På trods af en travl dag med masser af møder ude i byen, nåede jeg hjem i tide til valglokalet i Birkerød – ganske vist få minutter, inden valglokalet lukkede, men tids nok til at gøre min borgerpligt ved at sætte et par store ‘C’rydser på stemmesedlerne :-)
Under normale omstændigheder er jeg stolt over at kunne fortælle omverdenen, at jeg føler, jeg har verdens bedste job.
Men lige netop i dag havde jeg bestemt ikke verdens bedste job, snarere tværtimod. Vi var nemlig nødsaget til at tage afsked med en håndfuld medarbejdere. Årsagen til det skyldes en blanding af generelle besparelser, centralisering af visse administrative funktioner på koncernniveau og som følge af vi nedlægger et forretningsområde, der ikke længere er en del af vores overordnede strategi.
Det er altid hårdt at skulle opsige medarbejdere, og når personerne endda har passet deres job ordentligt og loyalt, gør det ekstra ondt at skulle sige farvel til dem. Men det er nu engang en del af jobbet, og heldigvis er det ikke noget man skal gøre særlig ofte.
Vi gjorde meget ud af at gennemføre opsigelserne på en professionel måde og med respekt og omtanke for den enkelte medarbejder samtidig med, at vi gør en indsats for at hjælpe folk videre og distribuere deres CV i netværket m.m.
Jeg trøster mig med, at vi kun gør det fordi, at det er absolut nødvendigt, og fordi at vi tager et aktivt ansvar for at ruste virksomheden til både tidens aktuelle udfordringer og fremtidige forretningsmuligheder.
Det er ikke sjovt, når man som et lyn fra en klar himmel får en solid omgang madforgiftning eller Roskildesyge (diagnosen er ikke helt klar endnu).
Men uanset om det er det ene eller det andet, er det næsten ikke til at begribe, hvordan nogle små bakteriedimser kan sende en voksen og ellers rask mand til tælling i løbet af få timer.
Anyway, jeg håber bare, at jeg kommer hurtigt på benene igen. Jeg gider ikke være syg og har ej heller tid til det :-)
Så er jeg kommet hjem efter at have deltaget i en 12 timers cykel marathon i Slangerup, hvor jeg som bekendt givet mig selv en lille udfordring, der gik på at spinne i minimum 10 ud af 12 mulige timer i forbindelse med arrangementet.
Det endte med, at jeg fik spinnet i hele 11 timer og 20 minutter og fik fyret ikke mindre end 11.300 kalorier af, hvilket svarer til energien i næsten otte pizzaer og næsten på komma var det samme som jeg fik forbrændt under mit 100 km løb. Jeg er således ganske tilfreds med min indsats – selvfølgelig sagt med jysk ydmyghed :-)
Grunden til, at det ikke fik spinnet i alle 12 timer, skyldes at jeg sådan cirka midtvejs i arrangementet blev nødt til at få en omgang massage af mine ben, der meget tydeligt truede med at give mig muskelkramper. Massagen gjorde dog heldigvis, at jeg meget hurtigt spinne videre og holde helt frem til målet.
Jeg kan dog allerede mærke nu, at søndagen kommer til at stå på restitution og afslapning for mit vedkommende, men det er vel et eller andet sted også velfortjent :-)
Efter at være kommet mig nogenlunde oven på strabadserne efter mit 100 km løb, synes jeg det ved at være tid for at udfordre mig selv lidt igen.
Jeg er nemlig af den opfattelse, at hvis man ikke udfordrer sig selv på løbende basis, går det alt for nemt den forkerte vej i så mange sammenhænge her i livet. Samtidig synes jeg, at det er spændende, at udfordre sig selv og rykke lidt grænser fra tid til anden.
Det behøver selvfølgelig ikke altid at dreje sig som fysiske udfordringer, men i dette tilfælde drejer det sig om, at jeg igen vil presse mig selv fysisk. Jeg går nemlig efter at spinne i ikke mindre end 10 ud af 12 mulige timer i morgen.
Vi er nogle stykker i firmaet, der har har meldt os til en 12 timers cykel marathon, der afholdes i Slangerup i morgen. Idéen med arrangementet er, at man skal holde gang i spinningcyklen i 12 timer med et hold bestående af alt fra én til seks deltagere.
