Jeg er desværre ikke overrasket…

2 08 2009

Jeg er desværre ikke overrasket...

Jeg har netop set TV 2 Nyhederne, som bragte et indslag om det generelle serviceniveau i en række københavnske butikker og jeg må indrømme, at jeg på ingen måde er overrasket over resultatet – desværre :-(

TV 2 har undersøgt, hvordan danskerne oplever serviceniveauet i danske butikker. Undersøgelsen afslører, at under halvdelen af sjællænderne, nærmere præcis 45 procent, er af den opfattelse, at de får god eller rigtig god service i butikkerne. Er man bosat vest for Storebælt, oplever lidt flere den gode service, nemlig 62 procent af de adspurgte.

Men selv om det altså ser bedre ud for folk vest for Storebælt, synes jeg ikke, at 62 procent er et særlig flot tal. Tværtimod synes jeg, at undersøgelsen er med til at dokumentere, at vi har et meget dårligt serviceniveau i de danske butikker og for den sags skyld også restauranter, caféer, banker, posthuse m.fl.

Jeg har jo min egen lille kæphest omkring god service i forhold til min såkaldte posehistorie, som jeg vil opfordre dig til at læse, hvis du ikke allerede har gjort det (klik her for at komme til posehistorien).

Hvad med dig selv? Hvad er din egen oplevelse af serviceniveauet i butikkerne her i landet?





Farvel og tak til bageren i Birkerød

22 02 2009

Farvel og tak til den lokale bager i Birkerød

Jeg må indrømme, at jeg her til morgen har fået nok af dårlig service hos “Bagergården”, som er den lokale bager her i Hovedgaden i Birkerød.

Jeg har adskillige gange tidligere spurgt personalet om, hvorfor de ikke yder lidt ekstra god service ved at lægge brødet ned i en plastikpose, når man som kunde beder om det. Desværre bliver det hver gang til hovedrysten fra medarbejderne, der fortælller mig, at den form for service tilbyder man skam ikke i denne specialbutik.

Men da jeg her til morgen blandt andet skulle købe et rugbrød og en pakke smør og jeg så bliver bedt om selv at hente smøret i et køleskab, der står halvvejs gemt væk bag disken, synes jeg, at bægeret flød over.

En ting er, at denne butik åbenbart ikke ønsker at pakke varerne ned som en god service mod de kunder, som gider besøge en specialbutik og betale merprisen i forhold til supermarkeder og tankstationer. Men når man ligefrem bliver bedt om selv at hente en pakke smør, stopper festen for mit vedkommende. Jeg tillod mig endda at spørge, om det virkelig kunne passe, at man som kunde i en specialbutik selv skulle hente smøret bag disken, når jeg nu beder om en pakke smør, men det ændrede ikke på noget. Hvis jeg ville købe en pakke smør, måtte jeg selv hente den.

Nu er det muligvis mig, der er ved at blive gammel og forstokket, men jeg troede jo netop, at en specialbutik skulle udemærke sig på minimum tre punkter: Kvalitet, udvalg og service. Både kvalitet og udvalg er okay hos Bagergården, men jeg må indrømme, at denne bager dumper big time, når det gælder service. Og når så priserne oven i købet er i den høje ende (hvilket er helt okay med mig, hvis bare kvalitet, udvalg og service også følger med), så stopper festen for mit vedkommende.

Så ud over at få luft for mine frustrationer over dårlig kundeservice, er det hermed også farvel og tak til den lokale bager i Birkerød for mit vedkommende. Hvis jeg ikke engang kan få lidt god service, når jeg besøge en specialbutik og betaler vel mellem 20 og 50 procent mere for varerne i forhold til et supermarked, en 7-Eleven eller en tankstation, ja så fortjener man efter min mening ikke mine penge.





Det undrer mig egentlig ikke…

7 10 2008

Som bekendt er landets betalingsaviserne generelt set er i krise og har svært ved at drive en rentabel forretning. De gamle mediehuse er presset af gratisaviser, et vigende annoncemarked samt ikke mindst masser af gratis nyheder på nettet.

