Er én mand 100 millioner værd?

Der er sikkert en hel del mennesker og ikke mindst mange TDC-medarbejdere, der undrer sig over, om én mand virkelig er hele 100 millioner kroner værd – endda på trods af, at personen faktisk har opsagt sin stilling. Jeg taler selvfølgelig om Henning Dyremose, der har meddelt at han fratræder sin stilling som administrerende direktør og koncernchef for TDC – vel at mærke med ca. 100 millioner kroner i samlet løn og fratrædelsesgodtgørelse.

Dermed er diskussionen om danske topchefers aflønning atter startet, hvilket jeg så udmærket forstår. Uden ellers at prøve på at drage en direkte sammenligning med Henning Dyremose og mig, sidder jeg selv som øverst ansvarlige direktør for en dansk virksomhed med “kun” små 40 ansatte og desuagtet, at jeg ville ønske at jeg kunne få millioner af kroner (hvad jeg desværre ikke gør) den dag jeg stopper i virksomheden, ryster jeg alligevel på hovedet over et samlet aflønningsniveau på 100 millioner kroner, når en direktør for selv en kæmpestor virksomhed som TDC vælger at stoppe – det er et enkelt menneskes indsats ganske enkelt ikke værd.

Okay til høje direktørlønninger

Jeg er stor tilhænger af, at den øverst ansvarlige for en virksomhed skal aflønnes i et forhold, hvad der dels afspejler det konkrete ansvar i jobbet, dels hænger sammen med den indsats og påvirkningsgrad, som det er muligt for topchefen at have og så ikke mindst i forhold til de resultater og den værditilvækst, som vedkommende skaber til gavn for virksomheden og dennes aktionærer. Derfor skal en topchef selvfølgelig ikke bare have 5.000 kroner mere end den højest lønnede sælger i virksomheden. Alene det faktum, at den administrerende direktør for virksomheden, er den eneste person, som kan retsforfølges som privatperson, gør selvfølgelig at vedkommendes aflønning skal være afpasset i forhold til ansvar og risiko i forhold til en menig medarbejder, der er beskyttet af den generelle lovgivning på arbejdsmarkedet.

Men når det er sagt, synes jeg stadigvæk ikke, at en enkeltpersons indsats og ansvarspådragelse er 100 millioner kroner værd. Henning Dyremoses værdi som virksomhedsleder hænger uomtvistelig sammen med de mange medarbejderes vilje og lyst til at gøre en forskel, til at tage ansvar for deres individuelle rolle i virksomheden og direkte være medvirkende til at skabe resultater, som giver værdi for virksomheden. Og desuagtet, at vi som danskere ofte synes, at TDC’s serviceniveau generelt set er en tynd kop te, er der ingen tvivl om, at der er i tusindvis af TDC-medarbejdere, som hver eneste dag, yder en utrolig solid og profitskabende indsats til gavn for både kunder, kolleger og aktionærer. Men jeg har altså aldrig hørt om eksempelvis en telemontør, der på trods af årtiers hårdt arbejde for at gøre kunderne tilfredse og skaffe masser af profit til selskabets aktionærer, er stoppet med en fratrædelsesordning på – lad os for eksemplets skyld bare sige – fem millioner kroner.

Henning Dyremose sidder uomtvistelig med et enormt ansvar på sine skuldre og det er i bund og grund også, hvad han får sine ca. 10-11 millioner kroner i ordinær løn for. Hertil kommer yderligere millioner, afhængig af de resultater, som TDC præsterer samt en ikke uvæsentlig pension. Denne aflønning synes jeg til gengæld også at han fortjener fuldt ud! Til gengæld synes jeg på ingen måde, at der er sammenhæng mellem både det ansvar og den risiko, som han pådrager sig som topchef, og det faktum, at han ender med at fratræde hans stilling med ca. 100 millioner kroner i baglommen. Det siger sig selv, at den slags ulighed i aflønning kontra indsats og risici, vil give diskussioner og frustrationer blandt TDC’s medarbejdere aktionærer (i det mindste ATP).

Jeg kan ikke lade være med at nævne Anders Dam, som er ordførende direktør for Jyske Bank. Jeg synes, at Anders er et utrolig godt forbillede for, hvad jeg opfatter som et balanceret billede af, hvad der er en rimelig aflønningsform for en topchef. Jeg er enig ikke enig i hans politiske synspunkter, når det gælder EU og euroen, men ikke desto mindre nærer jeg en dyb respekt for hans virke som topchef og hans syn på virksomheds- og medarbejderværdier.

