Selv om at jeg kun har spillet golf i lidt over fire år, har jeg alligevel fået prøvet en del forskellige golfbaner. Det, der kendetegner de baner som jeg havde prøvet, er at de er traditionelle i udformning og stil, d.v.s. masser af græs i varierende højde, mere eller mindre kuperet terræn samt træer og buske i et eller andet omfang – ganske som det stereotype billede som de fleste mennesker har af en golfbane.
I torsdags fik jeg mulighed for at spille på en noget anderledes golfbane, end jeg er vant til i form af en såkaldt linksbane. For dem, der ikke er bekendt med dette begreb, så er en linksbane kendetegnet ved at ligge ved havet og være forholdsvis flad. Banearkitekterne har normalvis ikke lavet en masse om ved den oprindelige natur (man kan selvfølgelig godt se, at det er en golfbane). Den kontinuerlige blæst fra havet gør, at de knoldede fairways bliver meget hårde, hvilket også medfører, at bolden bouncer meget og desværre ikke altid i en lige linie frem mod flaget :o( En god regel for spil på en linksbane er derfor, at man skal prøve at holde bolden lav og forsøge på at rulle den ind på green, frem for at prøve på at flyve bolden ind.
Historisk set er linksgolf også den oprindelige måde at spille golf på, ganske som man gjorde for over 600 år siden, hvor man begyndte at spille golf på den berømte St. Andrews linksbane, som ligger på Skotlands østkyst. Men nok om golfhistorie og tilbage til nutiden og min egen oplevelse med linksgolf.
Vi var er flok på syv (en pige og seks fyre), som havde valgt at bruge dagen på at spille hele to runder golf. Vejret var fra morgenstunden fantastisk med høj sol og ingen skyer – perfekt vejr til golf :o) Vi startede tidligt med at spille en runde golf på en af Danmarks bedste golfbaner, nemlig vores hjemmeklub, Simon’s Golf Club. Derefter var det tid for at stifte bekendtskab med ægte linksgolf, hvorfor at vi tog køreturen over Øresundsbroen for at komme til Falsterbo Golfklubb, som ligger ca. 25 km syd for Malmö.
Falsterbo Golfklubb er en af Sveriges ældste golfbaner med næsten 100 års historie bag sig. Baneanlægget er placeret meget tæt ved vandet og passer på alle måder på beskrivelsen af en ægte linksbane. Strandnaturen er en helt integreret del af banen, hvilket i sig selv gør den meget speciel – også bare som ren naturoplevelse. På første teested oplever man med det samme, at linksgolf er noget helt andet. Ikke noget med flotte og svajende fairways med struttende græs – nej, det man ellers kan se af fairways, er nærmest pint ned af blæst og sol til en næsten stenhård overflade, hvilket gør at bolden bouncer og bare ruller og ruller.
Ergo er det en meget udfordrende bane, som skal spilles på en helt andet måde og med stor omtanke, hvis man skal gøre sig håb om fornuftige scores. Halvdårlige slag kan som regel spilles, omend ofte med besvær, hvorimod et rigtigt dårligt slag bliver straffet meget hårdt. Hvis du ikke lander bolden på fairway, er der masser af rough, lyng, vand og andre ubehageligheder, hvor bolden kan forsvinde i :o( Man gør derfor klogt i at fokusere mere på præcision frem for længde, underforstået at man skal lade være med at bruge driveren for meget, med mindre at man slår meget præcist med den.
Selvom at jeg måtte nøjes med 25 stableford points (hvilket jeg egentlig er ganske godt tilfreds med taget i betragtning af, at det er første gang jeg spiller den svære banen og så endda fra hvid tee), synes jeg at det var en rigtig god golfoplevelse, som klart kan anbefales til andre, som endnu har en runde linksgolf tilgode.
Fakta om golfbanen:
- Hvem? Falsterbo Golfklubbb
- Hvad? 18 hullers linksbane
- Hvor? Fyrvägen, 23940 Falsterbo, Sverige
- Hvor meget? 600 svenske kroner i højsæsonen
- Hvor god? 3 ud af 5 golfbolde
Leif Carlsen 
Skriv et svar