Selvfølgelig er Nutella (u)sundt…

I går aftes faldt jeg over en artikel på Ekstra Bladets website om en amerikansk mor, der har vundet en retssag mod chokolade-pålægsproducenten Nutella, som åbenbart havde postuleret, at det at spise Nutella skulle være ensbetydende med en god start på dagen.

Moderen havde åbenbart valgt at proppe masser af Nutella i sine børn i den tro, at det var sund mad. Man kan jo undre sig over, hvorfor at hun ikke selv lige tjekkede varedeklarationen på bagsiden af Nutella glasset. Derimod valgte moderen at stole på Nutellas tv-reklame, som selvsagt havde til formål at anprise og sælge produktet.

Imidlertid valgte retten at give moderen (og andre i et såkaldt gruppesøgsmål) medhold i, at Nutellas markedsføring var misvisende og falsk, da producenten ikke har oplyst om de store mængder fedt og sukker, der forefindes i produktet. Ifølge artiklen havde moderen udtalt, at hun ikke havde evnerne til at forstå denne information og at hun følte sig snydt af markedsføringen.

Jeg undrer mig virkelig over, hvordan det kan komme som en overraskelse at Nutella ikke er sund mad. Og jeg kan jo heller ikke forstå, hvorfor moderen ikke lige tjekkede varedeklarationen på bagsiden af Nutella glasset, frem for at stole på en tv-reklame. Havde hun tjekket bagsiden af glasset ville hun have fundet ud af, at der er 533 kcal i 100 gram Nutella og at der er næsten 57 gram kulhydrat og 31 gram fedt pr. 100 gram. Rent kaloriemæssigt svarer 100 gram Nutella jo næsten til et hovedmåltid for en voksen!

Men når det kommer til stykket, drejer det sig jo ikke om, hvorvidt det er muligt for en forbruger at gennemskue sundhedsværdien i chokolade-pålæg, som bliver markedført på tv. Det drejer sig jo om – med nogle advokaters hjælp – at få nogle penge ud af en virksomhed og dermed prøve at vinde en omgang i det såkaldte “Lawsuit Lottery” som det amerikanske retssystem ofte omtales som.

Jeg har i et par tidligere indlæg (“Jackpot Justice” og “Bukser er utrolig dyre i USA“) kommenteret det groteske i, at amerikanerne anlægger over 20 millioner civile søgsmål om året og at virksomhederne har så mange ekstra udgifter til advokatsalærer og forsikringer, at det i gennemsnit koster en amerikansk familie ca. 10.000 dollars om året i merpriserne for varerne – for der er jo kun én til at betale gildet i den sidste ende: Den amerikanske forbruger!

Anyway, det smager jo meget godt, det der Nutella :-)

Cola er mad… hvis man spørger børn…

Jeg har netop overhørt følgende samtale i den lokale SuperBrugsen:

Dreng: “Far, jeg vil ha’ cola.”.

Far: “Men nu snakker vi jo altså lige om aftensmaden”.

Dreng: “Jeg vil stadigvæk ha’ cola, far”.

Far: “Jamen cola er altså ikke aftensmad”.

Dreng: “Jo, far, cola er også mad”.

Jeg ved ikke rigtig, hvorfra drengen har fået sin opfattelse af, hvad cola er, men enten er han blevet godt og grundigt påvirket af colaproducenternes markedsføring og PR, ellers også er der noget galt med kostpyramiden henne i børnehaven :-)

Gensyn med “Chris på Vægten”: 1 år efter…

I morgen, tirsdag, er det atter tid for gensyn med ”Chris På Vægten“, som denne gang handler om, hvordan det går for os testpiloter et år efter at projektet sluttede.

DR har været forbi Stine, Peder, Morten og mig for at snakke lidt med os om, hvorvidt vi har kunne holde vægttabet, hvad der virker i forhold til kost og træning, hvad der har været svært efter at vi blev sluppet fri af Chris’ beskyttende vinger o.s.v.

Jeg ved selvfølgelig godt, hvad jeg selv sagde under mine egne optagelser, og da vi blev filmet sammen, men jeg er nu alligevel spændt på at høre Stine, Peder og Mortens personlige erfaringer, da DR var hjemme hos dem selv :-)

Hvor og hvornår: DR 1 i morgen  kl. 19.30 (genudsendes onsdag og torsdag).

Nu skal alle mine medarbejdere løbe maraton i 2009!

Jeg har netop postet et indlæg på firmaets corporate blog, om at alle mine medarbejdere skal gennemføre et maratonløb, inden udgangen af 2009, således, at vi som virksomhed er bedst mulig rustet til at komme igennem den igangværende finanskrise.