Jeg synes virkelig, at Anders er en af de få topchefer, går foran med et godt eksempel i forhold til aflønning, bonus og aktiebelønning. Mange andre danske topchefer kunne virkelig lære meget fra Anders Dam – ikke kun i relation til hans evner til at drive Jyske Bank som en sund forretning med respekt for medarbejdere og lokalsamfund, men i høj grad også i forhold til, hvad der er rimeligt at kræve som aflønning og kompensation for at være topchef for virksomheden. Efter min mening, er alle medarbejdere nu om dage interesseret i at gøre en forskel og skabe værdi for den virksomhed de arbejder for. Derfor hjælper det ikke på holdindsatsen, hvis man betaler helt urealistisk meget mere til topchefen end den menige medarbejder og da slet ikke, når topchefen fratræder sin stiling.

Skal gå foran med et godt eksempel

I enhver form for god ledelsespraktik, er den allerførste grundregel, at man skal gå foran med et godt eksempel (det håber jeg, at alle har hørt på et eller andet tidspunkt). Men efter min mening, gør man det altså ikke ved at tage 100 millioner med sig, når man forlader virksomheden. Man kan altid diskutere, hvem er der har været dygtigst til at forhandle en god aftale på plads, men det ændrer ikke på det faktum, at moral og etik har noget at gøre med det enkelte menneskes adfærd og handlinger at gøre. Det har hele tiden stået Henning Dyremose frit for, at sige fra overfor en bestyrelse, hvis han følte, at bestyrelsen pressede for hårdt på med kompensationsmodeller, der ikke matcher indsats og ansvar (jeg vælger med vilje, at lade være med at inddrage spørgsmålet omkring det at skabe værdier, for det har for mit eget vedkommende noget at gøre med, hvad hver enkelt medarbejder i en virksomhed er med til at skabe. Ingen medarbejdere eller chefer – uanset, hvor gode de måtte være og da slet ikke i virksomheder med tusindvis af medarbejdere – er i stand til i sig selv at være den helt unikke person, der måtte skaber den altdominerende værditilvækst for virksomheden).

Jeg ønsker ikke at sætte spørgsmålstegn ved Henning Dyremoses evner og kvalifikationer som leder og direktør, for der skal ikke herske tvivl om, at det er en dygtig herre, som vi har med at gøre her. Jeg vil til gengæld tillade mig, at sætte spørgsmålstegn med at hans oprigtighed i forhold til hans tidligere udmelding om, at han ikke var på vej væk fra TDC. Henning Dyremose har selv udtalt, at han ikke følte, at han havde et andet valg af hensyn til medarbejderne. Fair enough, det kan han selvfølgelig mene, men jeg synes bare, at han skylder hver eneste af de tusindvis af medarbejdere, der dagligt har kæmpet og arbejdet for de flotte resultater, som TDC har leveret over mange år, at være hudløs ærlig omkring sine motiver kontra den holdning, som han har stillet for dagen over de seneste måneder.

De samme tusindvis af TDC medarbejdere står nemlig ikke til at få 100 millioner kroner hver i fratrædelsesaftale, når de engang skal fratræde deres stilling – dette til trods, at det netop er de samme medarbejdere, der har været med ved at at skabe milliardværdier i TDC.

Endnu en fantastisk golfoplevelse…

For anden gang inden for bare en måned, fik jeg igen mulighed at spille en runde golf på Barsebäck Golf & Country Club (du kan læse om min første oplevelse ved at klikke her). Denne gang var oplevelsen endnu mere speciel. Mine medspillere og jeg fik nemlig følgeskab af nogle af de danske professionelle golfspiller, heriblandt Thomas Bjørn, Søren Hansen, Mads Vibe-Hastrup, Karen Margrethe Juul, Amanda Moltke-Leth samt den forhenværende Europatourspiller Steen Tinning samt golftræner og TV-kommentator Leif Nyholm.

Vi havde inviteret et par kunder med til at deltage på en såkaldt sponsordag, der var arrangeret af Team Carlsberg Golf, som er sponsor for de nævnte professionelle golfspillere. Dermed fik vores kunder og vi en unik mulighed for at se de danske golfstjerner på helt tæt hold, hvilket i sig selv var en fantastisk oplevelse.

