Kom nu igang, kære Folketing!

htsi2.jpg

Ifølge en prognose fra erhvervsorganisationen HTSi, har opsvinget toppet og frem til 2008 vil væksten i bruttonationalproduktet være faldende. De væsentligste årsager bag deres pessimistiske vækstskøn skyldes stigende renter og vedvarende høje energipriser samt den stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft, som nu for alvor mærkes i virksomhederne.

Specielt servicevirksomhederne er hårdt af manglen på arbejdskraft, hvilket betyder at denne branche alene vil få en ca. 3,8 milliarder kroner mindre omsætning i år. HTSi har beregnet, at der er ca. 12.000 ubesatte jobs i servicevirksomhederne, som ganske enkelt betyder at de må sige nej til nye ordrer. Samtidigt er de nuværende medarbejdere tvunget til at løbe endnu stærkere med større stress og arbejdspres som følge.

Dette er selvsagt utilfredsstillende for alle parter uanset, om det drejer sig om medarbejdere, virksomheder, kunder og ikke mindst samfundet som helhed. Her tænker jeg specielt på de mange arbejdsledige grupper med svage kvalifikationer, der dels stadig er låst fast i vores dagpengesystem og dels er svære at opkvalificere under de nuværende rammer på arbejdsmarkedet.

Som jeg allerede har kommenteret i mine indlæg om, at se muligheder i bedre integration, tror jeg virkelig at der er en god chance for at få mange flere fra denne gruppe i arbejde, hvis ellers at regering og Folketing turde begynde at kigge på reelle reformer på beskæftigelsesområdet. Jeg tror netop, at mange i gruppen af arbejdsløse med svage kvalifikationer reelt set kan trænes op til de mange ledige job i servicebranchen til gavn for hele samfundet, men reformer er altså nu engang påkrævet.

Jeg håber derfor virkelig på, at Folketing og regering meget snart får taget sig sammen og begynder at samarbejde på tværs af partierne, om at få gennemført disse reformer på både både beskæftigelsesområdet og skatteområdet og ikke bare nøjes med velfærdsreformen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s