Nu er konflikten inden for sygehussektoren som bekendt overstået og parterne nåede trods alt til enighed. Dermed undgik de med nød og næppe, at regering og Folketing gennemførte et lovindgreb, som næppe vil have givet sygeplejerske mere i løn end de endte med at få.
Jeg har ikke kunne lade være med, at lave et lille tankeeksperiment i forbindelse med storkonflikten og det opnåede resultat. Jeg vil nemlig påstå, at Dansk Sygeplejeråd kunne have givet deres medlemmer flere penge i lønforhøjelse, end det forliget resulterede i. Det ville ganske vist kræve en god portion nytænkning og et åbent mindset hos begge parter.
Mit tankeeksperiment går kort og godt ud på, at Dansk Sygeplejeråds formand, Connie Krukow, forud for konfliktens start, skulle have foreslået sin modpart, Danske Regioners formand, Bent Hansen, at hvis han med det samme ville give 13,3 procent i lønforhøjelse over de næste tre år, ville hun undlade at strejke og samtidigt tilbagebetale 600 millioner kroner i kontingent til hendes medlemmer. Dermed ville hver eneste aktiv sygeplejerske, udover den opnåede lønforhøjelse på 13,3 procent, også få næsten 11.000 kroner tilbage i kolde kontanter (i hvert fald jævnfør mine beregninger).
Ganske vist ville det være ikke så lidt af en kamel at sluge for Connie Krukow og det er næppe realistisk, at fagbevægelsen vil tænke sådanne uortodokse tanker. Ikke desto mindre er det et faktum, at hun nu står tilbage med en fuldstændig tom strejkekasse. Med mit forslag ville Connie Krukow trods alt have haft omkring 100 millioner kroner tilbage og hendes medlemmer ville have sluppet for at skulle betale ekstra konfliktkontingent i de næste seks måneder. Samtidigt ville sygeplejerskerne have undgået at skulle gå igennem næsten to måneders opslidende strejke og sidst, men ikke mindst, så havde tusindvis af uskyldige danskere sluppet for at blive berørt af konflikten.
Anyway, der er som bekendt mange veje til Rom og ovenstående tankeeksperiment er blot mit personlige bud på, hvordan fagbevægelse og arbejdsgivere måske kunne undgå en konflikt fremover, hvis parterne blot er lidt mere nytænkende.




Hvis Per Michael Jensen var blevet udnævnt til generaldirektør for Danmarks Radio i oktober 2005, ville han i lighed med Kenneth Plummer have “arvet” en virksomhed i dyb økonomisk krise. DR’s store prestigebyggeri i Ørestaden havde allerede udviklet sig til at være et økonomisk lighus, hvor det ene skelet væltede ud efter det andet. Først var det nogle hundrede millioner i budgetoverskridelse, så blevet det til en milliard kroner og i februar måned kom så nyheden om yderligere en overskridelse på 700 millioner kroner, hvilket har givet en samlet overskridelse på (indtil videre) hele 1,7 milliarder kroner. Det blev starten på en massiv sparerunde, som blandt andet medførte at ca. 300 DR-medarbejdere mistede deres job samtidigt med, at der blev varslet store ændringer i programfladen.
Hvis Kenneth Plummer havde overtaget rollen som administrerende direktør for Danmarks største kommercielle tv-station, ville han havde overtaget en noget mere økonomisk sund virksomhed, end den som han er chef for i dag. Det ville i det hele taget havde være en helt anden form for virksomhed, som han i så fald skulle være øverste chef for end gode gamle, hæderkronede men også støvede og tunge Danmarks Radio. TV 2 har i mange år stået for dynamik, omstillingsparathed og en nærmest unik evne til at forfølge kommercielle muligheder meget hurtigt. Og under Per Michael Jensens ledelse er der endda blevet sat turbo på udviklingen i virksomheden og på under et år er det blandt andet blevet til lancering af både TV 2 News og TV 2 Radio. Der skal dog ikke herske tvivl om, at i hvert fald de fleste tiltag, hvis ikke alle endda, også ville være blevet gennemført, hvis Kenneth Plummer var direktør for TV 2 – specielt fordi at nogle af initiativerne havde været i støbeskeen igennem længere tid, om end at jeg tror at det måske ville være sket i et mere kontrolleret tempo, hvilket måske også ville have været okay.




Seneste kommentarer