Det bliver utvivlsomt hårdt for specielt ben og fødder, men omvendt har jeg det også på den måde, at det nok skal gå. Jeg forventer i hvert fald ikke, at det på nogen måde bliver lige så hårdt som mit 100 km løb. Samtidig føler jeg, at jeg stadig er i rigtig god form på såvel det fysiske som mentale plan.
Så mon ikke det nok skal “gå” :-)
Når 5.000 fotos bliver til 463 er det et tegn på:
Klik her, hvis du vil kigge med og se, hvad der blev tilbage af efter min mening gode fotos fra skønne Bornholm.
Som flere har bemærket, har der været forholdsvis stille på min blog i det sidste stykke tid, ja faktisk alt for stille efter min egen mening og temperament.
Det er i hvert fald blevet til en lang pause fra bloggeriet og jeg har i stedet brugt kræfter på at komme mig oven på strabadserne efter 100 km løbet tilbage i midten af maj måned.
Samtidig har jeg følt, at jeg har lidt af en slags “blogblokade”, hvor jeg slet ikke har kunne tage mig sammen til at komme i gang med at skrive igen og dermed heller ikke komme ind i rytmen med at få skrevet regelmæssigt på bloggen.
Men nu er det tid for at komme i gang igen og få genfundet rytmen. Det er i hvert fald min ambition og efter som jeg holder meget af at blogge, bør der være en god chance for at jeg lykkes i mit forehavende.
Det gjorde ikke spor ondt, da den midterste tånegl på min venstre fod faldt af i sidste uge, som en fysiologisk efterreaktion på den massive belastning som mine fødder blev udsat for i forbindelse med 100 km løbet.
Forleden begyndte så også min venstre storetånegl at blive lidt løs og skifte farve. Imidlertid trak “løsrivelsesprocessen” ud og jeg begyndte at blive irriteret af neglen. Som en handlingens mand tænkte jeg derfor, at jeg hellere måtte hjælpe lidt til, og det jo nok ikke ville gøre særlig ondt, efter som den første negl jo var faldet af uden nogen form for smerte.
Det skulle desværre vise sig, at min logik ikke holdt vand overhovedet. Jeg skal undlade at gå i detaljer og jeg vil bare bruge følgende ord om “operationen”: Av, av og atter av :-(
Men nu skal man jo altid se det positive i enhver situation og i det mindste får jeg nu en fin ny storetånegl. Samtidigt tror jeg faktisk, at det er den sidste tånegl jeg mister – i hvert fald i denne omgang :-)
Jeg har nu haft min første spinningtime som led i genoptræningen efter 100 km løbet.
Det var ganske vist hårdt og jeg kan mærke, at jeg stadig skal passe på belastningen af mit venstre knæ, men bortset fra det, var det super fedt at spinne igen :-)
Min krop og specielt mit venstre ben og knæ har ikke overraskende været hårdt mærket af de fysiske eftervirkninger efter mit 100 km løb forrige lørdag.
Men heldigvis er jeg allerede rigtig godt på vej til at være oven på igen, efter jeg har givet min krop masser af hvile. Faktisk er det kun mit venstre knæ, der fortsat er ømt og så skal hud og en enkelt negl på min venstre fod lige gro ud igen :-)
Jeg startede så småt genoptræningen i sidste uge, hvor jeg lagde ud med let motionscykling med lav intensitet og lidt styrketræning af overkroppen. Formålet var at få gang i musklerne igen, uden alt for megen belastning af leddene i mine ben.
I går var jeg så for første gang siden 100 km løbet på løbebånd i fitness centret. Dels fik jeg power walket en del ved nogle solide stigninger og dels fik jeg løbet lidt ved 11-12 km i timen.
Det var ganske vist lidt hårdt at komme i gang på løbebåndet, men allerede efter et kvarters tid fik jeg bare den dejligste følelse i kroppen. Jeg kunne simpelthen mærke et “rush” i kroppen som følge af, jeg atter kunne power walke og løbe.
Det er godt at være i gang igen :-)
|
Klik 
Seneste kommentarer