Men når nu en betalingsavis som Berlingske Tidende ikke engang kan finde ud af, at levere den vare som jeg har abonnement på, undrer det mig egentlig ikke at de mister læsere og kunder. Nu har jeg igennem de sidste 2-3 måneder forgæves forsøgt at få adgang til mit Berlingskes e-avis abonnement. Trods gentagne henvendelser til Berlingskes kundeservice, har jeg stadigvæk ikke fået adgang til avisen.

En ting er, at tabe en kunde til en konkurrerende betalingsavis på grund af eksempelvis pris – det er sådan set fair nok! Men hvis man ikke engang kan holde på sine kunder som følge af interne fejl og der ikke bliver udvist den store lyst til at ville hjælpe en kunde med at få den avis, som han/hun har betalt for, ja så ser det ganske sort ud for en virksomhed i et stærkt konkurrencepræget marked.

Anyway, i hvert fald har jeg mistet tålmodigheden med Berlingske Tidende og opsagt mit abonnement nu. Der findes sikkert en anden avis, der kan gerne vil have en ny kunde og efterfølgende vil gøre en indsats for at holde fast i mig.





Supergod sushi og supergod service :o)

11 09 2008

Forleden spiste jeg aftensmad på den nye Sticks’N'Sushi restaurant i Lyngby. Sushirestauranten ligger placeret i et hjørne af Magasin stormagasinet (det hjørne som ligger over mod Johannes Fog og parkeringshuset).

Det skulle vise sig, at være en særdeles positiv oplevelse. Ikke alene fik jeg serveret frisk tilberedt og særdeles velsmagende sushi, men servicen var ganske enkelt helt i top. Tjeneren var utrolig vidende om både mad og drikkevarer og kom med gode anbefalinger. Samtidigt skete det hele i en meget venlig og uformel tone, der gjorde at man med det samme følte sig hjemme i restauranten.

Og da jeg havde et specielt ønske til en af sushiretterne, var tjeneren lynhurtig til at sige “det tror jeg ikke er noget problem, lad mig lige tjekke med kokken med det samme”. Den form for imødekommenhed og venlighed kunne mange tjenere og restauranter lære noget af. Alt for ofte har jeg fået nej eller “det tror jeg ikke kan lade sig gøre” med det samme i stedet for at undersøge om køkkenet rent faktisk kan lave det som man ønsker.

Ergo var det en virkelig god restaurantoplevelse og jeg kan derfor kun give Sticks’N'Sushi i Lyngby mine bedste anbefalinger. Det er i hvert fald ikke sidste gang, jeg besøger denne restaurant. Tværtimod glæder jeg mig allerede til at kigge forbi igen meget snart :o)





Turist i egen by…

26 07 2008

I lidt over et døgns tid har jeg nu haft rig lejlighed til at lege turist i København i forbindelse med mine forældre havde taget turen fra Århus til København for at besøge mig.

Jeg havde ikke set mine forældre i lidt over to måneder og de var dermed var lidt overrasket over at se, hvor meget jeg rent faktisk havde tabt. Heldigvis slap jeg for, at min mor spurgte mig, om jeg nu får nok at spise (hvad jeg altså gør), hvilket jeg ellers var sikker på at hun ville spørge om :o)

Det blev til en masse dejlige timer sammen med dem og vi nåede blandt andet at spise frokost på Restaurant Kanalen, som bestemt er anbefalelsesværdig. Dernæst tog vi på en times kanalrundfart, hvilket jeg synes er en fantastisk måde at se andre sider af København på. Derefter slappede vi lidt af på Hotel Skt. Peter, inden vi spiste en fænomenal syv-retters menu på Restaurant Geranium, som ganske vist er en dyr restaurant, men maden og den samlede oplevelse er så absolut pengene værd!

