Uansvarligt af DFU og DF

dfu3.jpg

Som bekendt blev den danske ambassade i Teheran angrebet med brandbomber i går. Det skete som en voldelig protest over, at Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) under deres sommerlejr har lavet nedværdigende tegninger af den islamiske religions profet.

Dermed er der desværre en risiko for, at der opstår yderligere en Muhammed-krise i den nærmeste fremtid. Vi må imidlertid håbe, at de hastigt gennemført initiativer, der allerede er taget fra statsministerens og Udenrigsministeriets side, vil begrænse skaderne i løbet af de kommende dage.

Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, at grupper af iranerne tyr til voldelige protester i form af, at kaste brandbomber mod vores ambassade. Det må selvsagt høre op med det samme.

Provokation for provokationens skyld

Men det hele starter jo et helt andet sted med, at DFU vælger at lave nogle ydmygende tegninger af en religiøs figur. For mig at se, drejer sig kun om at provokere – for der er intet fornuftigt eller seriøst at opnå ved at gøre, som de har gjort.

Jeg kan heller ikke lade være med, at være skuffet over DFU’s moderparti, Dansk Folkeparti (DF), som desværre ikke lader til at ville prøve på at informere sin ungdomsafdeling lidt om, hvad der er godt takt og tone i dansk politik – specielt oven på den forrige Muhammed-krise.

I stedet har DF valgt at komme med eksemplet om, at hvis et venstreorienteret ungdomsparti havde lavet nedværdigende tegninger af USA’s præsident, George Bush, ville der ikke opstå det samme postyr, som der sker aktuelt sker i forlængelse af DFU’s videofilmede tegninger. Udover, at jeg nu heller ikke synes, at nogen skal lave nedværdigende tegninger af George W. Bush, så forholder det sig altså nu engang sådan, at George W. Bush trods alt “kun” er præsident for ca. 300 millioner indbyggere, hvorimod, at profeten Muhammed er en religiøs figur for langt over en milliard mennesker. Ergo mener jeg ikke, at DF’s sammenligning holder vand.

Under alle omstændigheder synes jeg ikke, at det er acceptabelt af DFU og DF, at de ikke tager vores lands samlede ve og vel mere seriøst. Det er uansvarligt, at DFU ikke vedkender, at de har dummet sig og kommer med en undskyldning til verdens muslimer således, at de ikke længere føler, at DFU – som en del af den politiske scene i Danmark – ikke længere gør grin med muslimernes religiøse figurer (eller for den sags skyld enhver anden religion eller andre religiøse figur).

Hvad skal der til?

Hvad skal der til for, at DFU og DF indser, at de er nødt til at tage afstand fra den slags uacceptabel optræden? Er der flere danske ambassader, der skal sættes i brand? Hvor mange danske virksomheder skal boykottes med tab af arbejdspladser til følge? Skal der til at dø mennesker i lighed med, hvad der skete under den første Muhammed-krise?

Jeg kender ikke svarene på disse spørgsmål, men man kan jo imidlertid håbe på, at DFU ser lyset og giver en uforbeholden undskyldning til de udsatte grupper.

Lad mig slutte af med at nævne, at personligt har jeg det fint med satiriske tegninger af stort set, hvad som helst. Jeg synes dog, at man skal være ekstra bevidst om, at hvis man forsøger sig med tegninger af religiøse figurer. Historien viser ligesom, hvor slemt det kan gå, hvis man krydser den meget fine linie, der er mellem henholdsvis nedværdigende og satiriske tegninger.

Comments

  1. Thomas Rimmer says:

    “I stedet har DF valgt at komme med eksemplet om, at hvis et venstreorienteret ungdomsparti havde lavet nedværdigende tegninger af USA’s præsident, George Bush, ville der ikke opstå det samme postyr, som der sker aktuelt sker i forlængelse af DFU’s videofilmede tegninger. Udover, at jeg nu heller ikke synes, at nogen skal lave nedværdigende tegninger af George W. Bush, så forholder det sig altså nu engang sådan, at George W. Bush trods alt “kun” er præsident for ca. 300 millioner indbyggere, hvorimod, at profeten Muhammed er en religiøs figur for langt over en milliard mennesker. Ergo mener jeg ikke, at DF’s sammenligning holder vand.”

    Hvem må man egentlig lave tegninger af, Leif?

    Dernæst skriver du, at sammenligningen ikke holder vand, og begrunder det med, at der kun er 300 millioner, der bliver stødt af George W Bush tegningen, mens mindst 1 milliard mennesker bliver stødt over Muhammed DFU’s tegninger.