Selvfølgelig ved jeg godt, at der virkelig er en kæmpeforskel mellem os almindelige handicap-golfere og de professionelle golfspillere, men var alligevel helt fantastisk at opleve deres (altså de professionelles) helt utrolige høje niveau og ikke mindst, hvor konsistente de er i deres slag. Hvor vi andre ofte bare slår til bolden i håbet om, at den ikke slicer, er det imponerende at se, hvordan de er i stand til at styre deres slag med nærmest uhyggelig præcision.

Clinic med Thomas Bjørn

Dagen startede med en solid omgang morgenmad, hvorefter vi første gang blev introduceret til de professionelle spillere. Dernæst stod programmet på en lille golfclinic med Thomas Bjørn, som demonstrerede en række indspilsslag, hvilket var utroligt imponerende – man kan virkelig godt se, at han spiller golf i lidt flere timer hver eneste uge, end os andre :o) Dernæst fik vi et par rigtig gode tip til, hvordan man kan bruge en 3- eller 5-kølle til at putte med, hvis bolden ligger lige udenfor greenkant i dyb græs. Og som Thomas belærte os om: “Det er såmænd Tiger, der har introduceret os den slags slag og hvis det er godt nok til ham, er det vil også godt nok til os andre” :o) Jeg fik selv lejlighed til at afprøve tippet ude på banen og jeg må give ham ret – det er godt nok til os andre og mig :o)

Dernæst gik vi i gang med at få slået et par spande bolde på driving rangen og således få varmet lidt op til dagens runde. De fleste slag i den sammenhæng gik for mit vedkommende i den rigtige retning :o) Men som så ofte før gik boldene ikke så lige ude på banen som på driving rangen, hvilket desværre resulterer i en ikke speciel god runde. Ikke desto mindre valgte jeg nu alligevel at nyde de helt fantastiske naturomgivelser og glæde mig over, at der faktisk findes en golfbane i den absolutte topklasse, indenfor bare en times kørsel fra min hjemby.

Vi startede kl. 9.40 på første tee på The Masters Course, som bare stod i absolut topklasse med tætklippede fairways and fintklippede greens, der havde en overflade som et superfint gulvtæppe. Nu er jeg selv vant til at hurtige greens på min hjemmeklub, Simon’s Golf Club, hvorfor at jeg har det rigtig fint med bolden triller hurtigt. Men det var vores to gæster imidlertid ikke, hvorfor at de første par greens bød på nogle lidt for lange puts. Min medspillere var ganske enkelt ikke vant til de hurtige mesterskabsgreens på Barsebäck, men de kom heldigvis i rytmen og fik bedre styr på puttingen efter nogle få huller.

Vejret var for øvrigt ikke specielt godt og allerede efter få huller begyndte det at regne en hel del. Efter at have spillet kun syv huller, blev vi desværre kaldt ind i klubhuset på grund af risiko for lyn, hvilket havde luret i horisonten i et stykke tid. Efter som at det ikke er smart at stå med metal eller paraplyer i hånden i tordenvejr, er det selvfølgelig også helt okay at vi blev kaldt ind. Heldigvis forsvandt tordenen i løbet af en lille halv times tid, hvorefter at vi kunne fortsætte spillet på hul 8. Det begyndte ganske vist at regne igen efter få huller, men tordenvejret kom aldrig tættere på, end at vi kunne spille videre og gøre runden færdig uden at sætte sikkerheden på spil.

Fik følgeskab af et par af pro’erne

Ved hul 13 fik vi følgeskab af Mads Vibe Hastrup, som spillede hullet færdig med os. Selv om det blev til en bogey for hans vedkommende, kunne vi dog alligevel bruge det ene point, som det gav i holdkonkurrence. Ved hul 17 og 18 fik vi følgeskab af Karen Margrethe Juul, som man må sige er en utrolig frisk og meget snakkesalig pige :o) Imidlertid klarede vi os uden hendes hjælp med hensyn til points og for mit eget vedkommende (og egos skyld), lykkedes det mig at outdrive hende med en meter eller to :o)

Efter at vi fik afsluttet de sidste fire huller uden regnvejr og afsluttet 18. hul i nogenlunde stil, fik vi afleveret holdets scorekort til matchledelsen (og nej, bare for at svare på eventuelle spørgsmål, om hvorvidt vort hold vandt noget eller ej, så er svaret desværre et klart nej). Herefter stod den på fællesfotografering sammen med de professionelle spillere således, at vi kunne få øjeblikket foreviget :o) Dernæst stod den på en god frokost, hvilket der også var behov for, efter at energidepoterne var blevet godt drænet efter 18 huller.