Læs resten af dette indlæg »





“Det bliver jeg ikke betalt for”

4 05 2008

De som kender mig, ved at jeg har en lille kæphest i forhold til den service man får i butikker og på tankstationer (læs eventuelt min såkaldte “posehistorie” ved at klikke her).

I den sammenhæng kan jeg ikke lade være med at berette om en oplevelse jeg havde i dag, da jeg kom forbi Statoil tankstationen ved Bellevue strand. Jeg var inde og købe noget køligt at drikke og en is og jeg bad i den sammenhæng om en pose til min varer. Men som det desværre mere er reglen end undtagelsen, valgte medarbejderen at smide posen på en nonchalant måde oven på min varer desuagtet, at han sagtens kunne have ydet god service ved pakke mine varer ned, medens, jeg kørte betalingskortet igennem dankortterminalen.

Jeg kunne derfor ikke lade være med at spørge den unge mand om, hvorfor han ikke gav mig en god serviceoplevelse ved at putte min varer i posen, sagde han uden at tøve: “Det bliver jeg ikke betalt for”.

Det står i forvejen skidt til med det generelle serviceniveaue i Danmark, men det bliver i hvert fald ikke bedre, når en butikssælger nu ikke engang kan se, at det altså er mig og de øvrige kunder, der betaler hans løn.

Nå, men den er jo ikke længere end, at det i hvert fald er sidste gang, jeg har besøgt lige netop denne tankstation. Heldigvis kan de godt finde ud af, at give god kundeservice på min lokale Statoil tankstation :o)





Et rengøringsfirma, der er til at stole på

2 08 2007

dan-prof.jpgI forbindelse med min forretningspartner og jeg havde afstået vores butikslokaler i Lyngby til en ny lejer, efter at vi havde haft lejemålet i over seks år, havde vi brug for en solid omgang flytterengøring således, at lokalerne kunne stå klar i forbindelse med overtagelsen den 1. august kl. 12.00. Og da vi ikke selv ønskede at bruge kræfter på hovedrengøring af butikken, valgte vi at finde frem til et rengøringsfirma, der hurtigt og effektivt kunne påtage sig denne opgave.

I første omgang havde vi booket et rengøringsfirma ved navn Mosterdk´s Rengøring Service, som desværre glimrede ved slet ikke at møde op og heller ikke ringede for at melde afbud. Vi stod derfor med håret i postkassen og var hårdt presset for at finde et rengøringsfirma, der kunne påtage sig opgaven mindre end et døgn før at vi skulle aflevere nøglerne til butikken til den nye lejer. Vi søgte derfor lidt desperat rundt på nettet og faldt over firmaet Dan-Prof i Charlottenlund.

Læs resten af dette indlæg »





Nogle butikker ser ikke truslen fra nettet

23 06 2007

macpowersupply.jpg

For et par dage siden gik ledningen på strømforsyningen til min Apple notebook desværre gik i stykker og jeg var derfor tvunget til at købe en ny strømforsyning. Jeg gjorde derfor det, som jeg tror at mange forbrugere gør: Man tjekker lige prisen på nettet, inden man afgør hvor man vil købe varen. Jeg adskiller mig dog nok lidt, idet jeg bare tjekkede, hvad den vejledende pris var hos Apple – altså ikke noget med at tjekke laveste pris på EDBpriser.dk eller lignende. Jeg kunne således erfare, at den vejledende pris på den pågældende strømforsyning er 649 kroner og hvis jeg ønskede at bestille den i Apple’s officielle webshop, ville den samlede pris ende på 729 kroner inklusive levering.

Jeg ville imidlertid gerne spare de 80 kroner i leveringsomkostninger og samtidigt prøve på at få fat i strømforsyningen i dag, hvorfor at jeg kørte til Lyngby, hvor der ligger en Humac Apple butik. Jeg gik hen til skranken og bad om den pågældende vare, som butikken såmænd også havde på lager. Det skulle dog vise sig, at butikken ville have ikke mindre end 799 kroner for strømforsyningen eller over 20 % mere end den vejledende pris. Jeg sagde til sælgeren, at det da måtte være en fejl, men nej – ifølge ham var de 799 kroner skam var den rigtige pris, hvorimod at den pris, der var oplyst på Apple’s webshop, var en speciel internet pris.

