Socialdemokratisk benzin på bålet

paedagogstrejke1.jpg

I dagens aviser kan man læse om, at nu vil også gymnasieeleverne strejke for at protestere over, hvad de kalder for velfærdsforringelser. Dermed vil gymnasieeleverne hælde mere benzin på det bål, som en række pædagoger og forældre allerede har tændt over de seneste uger, hvor mange børnehaver har været udsat for blokader.

Et eller andet sted kan jeg ikke forstå, at befolkningen ikke kan gennemskue, at en meget stor del af det, som der sker i denne sammenhæng, er drevet af Socialdemokraternes jagt på regeringsmagten. Det lader til, at Helle Thorning-Schmidt og hendes partisoldater lige nu arbejder lidt for hårdt efter ordsproget om, at “målet helliger målet”.

Socialdemokraterne gør i hvert fald alt, hvad de kan for at hælde benzin på et bål, som de i bund og grund selv har været med til at tænde. Hvad de ikke har travlt med at fortælle, er at de selv har været med til at indgå forlig og aftaler på de stærkt omdiskuterede besparelser. En aftale er således ikke nødvendigvis en aftale for en socialdemokrat, hvis ellers at et givent forslag bliver for upopulært.

En aftale er en aftale!

Nu har jeg ikke selv har børn, hvorfor at jeg ikke kan eller vil bedømme om de planlagte besparelser er rimelige eller ej. Hvad jeg derimod kan forholde mig til, er at et flertal af lokal- og landspolitikere, deriblandt også socialdemokrater, har været med til at beslutte, hvilke tiltag og besparelser, der skulle gennemføres i forbindelse med de kommende kommunesammenlægninger.

Det kan godt være, at Socialdemokratiet er utilfredse med den aftale, som de selv har været med til at lave. Men enten må de ved aftalen og bakke den 100% loyalt op, hvilket jo engang imellem er det sure ved at være politikere – for man kommer til at træffe upopulære valg. Alternativt må de erkende overfor deres vælgere, at de har lavet en dårlig aftale og så ellers søge at få lavet aftalen om, når det er tid for det igen. De socialdemokratiske politikere (ja, for den sags skyld alle landets lokalpolitikere) kunne jo også vælge, at kigge på det samlede kommunebudget igennem endnu engang og vurderer, om der kan omprioriteres på de forskellige omkostningsposter.

Samlet set er der flere penge til kommunerne i 2007, men som altid er det en benhård prioritering af ønsker, behov og midler. Og det er jo en anden vigtig del af det at være politiker – at prioritere og foretage til- og fravalg, også selvom at det er svært og upopulært. Jeg mener, at have læst, at Aalborg Kommune valgte at kigge på deres budget endnu engang og lykkedes dem rent faktisk at flytte rundt på besparelserne således, at børneområdet gik fri. Denne øvelse kunne andre kommuner jo også vælge at gennemføre.

Det drejer sig mere om regeringsmagten…

Men når alt kommer til alt, så fornemmer jeg, at den opblussede diskussion mere drejer sig om, at Socialdemokraterne forsøger på komme lidt tættere på regeringsmagten. De har mere travlt med at positionere sig som garant for velfærden i Danmark, end de har ved at leve op til aftaler, som de selv har været med til at indgå. Personligt synes jeg, at den slags politisk opportunisme er usmagelig og grænser til det helt uansvarlige. Jeg kan i samme moment ikke lade være med at frygte, hvad der sker hvis Socialdemokraterne igen får regeringsmagten i løbet af få år.

Jeg er nemlig bange for, at det vil blive en gentagelse af den nærmest katastrofale politik som Anker Jørgensen og Socialdemokraterne stod i spidsen for i 70’erne. En socialdemokratisk ledet regering er næsten en garanti for, at Danmark atter skal ud i øget gældssætning, højere skatter på arbejde og en voldsom opblusning i det offentlige forbrug. Det kan umuligt være i andre end Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokraternes interesse. Som ansvarlig borger i Danmark, er det i hvert fald ikke i min interesse og næppe heller de af mine medborgere, der tænker velfærd på lang sigt.

Et af det moderne demokratis største problemer er, at vores politikere desværre er gået hen og er blevet levebrødspolitikere. Derfor har de ofte alt for travlt med at tekkes med gadens parlement og følge populistiske strømninger i pressen, fremfor at arbejde langsigtet for velfærden og gøre vores land til en stærkere nation i en stærkt globaliseret verden. Så i stedet for at forfølge en idealogi eller en personlige overbevisning om at ville gør en forskel, tænker de fleste af vores politikere mere over, om de har et job efter næste valgperiode.

Tænk langsigtet – det gavner alle!

Jeg tror på, at det til enhver tid drejer sig om at tænke langsigtet, når det gælder om at fastholde og videreudvikle af den danske velfærdsmodel. Derfor skal vi også give politikerne – som vi jo vælger til at tage vare på landets og borgernes interesser – arbejdsro til at overveje tingene grundigt og tage gode langsigtede beslutninger til gavn for hele samfundet. Det gør vi ikke ved at skabe en masse støj omkring den store kommunalreform, der jo trods har til formål at gøre tingene bedre og mere effektivt i fremtiden – for øvrigt til gavn for de fleste borgere her i landet, sandsynligvis også dig!

Jeg vil runde mit indlæg af med at gentage et tidligere forslag fra min side, hvis/når der mangler penge til børneområdet og andre punkter omkring velfærd: Det er måske for tid for at kigge på en beskatning af de enorme friværdier, der slippes fri i økonomien, når der sælges fast ejendom. I samme moment skal man kigge på en sænkning af beskatningen på arbejde, for det skal i endnu højere grad kunne betale sig at arbejde og aktivt bidrage til velfærdssamfundet, fremfor at være på passiv overførselsindkomst.

Trackbacks

  1. […] Leif Carlsen mener det samme som jeg… han bruger bare mange flere ord. Posted by spunken Filed in Politik, Økonomi […]

  2. […] så ser det godt nok sort ud for den videre udvikling af velfærdssamfundet. Som jeg skrev i et indlæg tilbage i oktober måned sidste år, så er jeg sikker på, at Socialdemokraterne vil gentage den […]

  3. […] så ser det godt nok sort ud for den videre udvikling af velfærdssamfundet. Som jeg skrev i et indlæg tilbage i oktober måned sidste år, så er jeg sikker på, at Socialdemokraterne vil gentage den […]

  4. […] så ser det godt nok sort ud for den videre udvikling af velfærdssamfundet. Som jeg skrev i et indlæg tilbage i oktober måned sidste år, så er jeg sikker på, at Socialdemokraterne vil gentage den […]

Skriv et svar til Hvad har Helle Thorning gang i? « Verden Omkring Mig Annuller svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s