Opfør jer ordentligt!

muslimskgravplads.jpg

På Politikens website har jeg netop læst en artikel om, at den etableringen af den første muslimske gravplads i Danmark er i fare. Det sker som følge af, at der nu har været gentagne eksempler på hærværk og krænkelser af den muslimske gravfred. Det er sket i form af, at gravskæmmere har kørt rundt på gravpladsen og lave hjulspor og malet hagekors på den mark i Brøndby, hvor den muslimske gravplads er ved at blive etableret.

Helt ærlig, hvad i alverden ligner det at skænde en officiel gravplads med den slags modbydeligheder? En gravplads er – uanset, hvilken religion den repræsenterer – et beskyttet sted, hvor man steder sine nærmeste til hvile. Det er således et sted, hvor de efterladte kan komme og dels minde den afdøde og dels give sig selv tid og sted til fordybelse i tankerne om det menneske man har mistet.

Jeg vil derfor opfordre de formastelige til at opføre sig ordentlig og øjeblikkelig respektere, at en gravplads til enhver tid er et helt specielt sted, som skal beskyttes uanset, hvilken religion der ligger bag. Tænk blot over, hvordan du selv vil have det, hvis dine nærmeste gravplads blev skændet og ødelagt. Man skylder den afdødes minde og de efterladte den respekt, at en gravplads er helt urørlig.

Og selvfølgelig skal de muslimske troende også have deres officielle gravplads her i Danmark – ganske som at protestanter, katolikker, jøder og andre trossamfund har deres gravpladser i Danmark. Vi danskere praler ofte af, at Danmark er et åbent og tolerant samfund. Til det kan jeg kun sige, at vi så også bør vise omverden og ikke mindst os selv, at det også gælder det, at give det muslimske trossamfund mulighed for at begrave deres afdøde på en officiel muslimsk gravplads – i fuld overensstemmelse med deres tro.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s