Læs resten af dette indlæg »





Mahler’s Vinhandel: En supergod vinhandler

28 05 2007

mahlers.jpgMahler’s Vinhandel er efter min mening en af Birkerøds bedste specialbutikker. Det baserer jeg på, at denne butik i høj grad lever op til de helt grundlæggende kvaliteter, som en specialbutik skal have: Først og fremmest er butikken specialiseret indenfor sit område og sælger derfor heller ikke alle mulige andre varer end lige netop vin og specialøl. Samtidigt sørger butikken for at have et velassorteret sortiment indenfor sit område med god bredde og dybde. Dernæst er butikken bevidst om, at det drejer sig om at give god og saglig rådgivning og hvor man sætter sig ind i, hvad kunden ønsker og har behov for. Og sidst men ikke mindst så forstår butikkens personale, at rigtig god og venlig service er med til at få kunderne til at blive ved med at komme igen og igen.

De to medarbejdere i butikken er begge kendetegnet ved at have en utrolig stor faglig viden om de produkter, som butikken sælger. Jeg har på intet tidspunkt følt, at der bare var tale om højtlæsning fra en etikette, når jeg har spurgt til en bestemt flaske vin – tværtimod for man at vide, hvis medarbejderen ikke har smagt den pågældende vin. Og når man spørger til en vin, som medarbejderne har smagt, er det en fornøjelse at blive informeret om, hvad man kan forvente af vinen og hvad den eksempelvis er god til af madtyper.

Så jeg kan så absolut anbefale, at du smutter forbi Mahler’s Vinhandel næste gang at du skal have god og reel rådgivning om vin. Og så er deres priser for øvrigt ikke så tossede endda og der er altid et godt tilbud at gå efter. Og sidst men ikke mindst, så får du altid puttet dine varer i en plastikpose, hvilket som bekendt betyder noget for mig :o)

Fakta om butikken:

  • Hvem? “Mahler’s Vinhandel”
  • Hvad? Vin og spiritus
  • Hvor? Hovedgaden 47 i Birkerød, tlf. 45 81 24 70, website: klik her
  • Hvor god? 4 ud af 5 stjerner




Den gode service er tilbage

17 04 2007

statoil.jpg

Tilbage i 1997 var det faktisk lige præcis Statoil i Birkerød, der var årsag til, at jeg begyndte at “prædike” omkring forskellen på god og dårlig kundeservice. Jeg blev ganske enkelt frustreret over, hvor dårlig kundeservicen generelt set var (og desværre stadig er) i mange af landets detailbutikker og siden hen har jeg fortalt min såkaldte “posehistorie” adskillige hundredvis af gange til kolleger, nye medarbejdere og andre interesserede.

Nu til dags er det som bekendt meget nemt, at hænge virksomheder ud på nettet, hvis man er utilfreds med service eller en given vare. Og det har jeg bestemt også gjort med Statoil i Birkerød, som efter min mening ikke har haft et specielt godt serviceniveau i adskillige år. Men da det nu ændret til noget rigtig godt, er det derfor kun passende, at jeg også tager mig tid til at skrive noget positivt om lige netop denne Statoil tankstation.

Det er ganske enkelt blevet en fornøjelse at komme på denne tankstation, som virkelig har fået gjort noget ved deres serviceniveau. Personalet er yderst venlige og meget imødekommende og over det sidste lange stykke tid, har jeg rent faktisk kun haft positive oplevelser, herunder også at personalet husker at putte varerne i en plastikpose, hvilket som bekendt er noget jeg sætter stor pris på :o)

Så stor ros til personale og ledelse hos Statoil i Birkerød for at være kommet tilbage på banen med et rigtig højt og godt serviceniveau. Lov mig nu, at I holder fast – så lover jeg til gengæld, at jeg kommer igen og igen :o)