Jeg kan ikke lade være med at synes, at det er lidt af et paradoks, hvordan der stadig kan være over 120.000 ledige samtidig med, at arbejdsmarkedet i den grad efterspørger og mangler medarbejdere (og her tænker jeg altså ikke kun på de mange ubesatte stillinger som avis- og postbude).
Jeg er af den overbevisning, at arbejdsløsheden nu er ved at være så langt nede, at de tilbageværende ledige skal motiveres langt mere til at tage et job. Og i visse sammenhænge skal vi måske også kigge på, om der skal lægges mere pres på, for at man skal tage beskæftigelse, selv om at det måske ikke er det fedeste job man kan få. Men så kan man i det mindste komme fra passiv overførselsindkomst, til at tjene sine egne penge.
Takket være understøttelsessystemet og et højt skattetryk på arbejde, bliver man som bekendt ikke økonomisk motiveret til at tage et job, som aflønnes efter mindstelønsniveau.
Det ændrer dog ikke på, at det efter min mening til enhver tid er bedre at forsørge sig selv, end det at er at være ledig og på passiv overførselsindkomst. Dels må være bedre at holde sig i gang i et job (hvilket også gør det nemmere at søge videre, hvis det er det, som man har lyst til) og dels har man som borger her i Danmark en forpligtelse til at prøve på at forsørge sig selv, hvis det overhovedet er muligt.
Om de tilbageværende ca. 122.000 ledige skal motiveres og hjælpes med efteruddannelse, jobstøtteordninger eller om der skal bruges mere pisk eller gulerod (eller en kombination af virkemidler) for at få dem i arbejde, må være op til Beskæftigelsesministeren, Arbejdsformidlingen og A-kasserne.
Faktum er i hvert fald, at der skal gøre en større aktiv indsats, hvis antallet af ledige skal reduceres yderligere.
Leif Carlsen 
Skriv et svar