Gensyn med 100 km med blod, sved og tårer…

Så er det i aften, at DR viser optagelserne fra mit 100 km løb, som jeg gennemførte tilbage i midten af maj måned.

Jeg er desværre på forretningsrejse i Finland i dag og i morgen, og jeg kan derfor ikke selv se programmet direkte. Jeg må således nøjes med at se det på nettet i aften.

Jeg var selvfølgelig “med” hele vejen under den 101,96 km lange løbetur, men alligevel var der lange perioder af turen, hvor jeg var i så stor smerte og bare havde fokus på at gennemføre, at jeg ikke rigtig kunne fornemme, hvad der sket omkring mig og jeg kan heller ikke huske, hvad jeg sagde til kameraet, da jeg var aller mest presset.

Det bliver sikkert lidt følelsesladet at gense, hvordan jeg gennemførte mit livs ubetinget største udfordring. Ikke desto mindre er jeg rigtig spændt på at se optagelserne og blandt andet høre Chris’ kommentarer undervejs.

Hvis du har lyst til at læse mere om, hvordan mit 100 km løb gik i detaljer og hvad jeg rent faktisk gik igennem, kan jeg anbefale at læse dette indlæg.

Hvor og hvornår: DR 1 i aften kl. 19.30 (genudsendes 17. september kl. 8.30).

Kroppen er en fantastisk maskine…

Jeg har igennem længere tid ville berette om, hvad der skete med min vægt i forbindelse med 100 km løbet eller måske rettere ikke skete.

Umiddelbart efter jeg vågnede lørdag morgen, cirka to timer før starten på løbet, var jeg på vægten og displayet viste 82,9 kg.

Jeg spiste derefter en forholdsvis let omgang morgenmad, da jeg ikke ønskede at være for mæt, inden jeg skulle ud og løbe. Jeg havde også i baghovedet, at jeg skulle begynde at indtage mad og drikke stort set med det samme, at jeg begav mig ud på ruten således, at jeg kunne have en god balance i forhold til, hvad jeg indtog af energi og hvad kroppen ville forbrænde under løbet.

Jeg havde konsulteret grundigt med både Chris, Jimmi og Mette i forhold til, hvad jeg skulle have af kulhydrater, proteiner, elektrolytter, salte og væske i det hele taget under hele løbet. Hver eneste time skulle jeg indtage energi svarende til cirka 55 gram kulhydrat, 15 gram protein, 250 ml isotonisk væske og 1-1,2 liter vand samt et supplement af lidt mandler, valnødder, rosiner, lidt frugt og masser af druesukker.

Dette energi-indtag skulle gerne passe nogenlunde med, at jeg ville forbrænde mellem 11.000 og 13.000 kalorier under løbeturen. Dette estimat skulle vise sig at holde ganske godt, idet mit pulsur viste, at jeg havde forbrændt ca. 11.500 kalorier i løbet af de 100 km. Faktisk svarer det til energien i næsten otte almindelige pizzaer eller hvad der svarer til mit normale daglige energi-indtag i løbet af lidt mere end fire dage!

Anyway, da jeg stod op søndag morgen, gik jeg på vægten med det samme. Displayet på vægten viste det nøjagtig samme tal som næsten præcis 24 timer tidligere, nemlig 82,9 kg.

Altså vejede jeg nøjagtig det samme som dagen forinden, desuagtet jeg havde løbet hele 100 km, forbrændt 11.500 kalorier under løbeturen og indtaget store mængder energi- og proteinbarer samt masser af frugt, mandler, nødder og druesukker.

Min egen konklusion er, at kroppen er en fantastisk maskine, som i den grad kan styres meget præcis i forhold til energi-indtag, forbrænding og vægt – hvis man altså vil :-)

Imponerende, ikke?

Så fik jeg målt ruten præcist op…

En anden ting som jeg heller ikke har fået gjort noget ved siden jeg gennemførte 100 km løbet, var at få analyseret GPS-logfilen således, at jeg kunne finde ud af, hvor langt jeg præcist havde løbet.

Nu havde jeg med vilje sørget for, at den planlagte rute ud var bare lidt længere end 100 km. Det ville lige som være rimelig ærgerligt, hvis jeg nåede i mål og så bagefter fandt ud af, at jeg faktisk kun havde løbet eksempelvis 99,7 km. Det ville jo være endsbetydende med en om’er, hvilket jeg ikke var interesseret i – i hvert fald ikke endnu.