Klik her for at læse mere om dette spændende sundhedstiltag.

Endnu en trist verdensrekord…

Efter det er blevet “afsløret“, at danskerne har verdensrekord i forbruget af sukker på ikke mindre end 60 kilo i snit om året pr. indbygger, har regeringens forebyggelseskommission foreslået højere afgifter på chokolade, sukkervarer og sodavand.

Det er jo helt vildt med ikke mindre end 60 kilo sukker i gennemsnitlig forbrug pr. indbygger. Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at forholde mig til det tal. Prøv at forestille dig, at man stabler 60 pakker 1-kilos sukkerposer ved siden af hinanden – det er jo helt vildt!

Personligt har jeg det fint med, at det offentlige forsøger på at adfærdsregulere usund levefærd via stærkt forøgede afgifter på eksempelvis chokolade, slik eller sodavand. Jeg tror, at det kan være svært for folk, at undvære deres “fix”, men så lad os i det mindste prøve på at regulere det ved, at gøre det dyrere for folk at få deres “fix” i form af sukkerholdig sodavand, slik, is eller lignende.

Jeg ved godt, at det indebærer en lang række problemstillinger og udfordringer, men lad os prøve på at gøre noget ved dem, frem for bare at sige, at det er op til folk selv. For “folk” kan tydeligvis ikke selv styre det med et sukkerforbrug på cirka 60 kilo pr. indbygger!

Hvad med dig selv, bruger du mere eller mindre end 60 kilo sukker om året?

963 millioner hovedpinepiller om året!

Medens jeg stod på løbebåndet i fitnesscentret i går aftes, så jeg lidt TV 2 News og så på nyhedsrulleteksterne, at hver dansker i gennemsnit spiser hele 175 hovedpinepiller om året. I følge Dansk Apotekerforening “konsumerede” danskerne således ikke mindre end 963 millioner hovedpinepiller sidste år og tallet bliver næppe mindre i 2008.

Man skal selvfølgelig tage en hovedpinepille, hvis man føler brug for det til at dulme smerter. Imidlertid tror jeg, at rigtig mange danskere dagligt eller jævnligt får hovedpine som følge af alt for lille et væskeindtag, for lidt søvn og/eller for meget kaffe, alkohol eller lignende.

Jeg har selv tidligere spist rigtig mange hovedpinepiller som følge af, jeg drak for lidt vand i hverdagen og ikke fik de 7-8 timers søvn hver nat som krop og hjerne har brug for. Men jeg er nu heldigvis ude af mit eget “pillemisbrug” og er således ikke længere en del af det statistiske gennemsnit på 175 hovedpinepiller pr. dansker om året :o)

Så hvis du selv spiser hovedpinepiller lidt for ofte, så start med at drikke mere vand i hverdagen og tjek om du får tilpas med søvn. Der er en god chance for, at det kan være med til at mindske behovet for at spise hovedpinepiller, hvis du er konsekvent og vedholden. Og ud over at du får det bedre, er der også penge at spare :o)

Det smager jo godt, men…

Der skal ikke herske tvivl om, at julemad smager fantastisk godt. Selv efter min livsstilsændring, har jeg ikke noget problem med at indrømme det og jeg kommer selvfølgelig også til at nyde gode julemad i den kommende tid :o)

Ikke desto mindre er det lidt chokerende at læse fri.dk’s top 10 over julens kaloriebomber og erfare, hvor mange kalorier, der rent faktisk er i et typisk julemåltid. Det er jo helt vildt, at der næsten er 1.800 kalorier i en portion julemad med stegt and med kartofler, sovs, ribsgele m.m. Dette er endda uden efterfølgende ris a la mande, der bidrager med yderligere 620 kalorier pr. portion. Her til kommer vin, øl, chokolade, julekonfekt, vaniljekranse o.s.v.

Og når man så tænker på, at gennemsnitlig dansk mand næppe har brug for mere end mellem 2.000 og 3.000 kalorier om dagen, afhængig af højde og drøjde, så er det altså lidt vildt, at man kan indtage så mange kalorier i løbet af bare ét måltid! Og når jeg så tænker på, at jeg i “mit gamle liv” har indtaget ofte 2-3 portioner i løbet af en traditionel juleaften, er det lige før at jeg kan blive dårlig.

Det er såmænd ikke fordi, jeg skal til at spille hellig, bare fordi, jeg har været igennem en større livsstilsforandring igennem de sidste seks måneder. For selvfølgelig skal jeg også nyde god julemad i år, men det bliver helt sikkert med måde i år – også selv om god julemad smager helt fantastisk :o)

Tid for at sætte nye mål

Som Madame var så venlig at gøre opmærksom på, er der atter en artikel om  “Chris På Vægten” projektet i dagens udgave af Politiken i deres “lørdagsliv” tillæg.

