Hvor var du 11. september 2001?

11september2001.jpg

Jeg tror, at der er forholdsvis få dage i et menneskes liv, hvor man kan huske præcis, hvad man lavede – i hvert fald når der er gået nogle år. Tirsdag, den 11. september 2001 er utvivlsomt en af de dage, hvor mange kan huske, hvor de var og hvad de lavede.

På det tidspunkt arbejdede jeg som Country Manager hos Acer og jeg var på kontoret den eftermiddag. Jeg fik en sms fra min tvillingebror, Preben, og han spurgte, om jeg havde set eller hørt det med World Trade Center. Det havde jeg ikke, men der skulle ikke gå mange minutter før end, at det gik op for mig, at der var ved at ske forfærdelige ting i New York.

Vores tidligere servicechef, Stine, var kort tid inden flyttet fra Danmark til en forstad til New York, hvilket gjorde, at vi selvfølgelig var bekymret for hende og hendes mand. Heldigvis fik vi meget hurtigt livstegn fra hende via Messenger og i løbet af de kommende par timer gav Stine os løbende meldinger på, hvad der skete. De forskellige nyhedssider gik meget hurtigt gået totalt i knæ på grund af det enorme pres på internettet, hvorfor at Stines beskeder gjorde os lidt mindre “blinde”.

11september2001-2.jpg

Da jeg kom hjem fra arbejde, fulgte jeg som millioner af andre begivenhedernes gang på tv. Jeg sad fængslet til skærmen, i jeg ved ikke, hvor mange timer. Jeg kunne ikke gøre andet, end at sidde og ryste chokeret på hovedet og sende mine tanker og sympati til de tusindvis af mennesker, som var blevet berørt af de kujonagtige terrorangreb. Det var en meget trist aften, for lige netop den aften tænkte jeg, at nu står vores verden ikke længere.

Det skulle desværre vise sig, at holde stik alt for godt. Siden hen har jeg i hvert fald følt, at verden desværre er blevet et noget mere usikkert sted at være – i hvert fald, hvis man holder af, at rejse ud i den store verden.

Hvor var du den 11. september 2001?

Du er velkommen til at fortælle herom nedenfor.

Comments

  1. Kære Leif.
    Jeg skriver til dig for at fortælle om min dag den 11. september 2001. Jeg vil starte med at fortælle lidt kort om mig selv jeg er i dag 24 år, dansker og bor i Fredericia. Jeg har familie i 9 stater i USA og var i Iowa den 11. september 2001. Kan huske vi vågnede ved halv 9 tiden og hurtigt derefter kaldte min “grandpa” på mig jeg skulle se tv. De første fly havde et af tårnene. Derefter gik det stærkt, for min grankusine skulle have været med på et af flyene og vi kunne ikke få kontakt til hende eller flyselvskabet. Der var panik på, men det viste sig heldigvis at hun ikke var med da der var for mange på og hun i sidste øjeblik ikke kunne få en billet. selvom vi var i Iowa, ca. samme afstand fra NY som fra DK til Italien, var det utroligt hvor meget det påvirkede os alle. måske fordi min grankusine skulle have været med, men måske også fordi vi fik udgangsforbud så langt væk fra NY. Det var mærkeligt og jeg kan huske jeg tænkte, det må være sådan min farfar oplevede 2. verdenskrig. Selvom jeg i dag godt kan se det ikke var helt det samme. Jeg er asiat da jeg oprindelig er adopteret fra Indien og jeg måtte derfor ikke gå uden for en dør i en uge pga. der var en asiat længere nede af gaden der var blevet slået ihjel helt umotiveret da amerikanerne på det givene tidspunkt regnede med det var asiater der havde gjort denne frygtlige terrorhandling. Jeg har efterfølgende talt med min familie fra NY og de siger at for dem var det ikke så slemt i hverdagen dagene efter angrebet hvis man kom lidt ud fra NY centrum kun i medierne osv. de kunne stadig have et okay normalt liv og hverdag.