Arrangementet fortsætte herefter med præmieoverrækningen i holdkonkurrencen, hvorefter at der blev afsluttet med et par meget interessant indlæg af Søren Hansen og Thomas Bjørn. Søren gav os en kort briefing om den seneste par måneders gode resultater og hans andenplads i Skotland dagen forinden. På trods af mange lykønskninger over hans andenplads, skulle Søren selvfølgelig forklare os, hvad der gik galt på Gleneagles og hvorfor at han ikke vandt – Sørens konkurrencegen lever i hvert fald i bedste velgående :o) Thomas fortsætte herefter med at fortælle lidt om hans sæson indtil nu, herunder hans oplevelse af US Open og hvordan banen var sat op samt om det, at ville gå så målrettet efter at vinde en Major.

Altsammen var det et fantastisk arrangement med en masse dejlige golfoplevelser. Det var ganske enkelt fantastisk at opleve de mange professionelle golfspillere på meget tæt hold – både som professionelle på banen og som mennesker i klubhuset.

Du er endnu tættere på, Søren!

Så lykkedes det igen Søren Hansen at opnå en topplacering – det var endda lige før, at jeg fik ret i mit indlæg fra 11. juni 2006 (læs det ved at klikke her). Søren opnåede en delt andenplads i forbindelse med Johnny Walker Championship turneringen i Skotland.

Dermed avancerer han hele 14 pladser på European Tour Order of Merit til en flot 22. plads med en samlet indtjening på ca. 478.000 euro eller lidt over 3,5 millioner danske kroner, indtil videre i 2006. Det ser således lovende ud for Sørens mulige deltagelse i The Open i slutningen af juli måned.

Med det flotte resultat i Skotland, må man sige, at Søren virkelig holder fast i et yderst solidt golfspil igennem de sidste par måneder. Jeg vil derfor også holde fast i min påstand om, at det virker som om at han er meget tæt på sin næste sejr på Europaturen og jeg vil atter ønske Søren tillykke på forhånd :o)

En sjov og rigtig god rødvin

Forleden faldt jeg over en sjov og anderledes rødvin hos Mahlers Vinhandel i Birkerød. I hvert fald adskiller etiketten på Red Truck 2004 California Red Wine sig fra de fleste. Producenten, Cline Cellars, har nemlig valgt at lade en farverig tegning af rød lastbil pryde etikken på deres Red Truck vinserie.

“Branding is everything” er enhver marketingdirektørs mantra og det er præcis, hvad der er lykkedes for Red Truck Wines. De har formået at skabe en stor interesse omkring symbolet på deres brand, den røde lastbil. Faktisk er interessen så stor, at en del af Red Truck Wines’ amerikanske kunder er begyndt at indsende fotos af deres egne røde lastbiler.

Men nok om det nu og tilbage til selve vinen. En farverig etikette er ikke det samme som et kvalitetsstempel – tværtimod kunne man godt fristes til at tro, at vinen ikke er god nok i sig selv til at sælge, men at der derimod skal en iøjnefaldende etikette til, for at tiltrække kunderne. Men rent faktisk er Red Truck en rigtig god rødvin med en dejlig mellemkraftig og krydret smag med toner af sort peber. Hvis du skal bruge vinen til mad, skal det nok være til lidt mere kraftige retter, hvor der er behov for en vin, der smager af noget. Men Red Truck kan så absolut også bare drikkes som et godt glas rødvin uden mad til.

Alt i alt er det en rigtig god flaske rødvin, som først og fremmest kan anbefales for sin gode kvalitet og dejlige intense og fyldige smag. At etiketten også er sjov og anderledes og prisen ligger på et okay leje (89 kroner inklusive moms), gør kun Red Truck rødvinen endnu mere anbefalelsesværdig.

Gad for øvrigt vide, hvad Red Truck Wines kalder deres hvidvine :o)

Fakta om vinen:

• Hvem? Red Truck Wines
• Hvad? Red Truck 2004 California Red Wine
• Hvor? Californien, USA
• Hvor meget? 89 kroner
• Hvor god? 4 ud af 5 vinglas

Uambitiøst forlig uden skattereformer

I tirsdags fremlagde et bredt flertal af de politiske partier i Folketinget et forslag til en velfærdsreform. I overskrifter går reformen ud på, at danskerne skal gå senere på pension, studerende skal blive hurtigere færdige med deres uddannelse og der skal flere indvandrere i arbejde. Alt sammen initiativer, der gennemføres over en lang årrække og først vil være fuldt ud implementeret i 2040.