Men nu har jeg langt om længe fået analyseret GPS-logfilen fra selve løbet og jeg kan med glæde konstatere, at jeg har løbet en distance på præcis 101,960 km.

Ergo kan jeg med sindsro stadigvæk kalde mig selv for “The 100 km Guy“, ja faktisk lidt mere end det, men 100 km kan også gøre det :-)

Første gang gjorde det ikke ondt…

Det gjorde ikke spor ondt, da den midterste tånegl på min venstre fod faldt af i sidste uge, som en fysiologisk efterreaktion på den massive belastning som mine fødder blev udsat for i forbindelse med 100 km løbet.

Forleden begyndte så også min venstre storetånegl at blive lidt løs og skifte farve. Imidlertid trak “løsrivelsesprocessen” ud og jeg begyndte at blive irriteret af neglen. Som en handlingens mand tænkte jeg derfor, at jeg hellere måtte hjælpe lidt til, og det jo nok ikke ville gøre særlig ondt, efter som den første negl jo var faldet af uden nogen form for smerte.

Det skulle desværre vise sig, at min logik ikke holdt vand overhovedet. Jeg skal undlade at gå i detaljer og jeg vil bare bruge følgende ord om “operationen”: Av, av og atter av :-(

Men nu skal man jo altid se det positive i enhver situation og i det mindste får jeg nu en fin ny storetånegl. Samtidigt tror jeg faktisk, at det er den sidste tånegl jeg mister – i hvert fald i denne omgang :-)

Fotos fra 100 km løbet

Jeg har uploadet en god stak fotos fra mit 100 km løb til min Flickr konto og flere fotos følger, når jeg får fingre i dem.

Så klik her, hvis du gerne vil se stemningsbilleder fra en helt speciel dag.

100 km med blod, sved og tårer som rejsekammerater…

Lørdag den 16. maj 2009 gennemførte jeg mit livs ubetinget største, enkeltstående fysiske og mentale udfordring. Jeg løb en distance på 100 km, der strakte sig fra Nygaardsvej på Østerbro, forbi Helsingør og videre til et vendepunkt cirka to kilometer før Hornbæk, hvorefter turen gik retur til Østerbro via nøjagtig samme rute.

Det blev til en fantastisk rejse på 100 km med blod, sved og tårer som faste rejsekammerater. Det blev også til en lang kamp mod tvivl, træthed, smerter og ikke mindst mig selv.

Sidst, men ikke mindst, blev rejsen også til et bevis på, at vi kan være små eller store, stærke eller svage som individer, men at vi som mennesker altid er større, når vi gør noget stort sammen. Jeg kunne nemlig ikke have gjort, hvad jeg gjorde, uden opbakningen fra holdet bag mig.

Dette blogindlæg har to formål: Først og fremmest vil jeg gerne dele min oplevelse med dem af jer, der gider læse det. Dernæst tjener indlægget som en slags personlig dokumentation og reflektion over, hvad jeg var igennem (derfor er det også et meget lang indlæg). For den dag, hvor alle smerter, ømhed og andre eftervirkninger fra løbet er væk, vil jeg gerne kunne finde lige netop dette indlæg frem og forhåbentlig genfremkalde mange af de følelser, der gik igennem min krop og sind den 16. maj 2009.

Nedtællingen er slut: Klar, parat, start!

Så er nedtællingen slut og nu det drejer sig kun om én eneste ting, nemlig at gå ud og levere varen ved at gennemføre 100 km løbet.

Jeg ved selvfølgelig godt, at der er en risiko for, at der er noget, der kan gå galt undervejs. Men når det er sagt, føler jeg mig overbevist om, at jeg kommer til at gennemføre løbet.

Jeg har forberedt mig i månedsvis med masser af fysisk træning og specielt over de sidste par måneder, har træningen været 100 procent målrettet mod det, at træne sig op til løbe 100 km.

Der er også rigtig godt styr på de praktiske ting, herunder alle de ting, som jeg skal bruge under løbet, det vil sige primært mad og drikkevarer samt masser af ekstra tøj, sko og lignende grej. I denne sammenhæng får jeg en uundværlig hjælp fra en del af “Chris På Vægten” holdet, der stiller op med både praktisk støtte og ikke mindst mental opbakning til mig undervejs.

