For et år siden…

For et år siden skrev jeg om:

Når nidkærhed, mistro og smålighed bliver en usmagelig kæphest…

Skatteminister Kristian Jensen har været ude i pressen og fortælle, at han nu starter en klapjagt på ansatttes frynsegoder.

Skatteministeren vil ganske enkelt tvinge virksomhederne til systematisk at føre regnskab over samtlige frynsegoder, der tilbydes til den enkelte medarbejder. Og hvis markedsværdien af disse frynsegoder overstiger 5.500 kroner, skal dette indberettes til skattevæsenet.

Det kunne eksempelvis være firmabetalt fitness, ekstra fridage, privat brug af firmaets brobizz, gratis influenzavaccine og lignende.

Selvfølgelig skal man betale sin skat jævnfør den til enhver tid gældende lovgivning på området – ingen tvivl om det!

Men personligt synes jeg, at Kristian Jensen, som jeg ellers normalt synes er en meget fornuftig fyr, går alt for langt med hans nidkærhed for at indkradse sølle 25 millioner kroner (dette tal kommer fra Kristian Jensen selv).

Jeg vil for øvrigt tro, at det kommer til at koste de danske virksomheder betragtelig mere 25 millioner kroner at lave den påkrævede registrering. Hvad blev der lige af den borgerlige regerings fokus på lettelse af virksomhederne administrative byrder?

Jeg synes simpelthen, at det er smålighed og mistro på første klasse (skal han for øvrigt ikke selv beskattes af det?) at jagte skattekroner med nærmest 10 decimaler. Der er endda i forvejen ganske detaljerede regler på området.

Kontrol er naturligvis nødvendigt i et eller andent omfang i forhold til vort skattesystem, men det gjorde vel heller ikke noget, hvis der bare var en vis grad af tiltro og tilid til borgerne og virksomhederne.

Smålighed har vi vist i forvejen rigelig af her i landet…

En tynd omgang suppe fra Ekstra Bladet

I den efterhånden trættende klapjagt på Lars Løkke Rasmussen i forbindelse med den såkaldte bilagssag, har Ekstra Bladet atter kogt en tynd omgang suppe. Denne gang drejer det sig om, at FCK’s bestyrelsesformand Flemming Østergaard åbenbart har givet Lars Løkke Rasmussen en vennerabat på 75.000 kroner i forbindelse med købet af et sommerhus i Lalandia Billund.

Jeg forstår slet ikke, hvorfor Ekstra Bladet forsøger på at gøre noget, som enhver dansker har gjort eller prøvet på, til en historie eller sensation. Hvem har ikke prøvet at spørge et familiemedlem, en ven eller bekendt, om han eller hun kunne skaffe en given vare eller ydelse til vennepris og dermed opnå en rabat som følge af relationen? Jeg tror ikke, at nogen kan sige sig fri for at have gjort det, ej heller journalisten, der har skrevet historien.

Ganske vist bør vores folkevalgte politikere gå foran med et godt eksempel i mange sammenhænge, men at Lars Løkke Rasmussen har fået en vennepris på et sommerhus via Flemming Østergaard, kan altså ikke forarge mig det mindste.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 1.188, der følger denne blog