Kvinder og mænd hver for sig

michellewie4.jpg

OPDATERET: Michelle Wie, det kun 16-årige golffænomen, missede som bekendt cuttet under Omega European Masters turneringen i Schweiz – ganske som hun har gjort det ni ud af ti gange tidligere, hvor hun har stillet op i herreturneringer.

Det er såmænd ikke fordi, at jeg ikke under Michelle at stille op i en herreturnering i ny og næ, slet ikke. Jeg synes bare efterhånden, at det er ved at udvikle til en farce, at hun bliver ved med at stille op (eller rettere blive inviteret af sponsorer) i herreturneringer på trods af, at statistikken og hendes golfmæssige resultater i disse turneringer er imod hende.

Jeg kan ganske enkelt ikke forstå, hvorfor at Michelle Wie ikke selv kan se, at hun bør lære at kravle først, før end at hun kan begynde at gå – rent turneringsmæssigt. Det er fint, at hun har ambitioner om at spille op mod mændene, men kære Michelle: Tag nu lige og vis nogle resultater i kvindeturneringerne, inden at du begynder at bide skeer med mændene.

Ewen Murray, som er golfkommentator på den britiske satellitkanal, Sky Sports, har skrevet nogle vise ord, om farerne ved den nuværende udvikling i Michelle Wies karriere som professionel golfspiller. Klik her for at læse hans artikel.

Diskussionen løber af sporet

Jeg kan nok heller ikke lade være med at synes, at diskussionen omkring kvinders deltagelse i mændenes golfturneringer generelt set er løbet af sporet. Jeg synes ganske enkelt, at det er noget pjat, at man ikke erkender, at der nu engang er en ikke uvæsentlig fysisk forskel på kvinder og mænd – også indenfor golfverdenen. Det er muligt, at Michelle Wie kan slå langt og ofte på niveau med mændene, men flertallet af de kvindelige golfspillere har ganske enkelt ikke den samme længde som mændene har. Og i modsætning til reglerne for kvindelige amatørgolfere, er der altså ikke noget, der hedder, at Michelle Wie eller andre professionelle, kvindelige golfspillere kan spille fra rød tee i herreturneringer. I professionelle turneringer spiller alle – uanset køn – under nøjagtig samme vilkår. Dermed har kvindelige golfspillere fra naturens vegne ganske enkelt meget svært ved at spille op til de mandlige konkurrenter.

michellewie6.jpg

Jeg ved ikke, om al den hype med, at kvinder skal have lov til at deltage i herreturneringer, skyldes den enorme interesse for golf over de sidste mange år og det faktum, at golf også er en sportsgren, som tiltrækker mange kvinder. Ikke desto mindre kan jeg jo undre mig over, hvorfor, at der ikke er samme fokus på, hvorfor at kvinder så ikke skal have lov til at deltage i herreturneringerne indenfor eksempelvis fodbold. Udover, at den underholdningsmæssige værdi ville være meget stor, er der vel ingen der synes, at det giver mening, hvis Manchester United pludselig stiller med et blandet hold af mænd og kvinder i en Premier League kamp – for også indenfor fodbold slår den fysiske forskel mellem kvinder og mænd markant igennem.

Der er nu engang forskel…

Der er er nu engang en forskel på kvinder og mænd fra naturens side og stort hurra for det! Dermed bør det også være helt acceptabelt, at professionelle sportsturneringerne er særskilte, hvad angår køn, i det omfang, at den fysiske forskel mellem kvinder og mænd slår væsentlig igennem til mændenes fordel.

Jeg vil til enhver tid bakke ethvert initiativ omkring det, at skabe større lighed mellem kvinder og mænd op, hvor det giver mening. Det gør det, når vi taler om ligeløn, karriere og lignende. Men det mener jeg ikke, at det gør, når det gælder golf, for her slår den fysiske forskel mellem kvinder og mænd for meget igennem til, at man under alle omstændigheder kan tale om ligeværdighed. Her synes jeg at det er fint og fair, at kvinderne – indenfor professionelle golfturneringer – spiller med ligeværdige modstandere, d.v.s. andre kvinder og at mændene gør ditto.

michellewie7.jpg

Når dette er sagt, synes jeg stadig, at Michelle Wies generelle golfmæssige præstationer er dybt imponerende:

  • I en alder af fire år, startede hun startede med at spille golf.
  • Som 7-årig spillede Michelle sin første 18-hullers runde golf i 14 over par.
  • Da hun var fyldt ti år, gik Michelle for første gang en runde i 64 slag. Til sammenligning har jeg i en alder af 39 år stadig en godt stykke ned til en runde i 64 slag, hvis jeg nogensinde når det :o)
  • Hun har vundet stort set enhver juniorturnering, som hun deltog i som 11-årig (og jeg spørger lige, hvad lavede du som 11-årig :o)
  • I 2005 blev Michelle professionel golfspiller i en alder af 16 år – vel at mærke med sponsorindtægter på små 60 millioner kroner fra dag 1. Igen til sammenligning tjente jeg – som 16-årig – ca. 250 kroner om måneden på at gå med aviser – selv med korrektion for inflation er der et stykke vej op til ca. 60 millioner kroner :o)

Så der er ingen tvivl om, at Michelle Wie har en strålende golfkarriere foran sig og jeg er sikker på, at hun kommer til at vinde masser af (kvinde)turneringer og måske vil ende med at blive den bedste kvindelige golfspiller nogensinde!

Trackbacks

  1. […] Læs eventuelt mere om dette emne i blogindlæggene “Klovnen i herreturneringerne?” og “Kvinder og mænd hver for sig“. […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s