Ødelæggende for golf på TV

Journalist Jesper Dahl Caruso fra Berlingske Tidende har skrevet en interessant artikel om, hvad der sker, når profithungrende TV-stationerner køber rettighederne til en enkelt prestigefyldt golfturnering, for så bare at ødelægge TV-oplevelsen ved i den grad hele tiden at at afbryde udsendelserne med reklameblokke.

Jeg er helt enig med Jesper i hans kommentar om, at det også smager lidt af, at Danmarks eneste bud på en seriøs golfkanal, Viasat Sport, skal drilles lidt, ved at Kanal 5 vælger at smide ekstra mange penge på bordet for at få rettighederne til årets US Open turnering. Mig bekendt har Kanal 5 aldrig sendt golf før og jeg har ikke fantasi til at se, at det er et område, som de kommer til at satse på fremover.

Jeg synes, at Kanal 5’s opkøb af rettighederne til US Open 2006 desværre er et godt eksempel på, at det er ødelæggende for golf på TV, når de kortsigtede profitmål tager over. Når man ikke er indstillet på at give en af årets største golfturneringer mere opmærksomhed end ved at lave en tynd cocktail, bestående af kun ti timers golf og blande det op med spandevis af reklameafbrydelser og SMS-konkurrencer, så synes jeg at man hellere skal lade være.

Jeg anerkender at der selvfølgelig er store finansielle kræfter og interesser på spil blandt TV-stationerne og kanaldistributionsselskaberne, men i den sidste ende håber jeg, at seerne gennemskuer de useriøse udbydere. Jeg håber også, at seerne bruger deres “stemme” og aktivt fravælger de useriøse udbydere – både med fjernbetjeningen og et “nej tak”, når kanalpakken næste gang skal revideres således, at det heller ikke er økonomisk interessant for TV-stationer som Kanal 5 at foretage kortsigtede opkøb af golfrettigheder en eller to gange om året.

Men smut lige forbi kiosken og køb Berlingske Tidendes søndagsudgave således, at du kan få hele artiklen med – den er bestemt værd at læse, også for Kanal 5 :o)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s