Og sidst, men ikke mindst, føler jeg, at jeg har det mentale overskud, der skal til, for at gennemføre en så stor fysisk udfordring. Jeg har hele tiden i baghovedet, at jeg før har prøvet at træne 12-13 timer i træk og at jeg altså gennemførte træningen dengang (og på det tidspunkt var jeg ikke nær så god form som jeg er nu).

Så jeg føler, at jeg er så forberedt, som man nu kan være til lige netop denne udfordring. Jeg har selvfølgelig lidt sommerfugle i maven, men det skal nok gå.

Det bliver en fantastisk oplevelse og jeg glæder mig.

Verdens første Twitter- og Facebook-transmitterede 100 km løb



I forbindelse med gennemførelsen af mit 100 km løb, har jeg tænkt mig, at lave live Twitter- og Facebook-dækning under hele turen og dermed sende updates fra min mobiltelefon i takt med, at jeg kommer frem på ruten.

Dermed skulle løbet gerne gå og blive til verdens første Twitter- og Facebook-transmitterede 100 km løb. Jeg har i hvert fald ikke kunne finde frem til andre, der har gjort det.

Så hvis du har lyst til at følge med, hvordan løbet udvikler sig undervejs, kan du følge med på Twitter ved at klikke her.

Nedtællingen er ved at være slut…

Med kun én dag tilbage, er nedtællingen til mit 100 km løb ved at være slut.

I morgen skal jeg mødes kl. 7.30 med DR, Chris og resten af “Chris På Vægten” holdet foran fitness dk’s lokaler på Nygaardsvej på Østerbro, som er valgt som start- og slutsted for mit løb. Her skal vi  have styr på de aller sidste forberedelser og praktiske ting, inden jeg starter med at løbe præcis kl. 8.00.

Chris følger mig under hele løbet, dels ved at løbe sammen med mig og dels ved at cykle en del af strækningen. Han skal nemlig lave nogle interviews med DR undervejs og her bruger han så sin mountainbike som transportmiddel til at “catche up” på mig.

Jeg er utrolig glad for, at Chris er med mig hele vejen, for jeg ved, at lige netop han kan give mig den rette form for mental sparring undervejs, hvis det skulle blive nødvendigt. Samtidigt betyder opbakningen og den praktiske støtte som jeg får fra Mette, Stine, Pernille, Peder, Thomas og Morten også utrolig meget for mig – I er bare de bedste!

Dagen i dag går med en blanding af det sidste træningspas, arbejde og så at få pakket alt det tøj, udstyr og ikke mindst den mad og drikke som jeg i høj grad får brug for under løbet.

Mit eget bud er, at jeg kommer til at forbrænde mellem 10.000 og 12.000 kalorier under selve løbeturen, så det skal noget energi indenbords i løbet af de 11-12 timer, som jeg forventer at turen kommer til at vare. Og for at sætte de 10-12.000 kalorier lidt i relief, så svarer det faktisk til ikke mindre end 6-8 pænt store pizzaer! Det er dog ikke den form for energi, som jeg har tænkt mig at indtage undervejs – dels er det vist ikke det som min krop har brug for og så er det vist også lidt svært at spise pizza, medens man løber :-)

Nå, ikke mere snak for nu. Jeg skal nemlig ud på det aller sidste træningspas, som er et af de ultrakorte og kun indebærer, at jeg skal løbe i 20 minutter i samme tempo som i morgen.

Countdown: Kun tre dage tilbage…

Nu er der kun tre dage tilbage, inden jeg begiver mig på den 100 km lange rute op langs Strandvejen fra Nygaardsvej på Østerbro, op forbi Helsingør indtil små to kilometer før Hornbæk, hvor jeg så vender om og så “kun” har de sidste 50 km tilbage, før jeg er i mål.

I går fik jeg finpudset min store tjekliste og jeg må indrømme, at jeg igen lidt overrasket over, hvor mange ting, man skal have styr på, når man skal ud på en så lang tur. Ikke desto mindre er denne tjekliste en meget vigtig del af min mentale forberedelse til løbet, for jo bedre jeg er forberedt på alle mulige punkter, desto større chance er der også for, at jeg når i mål.

I aften står den på en lille times intervaltræning med 20 minutters opvarmning med 76-78 procent maks.puls og dernæst med fire gange fire minutters intervaller med 92-94 procent maks.puls med to minutters pause imellem i lavt tempo. Træningspasset sluttes af med 10 minutters let jogging.

Og så er det ellers stort set på hovedet i seng bagefter. Søvnen skal virkelig passes forud for den store dag.