Kønskvotering er et skråplan…

Jeg har netop set et indslag i TV 2 Nyhederne omhandlende antallet af kvinder i lokalpolitik. Budskabet var, at der er for få kvinder i lokalpolitik, og næsten vanlig stil blev der i samme moment også nævnt ordet kønskvotering, som en måde at rette op på denne ubalance.

Udover, at problemstillingen også gør sig gældende i landspolitik og er reel nok et eller andet sted, er jeg stadig af den klare holdning, at det dur altså ikke kønskvotering – hverken inden for politik eller i erhvervslivet.

Det må nu engang være en blanding af lyst, engagement og politiske budskaber og holdninger, der afgør om en given person bliver valgt ind i lokal- eller landspolitk, og ikke om vedkommende er kvinde eller mand.

Det samme gælder diskussionen omkring kønskvotering i erhvervslivet, hvilket jeg tidligere har kommenteret i et andet blogindlæg.

Ingen virksomhed er tjent med at have en ledelse, der er baseret på kønskvotering. Skal virksomheder overleve i en globaliseret og stærkt konkurrencepræget verden, må man altid gå efter at rekruttere den bedst kvalificerede kandidat.

Når det så er sagt, synes jeg det er helt fint, at man gør en ekstra indsats for at motivere og hjælpe kvinder til at prøve kræfter med ledelsesmæssige opgaver.

Pudsigt…

Nu er jeg ikke den store IKEA-fan og det er derfor også forholdsvis sjældent, at jeg besøger de blå-gule butikker her i landet – måske også fordi, jeg heller ikke er Brøndby-fan :-)

Men jeg kan alligevel ikke lade være med at synes, at det er lidt pudsigt, at IKEA kan finde ud af at sælge en glasvase til sølle ni kroner eller en cafébord til 39 kroner, men at selv samme firma skal have ikke mindre end 995 kroner i fragtgebyr, hvis man bestiller eksempelvis en sofa via deres webshop og ønsker sofaen leveret i Birkerød.

Det er mellem 2-3 gange dyrere end, hvis man selv afleverer sofaen til 3×34 ved udgangen af IKEA og beder dem om at køre indkøbet hjem.

Og nu er det ikke fordi, at jeg ikke tror, at IKEA ikke kan finde ud af, at forhandle gode priser hos deres fragtleverandører. Det er høje fragtgebyr er nok i langt højere grad et udtryk for, at IKEA synes, at webhandel er noget besværligt noget og at de hellere vil have kunderne til at komme og besøge deres fysiske butikker.

Pudsigt – specielt i en verden, hvor internethandlen blomstrer mere end nogensinde før.

USA: Der er nu flere, der lever af at blogge, end der er brandmænd i landet…

Jeg faldt i går over en artikel på The Wall Street Journal, der beretter om, at der nu er flere amerikanere, der lever af at blogge, end der er brandmænd i landet.

Ikke at sammenligningen nødvendigvis er relevant eller umiddelbart giver mening, men i følge artiklen er der nu over 20 millioner amerikanere, der blogger.

Heraf tjener ca. 1,7 millioner amerikanere penge på at blogge og næsten en halv million har faktisk “blogarbejdet” som deres primære indkomstkilde.

En procent af de amerikanske bloggerne laver endda over 200.000 dollars om året på at blogge, hvilket ikke kan siges at være en dårlig løn for at sidde foran skærmen og skrive blogindlæg.

Hvad tjener du selv på at blogge? Får du kolde kontanter ud af det eller bliver du “bare” rigere på modspil, meninger og nye fjender eller venner?

Multimedieskatten: Måske er der håb…

Der er ingen tvivl om, at multimedieskatten er blevet et yndet hadeobjekt i forbindelse med den nye skattereform og jeg skal da heller ikke undlade, at tilkendegive min store utilfredshed med den nye ekstraskat.

Efter min mening er politikerne helt galt på den, når de ønsker at beskatte højteknologiske værktøjer, som er blevet en helt naturlig del af informationssamfundet.

Groft sagt virker det som om, at de politikere, der ønsker at gennemføre denne helt igennem tåbelig beskatning, åbenbart også må være teknologisk tilbagestående og uvidende om, hvordan en moderne virksomhed tackler begrebet som hjemmearbejdspladser.

Lad mig blot nævne fordelen ved, at medarbejdere i forbindelse med visse former for sygdom eller barns første sygedag alligevel er i stand til at passe deres job, så længe at de har adgang til firmaets netværk. Hertil kommer en ikke ubetragelig fordel ved, at mange medarbejdere undlader at belaste miljøet ved at blive arbejde hjemme fra en eller flere dage om måneden.

I hvert fald lader det til, at disse politikere har problemer med at se de åbenlyse samfunds- og miljømæssige fordele, der er ved at anvende hjemme-pc’er og bredbåndsforbindelser som en del af en moderne arbejdsplads.

I følge en artikel på ComOn.dk mener politisk analytiker Hans Engell dog, at landets nye statsminister, Lars Løkke Rasmussen, næsten bliver nødt til at bøje sig for den massive modstand mod multimedieskatten.

Måske er der håb?

Jeg slipper forhåbentlig også fremover…

I strejkernes moderland, Frankrig, er det ikke ualmindeligt, at blandt andre offentlige ansatte, landmænd, lastbilchauffører m.fl. strejker fra tid til anden – snarere tværtimod!