  2. Hej Leif,
    Jeg husker tydeligt den 11. september 2001. Jeg havde været til møde i Birkerød, og skulle tilbage til Aalborg. Var blevet tilbudt et lift til Odense af mit firmas ene direktør. Klokken var 16.00 og havde lige passeret Glostrup; min mor ringede på min mobil og sagde, at vi skulle tænde for radioen, da der var sket noget med World Trade Center.
    Vi hørte Radioavisen; der var stadig mange ubesvarede spørgsmål; jeg blev sat af ved Odense Banegård – og skulle resten af vejen med tog.
    Alle stod med mobiltelefonen ved øret, og det var stort set umuligt at ‘finde net’!
    Hjemturen til Aalborg var lang – eller rettere føltes længere end normalt. Fik små ‘opdateringer’ undervejs; men billederne på TV’et da jeg kom hjem overgik min fantasi. Hvordan kunne nogen gøre noget sådan…..
    Ydermere må jeg indrømme, at den 11. september 2001 blev starten på 3½ års kamp mod Aalborg Kommune, med sagsanlæg og erstatningskrav på grund af vand i min gildesal :-(

  3. Elvira says:

    Hej Leif
    Min mor har fødselsdag den 11. september. I år 2001 blev hun 34 år (hun er en ung mor). Vi sad og spiste, og hendes daværende mand syntes, at han skulle tænde for fjernsynet, så det gjorde han. Vi fik alle et kæmpe chock, da billederne bare blev smækket op på skærmen, lige da vi tændte.
    Vi hejser aldrig mere flaget på min mors fødselsdag. Det får hun dårlig samvittighed over.

  4. Hej Elvira,

    Jeg er ked af at høre, at din mor ikke længere synes, at det er rigtigt at hejse flaget i forbindelse med hendes fødselsdag, men jeg forstår det godt.

    /Leif

  5. Hej Leif,

    Godt nok er dette en gammel tråd, men derfor kan jeg da godt bidrage :-)

    Jeg sad på mit kollegieværelse i Århus og skrev på min specialeafhandling, da en kammerat bare kom med den noget kortfattede besked via ICQ: “Tænd for CNN!”

    Det gjorde jeg så og kunne først ikke helt lige se hvad det egentlig var jeg så billeder af. Min første tanke var: “Hvad er der specielt ved den skorsten?”
    Det indtryk fortrak dog i løbet af ganske få sekunder da jeg fik nærlæst skærmen og hørt efter hvad kommentatorerne sagde. De var tydeligvis også lige kommet live for de blev ved med at sige: “There has been some kind of accident…”

    Det eneste jeg tænkte var: “Det der… det er ikke nogen ulykke!” Og i samme sekund rammer det andet fly ind i det andet tårn!

    Jeg fik vist ikke skrevet meget mere på specialet den dag.

  6. Hanne B. Stegemüller says:

    Kære Leif

    Jeg var dengang 37, og ansat i en statslig styrelse på en brakmark i Høje Taastrup. Jeg sad i et “frygtelig vigtigt” og svært møde med en konsulent som sådan set også er/var en ven. Hans mobil ringede, og han undskyldte, at han lige måtte tage den. Han sagde ikke ret meget, men blev helt bleg, lagde på og sagde: “NY er udsat for terror; der er også noget ved Pentagon”. Min egen første tanke var “Det er tredie verdenskrig!”

    Vi stoppede mødet, og tændte for et TV, og bare så og så og så. Det var forfærdeligt. Jeg var bange!

    Tog min cykel og kørte hjem. Tændte for TV og så CNN hele natten.

    Det gjorde et frygteligt indtryk på mig; jeg håber ikke at komme til at opleve en sådan dag igen.

    ../Hanne

  7. hey der det er skreglit at sådan nået skulle ske men sket er sket men mange mensker er jo meste så senner en lisen til de formiler der har meste under 11 september en stor sov men der blev holt 2 minuters stelhed her i aalborg siste gå og det sker vis ver år som vor vi mennes den skregli dag 11 september !!!!!

  8. Hej Leif.

    Den 11. september var jeg derhjemme og holdte min 5 års fødselsdag da jeg så nyhederne blev jeg rigtig bange og ked af det.
    Jeg synes Al-Qaeda kunne have valgt en anden dag!

  9. heeeejsa :D

    den 11 september 2001,,,
    var jeg hjemme os se tv, eller lege med nogle klodser…jeg var nok kun 5…, nu jeg 13.. eller har jeg regnet forkert…
    men ja det hvad jeg lavede.. :D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s