Er der hestekød i dine produkter?

På mit firmawebsite har jeg skrevet et blogindlæg med overskriften “Er der hestekød i dine produkter?”.

Jeg har skrevet indlægget med baggrund i den aktuelle hestekødsskandale, som har efterladt fødevarebranchen med et kæmpe troværdighedsproblem.

Det er efter min mening ikke kun visse dele af fødevarebranchen som hopper over, hvor gærdet er lavest. Andre brancher sælger desværre også ud af den faglige stolthed, når kunderne presser på at for at få varerne til lavest mulige pris.

Læs hele indlægget ved at klikke her og smid meget gerne en kommentar :-)

En guldvask til taxibranchen?

I dagens udgave af Børsen kan man læse om, at det står skidt til for den danske taxibranche, og at specielt de storkøbenhavnske taxier lider.

Ifølge artiklen er mere end hver fjerde taxitur forsvundet over de sidste 10 år, og der kører nu 400 færre taxier rundt i Storkøbenhavns gader. Men desuagtet at der er færre taxier i byen (ca. 2.100 biler i alt nu) er branchen fortsat i dyb krise og det er langt fra nemt at drive en profitabel forretning ved at være taxivognmand.

Der er mange gode bud på årsagerne til, at taxibranchen har været igennem en årelang nedtur. Udover at de seneste års krise har gjort, at både virksomheder og privatpersoner kigger ekstra på omkostninger og forbrug, får også den københavnske metro noget af skylden for nedgangen og endelig nævnes også dårlig service som en årsag til at flere fravælger at bruge taxien som transportmiddel.

Personligt synes jeg, at den høje pris er en af de væsentligste årsager til, at jeg ikke kører mere i taxi end jeg gør. I min verden er det generelt set for dyrt at køre i taxi i Danmark. Det er så dyrt, at det er kun noget jeg gør, når det er absolut nødvendigt.

Hvis jeg eksempelvis skal køre fra Birkerød til lufthavnen, skal jeg regne med en taxibon på ca. 600 kroner – hver vej! Hvis man forudbooker sin parkering i lufthavnen, kan jeg faktisk parkerer i 12 dage for de samme penge. Hvis der nu var en fast pris på eksempelvis 400 kroner hver vej, ville jeg helt klart overveje det mere, hvis jeg skal afsted på forretningsrejse eller en ferie.

De små ture er også en dyr fornøjelse efter min mening. Hvis jeg har haft min bil til service, har jeg nogle gange taget en taxa fra Birkerød til kontoret i Allerød og her bliver dankortet suget for ca. 160-180 kroner hver vej – for at køre 2 x ca. 10-11 km. Jeg kan forestille mig, at denne problemstilling gør, at man også fravælger taxien inde i Storkøbehavn som transportmiddel til små ture rundt i byen.

I en moderne og konkurrencedreven verden kan det for øvrigt undre mig, hvorfor at taxibranchen stadig får lov til fra central sted (det såkaldte Taxinævn) til at fastsætte prisniveauet. Prisen er jo for øvrigt den samme uanset om jeg som kunde bliver fragtet fra punkt A til B i en stor og dyr Mercedes eller om det sker i en noget mindre og billigere Toyota Prius. I andre brancher kalder man det for karteldannelse og ulovlig prisdannelse, men i taxibranchen er det okay.

Jeg tænker, at reel og sund konkurrence er lige præcis, hvad taxibranchen har brug for, hvis den skal udvikle sig og overleve på sigt. I stedet for hele tiden at tænke i samme prisniveau for startgebyrer og pr. kørt kilometer, burde branchen tænke i helt nye produkter og koncepter, og med differentiering på prisen i forhold til, hvilken bil man bliver kørt i, graden af service o.s.v. Nogle er til en helt skrabet pris (discount) og andre vil gerne betale for høj service og komfort (premium). Der er masser af muligheder, hvis man tænker ud af helt ud af boksen og tør tage chancen og afprøve nye ting!

Branchen – som jeg for at være helt ærlig opfatter som gammeldags og uforandringsvillig – vil desværre næppe tage så markante skridt. Tværtimod vil de ledende vognmænd og kræfter i taxinævnet sandsynligvis hellere kører endnu flere biler i garagen, afmelde nummerpladerne og tilbagelevere taxibevillingen, end at foretage en nødvendig reformering af hele branchen.

I det hele taget tror jeg, at taxibranchen trænger til at blive støvet godt og grundigt af. Så i stedet for bare at lade taxierne kører igennem vaskehallen hver uge, skulle hele branchen og ikke mindre Taxinævnet give sig selv en guldvask med hele svineriet, og få et nyt syn på en verden, som i den grad er forandret.

Man ser nu engang klarere gennem nypudsede briller :-)

Fire hvalpe til salg…

En bonde havde nogle hvalpe til salg. Han lavede et skilt, hvorpå der stod: “4 hvalpe til salg”. Skiltet satte han op for enden af vejen.

Mens han gjorde sig færdig, mærkede han lige pludselig et ryk i sit bukseben. Bonden så ned og lige ind i øjne på en lille dreng. ”Undskyld” sagde den lille dreng”. Jeg vil gerne købe en af dine hvalpe”. ”Okay” sagde bonden, mens han kløede sig i nakken. ”Disse hvalpe er efter avlskåret forældre og koster mange penge”.

Den lille dreng så ned et øjeblik, hvorefter han gravede dybt ned i lommen. Drengen tog en håndfuld mønter op og sagde: ”Jeg har 3 kroner. Er det nok til at få lov til at se dem?”. ”Selvfølgelig” sagde bonden og gik frem ad, medens han kaldte ”Kom, Dolly”.

Ud af hundehuset kom Dolly løbende med 4 uldtotter lige i hælene. Den lille drenge pressede sit ansigt imod hegnet og gjorde store øjne. Medens hvalpene nærmede sig, så drengen en hvalp, der bevægede sig ved hundehuset. Stille men sikkert kom en anden lille uldtot frem, noget mindre end de 4 andre hvalpe. Hvalpen gjorde sit bedste for at følge med de andre. “Den vil jeg ha’”, sagde drengen, mens han pegede ivrigt på det lille pus.

Bonden satte sig ned på knæ ved siden af drengen og sagde: ”Knægt, den hund vil du ikke have, den vil aldrig blive i stand til at løbe og lege, ligesom de andre hvalpe”.

Den lille dreng gik et par skridt væk fra hegnet og bøjede sig og trak op i buksebenet. Bonden så nu, at den lille dreng havde stålskinner på hver side af benet, som var sat fast til en speciellavet sko. Drengen kiggede op på bonden og sagde: ”Du regnede heller ikke med, at jeg kan løbe og lege og uldtotten har brug for en, der forstår ham”.

Med tårer i øjne bøjede bonden sig ned og samlede den lille hvalp op. Forsigtigt lagde han den i drengens arme.

”Hvor meget koster den?” spurgte den lille dreng… “Ingenting” svarede bonden og fortsatte: “Ingen betaler for kærlighed”.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 1.188, der følger denne blog