed for mig, har været forløbet med Chris MacDonald og “Chris På Vægten” projektet. Det har ganske enkelt været en helt unik rejse mod et markant bedre og sundere livsstil med utrolig mange positive effekter og sidegevinster.

Efter at have trænet i noget der minder om gennemsnitlig et par timer hver  dag igennem de sidste syv måneder, er jeg nu oppe på et samlet vægttab på 41 kg siden 1. januar 2008 og 37 kg siden projektet startede den 10. maj 2008. Det har ganske vist krævet en enorm indsats og mange ofre, men det har tydeligvis også båret frugt nu.

2009 kommer i høj grad til at dreje sig om at vedligeholde livsstilsændringen og holde fast i de gode og sunde vaner. Med det ønsker jeg også at vise omverdenen, at det faktisk er muligt at gennemføre en markant livsstilsændring i løbet af forholdsvis kort tid og at man efterfølgende kan holde fast i den.

Endnu engang godt nytår til jer alle.

Leif