Jeg er det rene med, at nogle af disse reformer tager lang tid om at gennemføre, da der er tale om store forandringer. Der skal derfor være rimelige overgangsordninger for de mennesker, som potentielt set rammes hårdest af ændringerne, eksempelvis som følge af de nye regler på efterlønsområdet.

Personligt forstår jeg imidlertid ikke den diskussionen, der er opstået i forlængelse af velfærdsforliget om, hvorvidt den reelle efterlønsalder ender med at være 62 eller 63 år. Både velfærd og gennemsnitslevealder stiger samtidigt med, at skiftet mod videnssamfundet gør, at der skabes flere jobs, som ikke er fysisk krævende eller nedslidende i samme omfang som for eksempelvis mine forældres generation. Dertil kommer at der bliver færre fysisk krævende og nedslidende job som følge af globaliseringen.

Og da vi alle skal bidrage med indsats og skattekroner i længere omfang end tidligere, for at velfærdssamfundet kan fastholdes og udvikles, bliver vi altså nødt til at blive længere tid på arbejdsmarkedet – vel at mærke dem af os, som godt ikke er fysisk nedslidte. Jeg synes kun at det er fair, at dem, som ikke har et hårdt fysisk arbejde, fastholdes i længere tid på arbejdsmarkedet. Derimod skal personer, som er nedslidte af et hårdt, fysisk arbejdsliv, selvfølgelig kunne komme på førtidspension som 60-årige eller endda før, hvis kroppen bare ikke kan mere.

De hidtidige prognoser siger, at forholdet mellem erhvervsaktive og personer på pension og overførselsindkomst, udvikler sig i forkert retning, siger det sig selv, at der virkelig er behov for væsentlige reformer på området. Derfor er det i sig selv positivt, at der nu er udarbejdet et velfærdsforlig, hvis primære formål at fastholde endnu flere personer i aktiv beskæftigelse.

Men prøv lige at tænke lidt over følgende fakta:

• Der er 5.427.459 indbyggere i Danmark (pr. 1. januar 2006)
• Der er ca. 3.000.000 personer i den erhvervsaktive alder
• Der er ca. 1.100.000 unge under 17 år
• Der er ca. 800.000 pensionister
• Der er ca. 900.000 personer på offentlig overførselsindkomst (personer på sygedagpenge, barselsorlov, anden orlov, overgangsydelse, kontanthjælp, arbejdsløshedsunderstøttelse, efterløn, delpension eller førtidspension)

Som tallene desværre viser, er forholdet mellem personer på henholdsvis aktiv og passiv indkomst nærmest chokerende. Det beviser også bare, at det virkelig gælder om at få endnu flere personer til at kunne forsørge sig selv, frem for at vi bare lader denne enorme offentlige byrde stige og stige – det har vi ganske enkelt ikke råd til på sigt, hvis den danske velfærdsmodel som minimum skal opretholdes.

Jeg synes derfor at det er uambitiøst, at regering og folketing ikke vælger at indføje reformer på beskæftigelses- og skatteområdet i velfærdsreformen. Ja, forliget vil skabe flere i arbejde i årene fremover og ja, forliget vil sikre, at folk generelt set blive længere i aktiv beskæftigelse, når reformen er endelig gennemført om over tyve år.

Problemet er bare, at vi skal have endnu flere personer i arbejde, hvis vi virkelig skal fastholde den danske velfærdsmodel. Og når det nu i flere omgange er blevet dokumenteret, at der kan skabes endnu flere nye jobs allerede nu, hvis man gennemføre reelle reformer på beskæftigelses- og skatteområdet, synes jeg at det er uambitiøst af forligspartierne, at de ikke tør tage det fulde skridt.

Men man har lov til at håbe på, at der snart opstår et flertal på mindst 90 mandater, som tør og vil indføre reformer på beskæftigelses- og skatteområdet, for det vil komme os alle til gavn og støtte den danske velfærdsmodel.

Ødelæggende for golf på TV

Journalist Jesper Dahl Caruso fra Berlingske Tidende har skrevet en interessant artikel om, hvad der sker, når profithungrende TV-stationerner køber rettighederne til en enkelt prestigefyldt golfturnering, for så bare at ødelægge TV-oplevelsen ved i den grad hele tiden at at afbryde udsendelserne med reklameblokke.