    Jeg har set mange, mange argumenter i forskellige debatter om forskellige emner, men jeg tror, at du, Leif, vinder prisen for dårligste argument nogensinde. Du kan formentlig selv godt se, at DF’s sammenligning egentlig er meget god, men vil ikke indrømme det, så i stedet bliver du nødt til at komme med verdens dårligste argument.

    Ifølge dig er det altså “nogenlunde OK” at lave et vittighedstegning, hvis man kun fornærmer 300 millioner mennesker, mens det er forbudt, hvis det er over en milliard. Men sig mig lige en ting, Leif. Betyder følelserne hos de 300 millioner mennesker ingenting? Jeg er da ret overbevist om, at det ene krænkede menneske er ret ligeglad med, om der er 299.999.999 eller 1.299.999.999 mennesker, der har det ligesom ham/hende. Den krænkede følelse hos den enkelte bliver jo ikke mindre af det.

    Alt i alt har du ikke gennemtænkt det her, Leif. Du kan ikke lide DF, du kan ikke lide DFU, du kan heller ikke lide Jyllands-Posten. Så når de mener et eller andet, så MÅ du bare være uenige med dem, koste hvad det vil. De kan jo UMULIGT have ret, fordi de er onde og væmmelige mennesker. Problemet for dig i denne sag er, at du ikke har nogen argumenter til at underbygge din position. Alle argumenter i sagen modsiger din position, og så bliver du nødt til at opfinde den slags BS argumenter, som ovenstående er det ypperligste eksemplar af.

  2. Kære Thomas,

    Du er meget velkommen til at kommentere på min blog uanset, hvor uenig du måtte være i mine betragtninger.

    Jeg vil dog gerne bede om en lidt pænere tone i dine kommentar, hvis du vil fortsætte med at kommentere på min blog. Jeg vil meget gerne diskutere med dig, men det er en klar forudsætning fra min side, at det sker i en respektfuld tone desuagtet om vi er enig eller ej.

    Min pointe er, at der er enorm forskel på om man laver en vittighedstegning af en politiker ud fra politiske betragninger (hvad jeg så absolut godt mener at man kan gøre), en vittighedstegning af sober karakter af en religiøs figur (hvad jeg også mener at man sagtens kan gøre) og så at lave deciderede nedværdigende tegninger af politikere eller religiøse personer/figurer (hvad jeg bestemt ikke synes at man skal gøre). Og her er det altså fuldstændig ligegyldig om, hvilket parti eller ungdomsparti eller person, der synes at det er passende at lave nedværdigende tegninger. Den slags nedgørelser sympatiserer jeg ganske enkelt ikke med på nogen måde.

    Hvad angår mine “følelser” overfor DF og DFU, så tager du fejl: Jeg har ikke noget imod dem generelt set og jeg har slet ikke følelser i retning af, at jeg decideret ikke kan li’ dem. Jeg er trods alt af den mening, at DF er med til at støtte en regering, som jeg hellere ser at vi har end at vi får en socialdemokratisk/radikal ledet regering. Jeg kan heller ikke nikke genkendende til din ord om Jyllands-Posten, som jeg generelt set synes er en ganske udmærket avis.

    Dine betragtninger herom må derfor stå for din egen regning – sådan ser jeg slet ikke på hverken DF, DFU eller Jyllands-Posten. De er her i vores land på godt og ondt – ganske som alle os andre. Men derfor kunne de efter min mening godt tænke sig bedre om inden at man begynder at provokere for provokations skyld.

    Med venlig hilsen

    Leif

  3. Thomas Rimmer says:

    Undskyld tonen, Leif.

    Mit problem er, at jeg synes ikke, at du gennemtænker dine argumenter. Du slynger nogle påstande ud, som du ikke underbygger, og derfor virker det på mig som om, at din position i denne sag er nærmest refleks-agtig.

    Du skriver for eksempel, at der er forskel på at at lave en vittighedstegning af en politiker og en religiøs figur? Men skriver ikke hvorfor. Og det er jo hele sagens kerne. Hvorfor er der forskel? Er en stødt følelse forskellig, hvis det er en politisk figur, der bliver gjort grin med frem for en religiøs figur? Hvis man nu virkelig tilbeder George Bush (og det er der nogen der gør), så vil man da kunne blive stødt langt ind i sjælen over en vittighedstegning. Er den krænkelse mindre værd end den krænkelse, som muslimer oplever?

    Så skriver du, at DFU’erne kun provokerede for provokationens skyld. Jeg var ellers overbevist om, at den vending var blevet copyrighted af Thøger Seidenfaden :-)

    Men du glemmer jo helt, at DFU’erne ikke provokerede nogen. Det var en privat fest, hvor der ikke var nogen muslimer til stede. Så hvem skulle de provokere? Ikke tilstedeværende muslimer? De vidste jo ikke, at der var en undercover agent for Defending Danmark til stede. Så jeg er ret sikker på, at de tegnede de tegninger for morskabens skyld. Og intet andet. Man kan så diskutere det lødige i den morskab. Men hvor meget lødighed er der generelt i ungdommelig morskab, når der ryger 10 Breezers indenbords? Ikke ret meget er min egen erfaring.

