Er én mand 100 millioner værd?

Der er sikkert en hel del mennesker og ikke mindst mange TDC-medarbejdere, der undrer sig over, om én mand virkelig er hele 100 millioner kroner værd – endda på trods af, at personen faktisk har opsagt sin stilling. Jeg taler selvfølgelig om Henning Dyremose, der har meddelt at han fratræder sin stilling som administrerende direktør og koncernchef for TDC – vel at mærke med ca. 100 millioner kroner i samlet løn og fratrædelsesgodtgørelse.

Dermed er diskussionen om danske topchefers aflønning atter startet, hvilket jeg så udmærket forstår. Uden ellers at prøve på at drage en direkte sammenligning med Henning Dyremose og mig, sidder jeg selv som øverst ansvarlige direktør for en dansk virksomhed med “kun” små 40 ansatte og desuagtet, at jeg ville ønske at jeg kunne få millioner af kroner (hvad jeg desværre ikke gør) den dag jeg stopper i virksomheden, ryster jeg alligevel på hovedet over et samlet aflønningsniveau på 100 millioner kroner, når en direktør for selv en kæmpestor virksomhed som TDC vælger at stoppe – det er et enkelt menneskes indsats ganske enkelt ikke værd.

Okay til høje direktørlønninger

Jeg er stor tilhænger af, at den øverst ansvarlige for en virksomhed skal aflønnes i et forhold, hvad der dels afspejler det konkrete ansvar i jobbet, dels hænger sammen med den indsats og påvirkningsgrad, som det er muligt for topchefen at have og så ikke mindst i forhold til de resultater og den værditilvækst, som vedkommende skaber til gavn for virksomheden og dennes aktionærer. Derfor skal en topchef selvfølgelig ikke bare have 5.000 kroner mere end den højest lønnede sælger i virksomheden. Alene det faktum, at den administrerende direktør for virksomheden, er den eneste person, som kan retsforfølges som privatperson, gør selvfølgelig at vedkommendes aflønning skal være afpasset i forhold til ansvar og risiko i forhold til en menig medarbejder, der er beskyttet af den generelle lovgivning på arbejdsmarkedet.

Men når det er sagt, synes jeg stadigvæk ikke, at en enkeltpersons indsats og ansvarspådragelse er 100 millioner kroner værd. Henning Dyremoses værdi som virksomhedsleder hænger uomtvistelig sammen med de mange medarbejderes vilje og lyst til at gøre en forskel, til at tage ansvar for deres individuelle rolle i virksomheden og direkte være medvirkende til at skabe resultater, som giver værdi for virksomheden. Og desuagtet, at vi som danskere ofte synes, at TDC’s serviceniveau generelt set er en tynd kop te, er der ingen tvivl om, at der er i tusindvis af TDC-medarbejdere, som hver eneste dag, yder en utrolig solid og profitskabende indsats til gavn for både kunder, kolleger og aktionærer. Men jeg har altså aldrig hørt om eksempelvis en telemontør, der på trods af årtiers hårdt arbejde for at gøre kunderne tilfredse og skaffe masser af profit til selskabets aktionærer, er stoppet med en fratrædelsesordning på – lad os for eksemplets skyld bare sige – fem millioner kroner.

Henning Dyremose sidder uomtvistelig med et enormt ansvar på sine skuldre og det er i bund og grund også, hvad han får sine ca. 10-11 millioner kroner i ordinær løn for. Hertil kommer yderligere millioner, afhængig af de resultater, som TDC præsterer samt en ikke uvæsentlig pension. Denne aflønning synes jeg til gengæld også at han fortjener fuldt ud! Til gengæld synes jeg på ingen måde, at der er sammenhæng mellem både det ansvar og den risiko, som han pådrager sig som topchef, og det faktum, at han ender med at fratræde hans stilling med ca. 100 millioner kroner i baglommen. Det siger sig selv, at den slags ulighed i aflønning kontra indsats og risici, vil give diskussioner og frustrationer blandt TDC’s medarbejdere aktionærer (i det mindste ATP).

Jeg kan ikke lade være med at nævne Anders Dam, som er ordførende direktør for Jyske Bank. Jeg synes, at Anders er et utrolig godt forbillede for, hvad jeg opfatter som et balanceret billede af, hvad der er en rimelig aflønningsform for en topchef. Jeg er enig ikke enig i hans politiske synspunkter, når det gælder EU og euroen, men ikke desto mindre nærer jeg en dyb respekt for hans virke som topchef og hans syn på virksomheds- og medarbejderværdier.