Jeg er helt enig med Jesper i hans kommentar om, at det også smager lidt af, at Danmarks eneste bud på en seriøs golfkanal, Viasat Sport, skal drilles lidt, ved at Kanal 5 vælger at smide ekstra mange penge på bordet for at få rettighederne til årets US Open turnering. Mig bekendt har Kanal 5 aldrig sendt golf før og jeg har ikke fantasi til at se, at det er et område, som de kommer til at satse på fremover.

Jeg synes, at Kanal 5’s opkøb af rettighederne til US Open 2006 desværre er et godt eksempel på, at det er ødelæggende for golf på TV, når de kortsigtede profitmål tager over. Når man ikke er indstillet på at give en af årets største golfturneringer mere opmærksomhed end ved at lave en tynd cocktail, bestående af kun ti timers golf og blande det op med spandevis af reklameafbrydelser og SMS-konkurrencer, så synes jeg at man hellere skal lade være.

Jeg anerkender at der selvfølgelig er store finansielle kræfter og interesser på spil blandt TV-stationerne og kanaldistributionsselskaberne, men i den sidste ende håber jeg, at seerne gennemskuer de useriøse udbydere. Jeg håber også, at seerne bruger deres “stemme” og aktivt fravælger de useriøse udbydere – både med fjernbetjeningen og et “nej tak”, når kanalpakken næste gang skal revideres således, at det heller ikke er økonomisk interessant for TV-stationer som Kanal 5 at foretage kortsigtede opkøb af golfrettigheder en eller to gange om året.

Men smut lige forbi kiosken og køb Berlingske Tidendes søndagsudgave således, at du kan få hele artiklen med – den er bestemt værd at læse, også for Kanal 5 :o)

Hvad venter regering og Folketing på?

Den uafhængige tænketank, CEPOS (Center for Politiske Studier), har netop udsendt et notat om den beskæftigelsesmæssige effekt af en lettelse i topskatten kontra en forøgelse af beskæftigelsesfradraget.

Ifølge CEPOS vil en lettelse af topskattesatsen med fem milliarder kroner, øge den samlede beskæftigelse med ca. 8.000 personer i forhold til i dag. Hvis man i stedet hæver beskæftigelsesfradraget med et tilsvarende beløb, vil denne ændring “kun” forbedre beskæftigelsen med 5.000 personer. Altså vil en lettelse eller fjernelse af topskattesatsen være langt mere effektiv end, hvis hæver beskæftigelsesfradraget.

Nu har jeg ikke de rette forudsætninger for at kommentere samfundsøkonomi på højt og detaljeret plan, men jeg kan som arbejdsgiver i hvert fald se den negative effekt af den nuværende topskat. Det generelle høje lønniveau i Danmark og drejningen mod et videnssamfund gør nu engang, at flere og flere mennesker betaler topskat – også almindelige funktionærer, hvis man kan bruge det udtryk.

Og uanset om vi vil være ved det eller ej, så bliver man altså brandbeskattet af den sidst tjente krone. Jeg tror at de fleste, som betaler topskat, har oplevet skuffelsen ved at blive præsenteret for den traditionelle lønforhøjelse. Det kræver nemlig ikke den store hovedregning for at regne sig frem til, at der ikke er særlig mange hundredekronesedler tilbage, når topskatten har spist sin andel af lønforhøjelsen.

Kritikere af en fjernelse af topskatten argumentere ofte med, at det jo kun kommer de højtlønnede tilgode og at denne gruppe fokuserer mere på indholdet af jobbet samlet set og derfor alligevel ikke kommer til at arbejde flere timer, selvom topskatten bliver reduceret eller fjernet. Det er jeg uenig i. For det drejer sig ikke kun om man lægger ekstra timer på arbejdet, udover den normale arbejdstid og om man reelt set får noget ud af en eventuel overtidsbetaling. Det drejer sig i bund og grund om, hvad man i det hele taget får noget ud af den sidst tjente krone uanset, hvordan den er tjent.