Artiklen, som er den foreløbig sidste om projektet, handler denne gang om, at man skal huske at fejre sine sejre. I forbindelse med, at jeg er nået i mål med mit vægttab, har jeg selvfølgelig givet mig et skulderklap. Men efter som at “Chris På Vægten” projektet fortsætter i yderligere fem måneder, skal der også sættes nye mål for at bevare fokus.

For mit eget vedkommende har jeg sat mig to nye mål: Det ene mål er, at begynde at arbejde lidt med at forme kroppen lidt. Efter at have fokuseret 200 % på at tabe sig, vil jeg gerne forsøge på at “flytte lidt rundt” på, hvor fedt og muskler skal sidde på min krop. Det vil samtidig hjælpe til, at få min fedtprocent tættere på det niveau, som Chris og Mette mener er det optimale for en fyr af min højde og drøjde.

Det andet mål er ganske ambitiøst: Jeg vil gerne gennemføre et 100 km løb i ét hug, inden projektet slutter i løbet af maj måned. Jeg kommer selvfølgelig ikke til kunne løbe de 100 km i et stræk og jeg kommer såmænd heller ikke til at løbe hele vejen. Ikke desto mindre tror jeg fuldt og fast på, at jeg kan gennemføre det. Selvfølgelig skal der trænes ekstra op til denne udfordring, men jeg føler virkelig, at jeg har både den mentale og fysiske styrke til at lykkes med denne store udfordring.

Så “stay tuned” på min blog i de kommende måneder, hvis du har lyst til at følge med i udviklingen i disse udfordringer :o)

Før og efter…

I dag var jeg blevet inviteret til at give et foredrag om, hvad man som virksomhed kan tillade sig i forhold til sundhedstiltag overfor medarbejderne. Det skete i forbindelse med en sundhedskonference som Falck Healthcare afholdte overfor cirka 180 HR-ansvarlige fra alle mulige danske virksomheder. Det gik rigtig godt med præsentationen og jeg fik masser af god feedback fra deltagerne – dejligt :o)

I forbindelse med udarbejdelsen af min præsentation, havde jeg fundet et par fotos frem til et par slides om min egen tilgang til sundhed efter at jeg gik i gang med Chris MacDonald projektet tilbage i starten af maj måned i år.

Efter som jeg har skrevet en del indlæg om min deltagelse i dette projekt, tænkte jeg, at jeg også hellere måtte offentliggøre disse “før og efter” fotos for min trofaste bloglæsere. Jeg må indrømme, at jeg ganske enkelt ikke så mig selv på den måde tilbage i starten af maj måned, men et foto lyver som bekendt ikke. Der skal dog ikke herske tvivl om, at jeg synes bedst om fotoet til højre :o)

Jeg overlevede…

I forgårs var jeg som bekendt afsted til en kikkertundersøgelse på Frederikssund Hospital i forbindelse med mit ildebefindende for lidt over fem uger siden.

Da jeg ankom til hospitalet og henvendte mig på den anviste afdeling, fik jeg ellers et kortvarigt håb om, at undersøgelsen ville ende op samme måde som da jeg blev undersøgt første gang. Det skal forståes på den måde, at da jeg havde min første kikkertundersøgelse i forbindelse med mit ildebefindende, besvimede jeg ganske enkelt, da jeg fik den bedøvende indsprøjtning få sekunder, inden kikkerten blev ført ned i min mave.

Imidlertid skulle det vise sig, at det ikke kom til at gå så let alligevel. Jeg fik nemlig at vide, at hvis jeg skulle have bedøvelsen i forbindelse med kikkertundersøgelsen, skulle jeg være indlagt indtil næste dag, hvilket ikke helt passede ind i min kalender. Dermed blev jeg nødt til at acceptere, at undersøgelsen kun ville blive gennemført med lokalbedøvelse og deraf følgende ubehag.

Det var selvfølgelig ikke noget rar oplevelse, men når det kom til stykket, tog det heldigvis kun 2-3 minutter at få gjort undersøgelsen færdigt. Og når det nu ikke kunne være anderledes, gjorde de to operationssygeplejerskere fantastisk et arbejde med at gøre det forholdsvis trygt at komme igennem undersøgelsen.

Heldigvis viste undersøgelsen, at såret i mit mavesæk var fuldstændig helet og at jeg derfor – med lægens ord – kunne betegnes som værende kureret! Kikkertundersøgelsen var derfor helt sikkert både besværet og ubehaget værd :o)