Jeg synes virkelig, at Anders er en af de få topchefer, går foran med et godt eksempel i forhold til aflønning, bonus og aktiebelønning. Mange andre danske topchefer kunne virkelig lære meget fra Anders Dam – ikke kun i relation til hans evner til at drive Jyske Bank som en sund forretning med respekt for medarbejdere og lokalsamfund, men i høj grad også i forhold til, hvad der er rimeligt at kræve som aflønning og kompensation for at være topchef for virksomheden. Efter min mening, er alle medarbejdere nu om dage interesseret i at gøre en forskel og skabe værdi for den virksomhed de arbejder for. Derfor hjælper det ikke på holdindsatsen, hvis man betaler helt urealistisk meget mere til topchefen end den menige medarbejder og da slet ikke, når topchefen fratræder sin stiling.

Skal gå foran med et godt eksempel

I enhver form for god ledelsespraktik, er den allerførste grundregel, at man skal gå foran med et godt eksempel (det håber jeg, at alle har hørt på et eller andet tidspunkt). Men efter min mening, gør man det altså ikke ved at tage 100 millioner med sig, når man forlader virksomheden. Man kan altid diskutere, hvem er der har været dygtigst til at forhandle en god aftale på plads, men det ændrer ikke på det faktum, at moral og etik har noget at gøre med det enkelte menneskes adfærd og handlinger at gøre. Det har hele tiden stået Henning Dyremose frit for, at sige fra overfor en bestyrelse, hvis han følte, at bestyrelsen pressede for hårdt på med kompensationsmodeller, der ikke matcher indsats og ansvar (jeg vælger med vilje, at lade være med at inddrage spørgsmålet omkring det at skabe værdier, for det har for mit eget vedkommende noget at gøre med, hvad hver enkelt medarbejder i en virksomhed er med til at skabe. Ingen medarbejdere eller chefer – uanset, hvor gode de måtte være og da slet ikke i virksomheder med tusindvis af medarbejdere – er i stand til i sig selv at være den helt unikke person, der måtte skaber den altdominerende værditilvækst for virksomheden).

Jeg ønsker ikke at sætte spørgsmålstegn ved Henning Dyremoses evner og kvalifikationer som leder og direktør, for der skal ikke herske tvivl om, at det er en dygtig herre, som vi har med at gøre her. Jeg vil til gengæld tillade mig, at sætte spørgsmålstegn med at hans oprigtighed i forhold til hans tidligere udmelding om, at han ikke var på vej væk fra TDC. Henning Dyremose har selv udtalt, at han ikke følte, at han havde et andet valg af hensyn til medarbejderne. Fair enough, det kan han selvfølgelig mene, men jeg synes bare, at han skylder hver eneste af de tusindvis af medarbejdere, der dagligt har kæmpet og arbejdet for de flotte resultater, som TDC har leveret over mange år, at være hudløs ærlig omkring sine motiver kontra den holdning, som han har stillet for dagen over de seneste måneder.

De samme tusindvis af TDC medarbejdere står nemlig ikke til at få 100 millioner kroner hver i fratrædelsesaftale, når de engang skal fratræde deres stilling – dette til trods, at det netop er de samme medarbejdere, der har været med ved at at skabe milliardværdier i TDC.

Comments

  1. Meget enig. Du kan evt. se et indlæg på min blog http://www.learningzone.wordpress.com, hvor jeg benævner Dyremose som Danmarks mest socialt u-ansvarlige leder.

    Dels fordi eksorbitante lederlønninger per definition er uansvarlige – og kun kan lade sig gøre, fordi der sidder nogle folk i bestyrelserne, som håber på, at turen nok bliver deres en gang, når de nu velvilligt giver de andre et “kødben”.

    Dels fordi Dyremose, som du selv er inde på i din blog, ved den seneste overtagelse flere gange sagde, at han da bestemt ikke ville gå sin vej.

    Kapitalfonde er i øvrigt noget fanden har skabt. Deres eneste intention er penge, penge og penge. De er ikke interesseret i at tilbyde markedet et godt produkt, en god service eller godt håndværk. Og derfor burde den slags virksomheder forbydes ved lov.

  2. Apropos dette indlæg, så læs Lars Kolinds blogindlæg om lighed og direktørlønninger.

Trackbacks

  1. […] “Alt med måde” er et godt dansk udtryk og det gælder selvfølgelig også bankdirektørers lønninger. Jeg bryder mig heller ikke om de enkelthistorier, der har været i pressen om enorme millionbonusser. Jeg har selv en meget konkret holdning til emnet, hvilket har afstedkommet indlæg om den tidligere direktør for Roskilde Bank Niels Valentin Hansen og forhenværende TDC-direktør Henning Dyremose. […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s