Utrolig mange medarbejdere har med en lønpakke, som dels indeholder en fast løn og dels en variabel, resultatorienteret løn. Dermed bliver man økonomisk belønnet for at skabe de bedst mulige resultater for virksomheden. Hvor stor denne del af lønnen ender med at blive, er ikke nødvendigvis forbundet med at man så skal lægge ekstra timer på jobbet. Den har ofte lige så meget at gøre med generel fokus og indsats i jobbet, indenfor den normale arbejdstid. Problemet er bare, at topskatten også slår igennem her, for den variable del af lønnen er helt automatisk også den sidst tjente krone. Selvom at virksomheden betaler forholdsmæssigt mere for at skabe ekstra gode resultater, så bliver medarbejderen stadig brandbeskattet af den sidste tjente krone. Hvorfor gøre en ekstraordinær indsats for at tjene et par ekstra tusinde, når man alligevel kun står tilbage med hundredekronesedler?

Jeg mener derfor, at alle vil drage fordel af, at topskatten bliver fjernet. Dels vil beskatningen af en ekstra indsats og indtægt blive mere rimelig end den er i dag og dels ville virksomhederne øge deres konkurrencekraft og produktivitet. Dermed kommer de også til at tjene flere penge, hvilket vil afstedkomme større betaling af selskabsskatter og resulterer i flere investeringer. Sidst, men ikke mindst vil det skabe flere nye jobs til gavn for samfundet som helhed. I de kommende år har vi for alvor brug for at gøre det så interessant som muligt, for så mange som muligt, at være og blive på arbejdsmarkedet og dermed bidrage aktivt til at opretholde det høje niveau af velfærd, som vi har i Danmark.

Så kære regering og Folketing: Må jeg spørge, hvad I venter på? Udover at I kan øge den økonomiske motivation for at gøre en ekstra indsats, så findes der helt sikkert mindst 8.000 arbejdsløse, som gerne vil i arbejde. Og der vil rent faktisk også være nye jobs til dem, hvis I bare turde gennemføre de nødvendige reformer på skatte- og beskæftigelsesområdet.

Hvornår starter I?

Du er tæt på, Søren

Søren Hansen sluttede i dag på et flot andenplads i forbindelse med BA-CA Golf Open turneringen i Østrig og avancerede dermed til en 36. plads på European Tour pengelisten med en samlet indtjening i 2006 på ca. 300.000 euro eller lidt over 2,2 millioner danske kroner. Søren viser således atter, at han virkelig har potentialet til at klare presset i forbindelse med en finalerunde og være med helt i front.

Personligt synes jeg, at Søren har et af de flotteste golfsving på European Tour og han kan virkelig mobilisere et spil i topklasse (finalerunden i 65 slag viser det med al tydelighed). Søren udviser også en god portion seriøsitet samtidigt med, at han virker som en rigtig flink fyr – ikke at de to ting i sig selv er modstridende :o)

Ganske vist har han haft en lidt svingende sæson i år, men med flotte placering i dag, har Søren sandsynligvis allerede sikret sig næste års tourkort – ganske som det er sket de sidste mange år, hvor han har vist, at han holder solidt fast i tourkortet. I 2002 viste Søren også, at han er i stand til at vinde i form af den fantastiske sejr i Irland, hvor Søren vandt Murphy’s Irish Open i omspil mod tre andre Europatour spillere.

Med det solide spil som Søren udviser for tiden, virker det som om, at han er tæt på sin næste sejr – der skal i hvert fald lyde et stort tillykke på forhånd fra mig :o)

Så fik jeg set “Da Vinci Mysteriet”

Så fik jeg set den meget omtalte “Da Vinci Mysteriet” med Tom Hanks i hovedrollen. Jeg har igennem lang tid ville læse Dan Browns bog, men tiden og lysten til at læse så mange sider, har ikke lige været der på det sidste. Derfor er det jo meget belejliget, at der nu er kommet en filmatisering af bogen :o)

Jeg vil ikke forholde mig til diskussionerne (som primært foregår i udlandet) om, hvorvidt filmen er gudsbespottende og krænker kristendommen. For mig er “Da Vinci Mysteriet” rendyrket underholdning med udgangspunkt i en god historie, en række historiske fakta og ikke så få konspirationsteorier endda. Alt dette er blandet op med en solid portion fantasi og en masse flotte filmeffekter. Det resulterer i en ganske udmærket film, som bestemt er seværdig, men omvendt er det heller ikke en “must-see” film. Så hvis du, af den ene eller anden årsag, ikke kommer til at se filmen, opstår der altså ikke noget uerstatteligt hul i dit personlige filmunivers.