Men nu har franskmændene startet en ny tendens, nemlig det at spærre chefen inde på kontoret i forbindelse med forhandlinger om nedskæringer og besparelser.

Blandt andre har elektronikgiganten Sonys franske direktør måtte tilbringe natten på en fabrik, før han blev “frigivet” i forbindelse med, at han pludselig tilbød en bedre fratrædelsespakke til de afskedigede medarbejdere. Og lignende oplevelser har andre franske topledere været udsat for på det sidste.

Nu har min virksomhed heldigvis været forskånet for nedskæringer og vi har derfor lykkeligvis ikke skulle forholde os til fratrædelsesaftaler og lignende.

Jeg er således sluppet for, at blive spærret inde på mit kontor og jeg satser på, at det også er tilfældet fremover :-)

En trist statistik, som du kan gøre dit for at ændre lidt ved…

I dag faldt jeg tilfældigvis over en gammel artikel fra oktober måned 2008, hvor man kunne læse om, at butiksdøden har afløst forbrugsfesten.

Allerede på det tidspunkt tilbage i 2008, var der lukket ikke mindre end 2.200 butikker, som følge af en afmatning i forbruget og fordi finanskrisen har fået bankerne til at smække kassen i overfor de handlende.

Desværre er denne tendens næppe blevet bedre i løbet af de første tre måneder af 2009.

I den sammenhæng kan jeg som gammel detailmand ikke lade være med at komme med en opfordring til forbrugerne om, at støtte de lokale butikker med daglige, ugentlige eller månedlige indkøb således, at butiksbilledet ikke kun kommer til at bestå af de økonomisk stærke kapitalkæder.

Kædebutikker skal såmænd nok overleve finanskrisen, hvorimod at mangfoldigheden i det lokale butiksbillede skal komme fra de små specialbutikker og disse butikker behøver virkelig din hjælp for at overleve i denne tid.

Til gengæld tror jeg også, at de små specialbutikker skal blive endnu bedre til at fokusere på service, udvalg og specialviden. Ja, faktisk tror jeg, at de lokale specialbutikker i endnu højere grad skal gøre dette til deres varemærke og særegenhed.

Ellers er jeg ganske enkelt bange for, at finanskrisen for alvor kommer til at tage livet af et stort antal mindre specialbutikker. En ting er, at mange forbrugere desværre holder igen på pengene for tiden, på trods af langt de fleste danskere har flere penge mellem hænderne i dag, end de havde for et år siden. Noget andet og langt mere alvorligt for de små handlende er, at de forbrugere, der så endelig handler, desværre ofte bliver fristet af billige slagtilbud i de store kædebutikker.

Så tænk selv over dette, når du næste gang skal købe såvel dagligvarer som varige forbrugsgoder. Hvis du kan handle disse varer hos en af specialbutikkerne i din egen by og ellers udvalg, service, rådgivning og prisen er fornuftig, vil du helt sikkert kunne hjælpe til med at beskytte mangfoldigheden i dit nærområde ved at handle lokalt.

Hvad ville du gøre, hvis 94 procent af dine kunder var utilfredse?

Jeg læste for nyligt, at 94 procent af 800.000 adspurgte Facebook brugere ikke er tilfredse med det nye design (jeg har ganske vist ikke selv stemt, men vil hermed gerne afgive stemme nr. 800.001 i denne sammenhæng).

Hvad ville du gøre, hvis hele 94 procent af dine kunder var utilfredse?

Ville du være ligeglad eller ville du gå i en aktiv dialog med dine kunder og gøre noget konkret for, at gøre dem tilfredse igen?

Er du en skaber eller dræber af energi?

Er du som person en energi-skaber eller en energi-dræber, når du deltager i møder med kolleger eller for dens sags skyld sammen med kunder eller lignende?

Læs mere om dette begreb på PC-WARE Danmarks corporate blog, hvor min sekretær, Anne, har skrevet et efter min mening ganske interessant indlæg om emnet.

Endnu et bud på en anderledes tilgang til den igangværende krise…

I forlængelse af mit indlæg fra i går om en anderledes tilgang til krisen, faldt jeg over endnu et interessant indlæg på Lars Kolinds blog.

Denne gang skriver Lars om mellemperspektivet ved den aktuelle finanskrise og hvad en lokalsamfund kan gøre for at udnytte krisen til at stå endnu stærkere i fremtiden.

Lars’ forslag kræver imidlertid en helt anden form for “selvstyre”, end lokalsamfundene, kommuner, regioner og staten giver mulighed for i dag, men ikke desto mindre er det nogle interesante tanker som han har gjort sig.

Klik her for at læse indlægget om Lars Kolinds bud på, hvordan vi som samfund kan komme stærkere ud af krisen.

En anderledes tilgang til krisen…

Jeg har på det sidste læst en del af erhvervsmanden og “folketingspolitiker-wanna-be” Lars Kolinds blogindlæg og faldt i den sammenhæng over et indlæg om, hvordan virksomheden Unimerco har valgt en anderledes tilgang til den igangværende krise.

Man kan være enig eller uenig i denne virksomheds måde at tackle krisen på, men ikke desto mindre synes jeg, at det er et forfriskende bud på, hvordan man håndterer en krisesituation.

Klik her for at læse det specifikke indlæg om, hvad Unimerco gør anderledes i en krisetid.