  4. Hej igen Thomas…

    Jeg synes jo heller ikke, at det er i orden, hvis nogen laver deciderede nedværdigende tegninger af George Bush, men vittighedstegningerne må han (og alle andre) efter min mening finde sig i.

    Du har ret, at DFU’s fest var en privat fest og at det sikkert ikke var kommet til offentlighedens kendskab, hvis ikke det havde været for Defending Danmarks undercover agent. Og jeg ved også godt, at du skriver, at man kan diskutere det lødige i den morskab.

    Personligt forstår jeg bare ikke, hvorfor at DFU ikke anerkender, at de som offentlig ungdomsorganisation at de har et lidt større ansvar for at tilsikre, at fornuften råder bare en lille smule mere, når der ryger 10 Breezers indenbords og at man i så fald holdt tegningerne på et vittighedsniveau og ikke gik over i, hvem der kunne lave den mest ydmygende tegning.

    Basalt tror jeg såmænd ikke, at vi er så langt fra hinanden meningsmæssigt, for jeg forstår godt dine tanker og pointer. Jeg er nok bare indrettet på den måde, at på trods af en spandfuld Breezers (jeg tror nu for øvrigt, at der skal være end 10 til for at man kan blive fuld af dem :o), så kunne der godt at have været plads til en større grad af omtanke. DFU’s ledelsen burde have vidst, at den mindste lækage af begivenhederne ville have kunne give anledning til, at det hele ville blive opfattet som en provokation.

    Anyway, i det mindste er det godt at høre nye vinklinger på denne sag :o)

    Med venlig hilsen

    Leif

  5. Thomas Rimmer says:

    Jeg kan ikke komme i tanke om nogen samfundsdiskussion, der har været vigtigere end den her. Derfor bliver jeg også nogen gange sådan lidt “for meget” (måske alt for meget), når jeg diskuterer det.

    Jeg føler virkelig, at der står meget på spil i denne sag. Når jeg for eksempel hører nogen sige: “vi har ytringsfrihed under ansvar for straffeloven, men…..”, så får jeg nærmest kuldegysninger. Især når der i forbindelse med det “men” kommer ord som “religion”, “krænkelse” og “følelser”.

    Problemet er nemlig, at mennesker bliver stødt og krænket hver evig eneste dag i Danmark. Vi har normalt en fordomsfri debat, hvor der “bliver gået til stålet”, og det synes jeg er dejligt befriende. Der er nemlig ikke noget værre end politisk korrekthed i min bog. Politisk korrekthed har jo som formål at sørge for, at så få mennesker som muligt bliver stødt og krænket over samfundsdebatten. Men den gør så samtidig det temmelig dårlige, at den forhindrer en række synspunkter i at blive luftet – synspunkter der er relevante. Og hvad er så at foretrække? Relevante synspunkter, der måske støder og krænker en mængde mennesker eller en samfundsdebat, der kunne passe ind i et engelsk teselskab?

    Det er der jeg synes, at vi befinder os i øjeblikket. Der er kræfter i dette samfund, der ønsker “engelsk teselskab”-stemning, og det vil jeg bare gøre alt i min magt for at undgå.

    Religion er jo en mærkelig størrelse. Der findes vel ikke den handling, som ikke er underlagt et eller andet religiøs dogme. Om det er at vaske hænder, spille kort eller smøre et rundstykke, så er der nok en religion et eller andet sted, som har et problem med den givne handling. Og hvis vi hele tiden skal moderere vores synspunkter, handlinger og udtalelser, således at vi ikke støder religiøse følelser, så bliver der altså stille i vort samfund.

    Derfor bliver religion nødt til at være en privat sag. Og du kan ikke forvente, at nogen skal tage hensyn til dig og din religion. Du har selvfølgelig lov og krav på at udøve din religion, men du kan ikke forvente, at andre skal overholde dine religiøse dogmer. Og hvis udøvelsen af din religion påvirker andre mennesker, der ikke deler din religion, så er det dig, der har et problem – ikke andre mennesker.

    Hvis det ikke forholder sig sådan, så er det umuligt at sætte spilleregler op i vort samfund. For så er det den, der råber højest, som får ret. Og i øjeblikket synes jeg, at det alt for ofte er imamerne, der råber højest – og dermed også dem, der får ret. Desværre.

  6. Godt set, Thomas.

    Og på en trist måde har du desværre meget ret i, at den der råber højest for tiden, for også ofte “ret”.

    /Leif

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s