Men som sagt en ganske udmærket film, hvor man dog skal holde sig godt vågen under hele forestillingen, for at få det optimale ud af filmen. Ja, ja, det ved jeg godt at man altid skal holde sig vågen, når man går i biografen, men man har jo hørt om folk, der falder i søvn under en forestilling :o) Nå, men tilbage til grunden til, at man skal holde sig vågen: Det skal man fordi, at filmen er et sandt virvar af gåder, mysterier, koder, konspirationsteorier og forvirring over, hvem er der er af det gode eller onde. Efter min mening er det faktisk lige før, at filmen kammer helt over med for mange gåder, teorier og mysterier. I den sidste ende går kabalen dog op og de mange mysterier kommer stort set til at give mening i filmens store blanding af historie og fiktion.

“Da Vinci Mysteriet” kan således klart anbefales som god underholdning. Sørg som sagt bare for at være udhvilet og få drukket et par ekstra kopper kaffe, inden du går i lag med den to en halv timer lange film, så at du får hele plottet med :o)

En fantastisk golfoplevelse

I onsdags var jeg så privilegeret, at blive inviteret til at spille en runde golf på The Masters Course på Barsebäck Golf & Country Club, som efter manges mening er en af Europas bedste golfbaner. Banen er blandt andet kendt for at have været vært for Scandinavian Masters og Solheim Cup. Efter selv at have spillet og oplevet banen, kan jeg kun sige, at jeg er helt enig i denne vurdering og jeg vil opfordre alle golfspillere om at tage den korte tur henover Øresundsbroen for at give sig selv en helt speciel golfoplevelse!

Arrangementet, som jeg deltog i, var en såkaldt Company Day (som jeg selvfølgelig havde valgt at bruge en fridag på :o). Vi var i alt 36 deltagere, som startede dagen meget tidligt med at mødes kl. 6.30 på Kastrup Lystbådehavn, hvor en bus samlede os op og kørte os i samlet flok til golfbanen.

Efter at vi havde fået en god omgang morgenmad og en kort briefing om dagens program, matchproportioner m.m., gik turen forbi driving range og putting green, inden at runden startede kl. 9.00. Fra morgenstunden var vejret fantastisk med masser af sol og stort set ingen skyer og sådan holdt det hele dagen, hvilket bestemt også var med at bidrage positivt til oplevelsen – det er nu engang sjovere at spille golf i godt vejr. At jeg så burde have taget noget solcreme på inden vi startede, er så en helt anden historie, hvilket jeg også kom til at mærke effekten af, efter golfrunden og i dagene efter :o)

Vi startede på hul 17 og allerede da vi stod på teestedet, kunne man se, at der var tale om en helt fantastisk golfbane. Det var som tidligere nævnt Masters Course banen (Barsebäck består af to 18 hullers baner), som vi spillede og denne bane består af 14 parkhuller og fire linksagtige huller lige ud til vandet. Hul 17 er et af parkhullerne med masser af træer, hele vejen ned til green og det er helt fantastisk at se de mange høje og gamle træer, som skaber en slags tunneleffekt, når man står på teestedet (sådan er det på mange af parkhullerne). Det sætter selvfølgelig lidt pres på psyken, da det så bestemt er en god idé at fokuserer på præcision og det at slå lige, frem for at prøve på at slå langt. Ikke desto mindre kan man ikke lade være med at nyde hullets fantastiske udformning og den skønne natur.

Jeg vil undlade at skrive noget om mit eget golfspil den dag, for det var desværre ikke specielt godt, men sådan er golf jo indimellem. Det ændrede heldigvis ikke på det faktum, at jeg alligevel nød hele runden fuldt ud. Naturomgivelser var helt fantastisk smukke og golfbanen stod i tip-top stand med tætklippede fairways og hurtige greens. Som min gode kollega, Ole, udtrykte det om den høje banekvalitet: “Selv 1. klipning af semi-roughen på Barsebäck, svarer til fairway’en på Søllerød” :o)

Så alt i alt en helt fantastisk golfoplevelse, som kan anbefales til enhver golfspiller. For mit eget vedkommende, er det helt sikkert ikke sidste gang, jeg spiller på Barsebäck Golf & Country Club. Tværtimod skal jeg snart tilbage igen og genopleve en af Europas allerbedste golfbaner.

Fakta om golfbanen:

• Hvem? Barsebäck Golf & Country Club
• Hvad? Masters Course 18 hullers mesterskabsbane
• Hvor? Barsebäck, 24655 Löddeköpinge, Sverige
• Hvor meget? 700 svenske kroner
• Hvor god? 5 ud af 5 golfbolde