TDC’s afgående topchef, Henning Dyremose, har netop valgt at fortælle offentligheden, at han alligevel ikke får de omtalte 100 millioner kroner i løn og fratrædelsesgodtgørelse. Det gør Henning Dyremose i håbet om, at han kan aflive myterne om de eksorbitant mange millioner kroner, inden de kommende overenskomstforhandlinger, som han selv skal stå i front for på arbejdsgiversiden, i form af rollen som formand for Dansk Industri.
Henning Dyremose får ifølge sin egen udmelding allerhøjest 29,5 millioner kroner. Og ret skal være ret, for han fortæller selv, at det er det udbetalt beløb er efter skat.
Det får imidlertid mig til at føle, at Henning Dyremose prøver at få regnestykket til at se mere rimelig ud, ved at få to tal frem i pressen: Nemlig 29,5 millioner kontra 100 millioner kroner. Imidlertid glemmer han at fortælle, at 29,5 millioner efter skat svarer til ca. 75 millioner kroner før skat. Altså er den reelle sammenligning 75 millioner kontra 100 millioner kroner.
Det er selvfølgelig dermed korrekt, at Henning Dyremose åbenbart ikke får de meget omtalte 100 millioner kroner, men 75 millioner kroner er i min verden fortsat en helt fantastisk eksorbitant stor mængde penge. Og for mit eget vedkommende mener jeg fortsat, at ét menneskes arbejdsindsats ikke er så mange millioner kroner værd, heller ikke når det “kun” er 75 millioner kroner værd.
Det er okay med høje lønninger men…
Henning Dyremose måtte for min skyld gerne få 10, 15 eller 20 millioner i løn og fratrædelsesgodtgørelse, for han har gjort det godt. Men 75 millioner kroner er at gøre grin med de tusindevis af TDC-medarbejdere, der hver eneste dag kæmper for at hive indtjeningskroner hjem til koncernen – vel at mærke uden at få millionlønninger for det (i hvert fald flertallet af TDC-medarbejdere).
For mig drejer det sig fortsat om, at tingene skal stå i et rimeligt forhold – også med lønningerne til topdirektørerne i de største danske virksomheder. Jeg mener således stadigvæk, at den øverst ansvarlige direktør for en virksomhed selvfølgelig også skal aflønnes i et forhold, som afspejler det store ansvar, der ofte er forbundet med stillingen. Derfor skal aflønningen selvsagt være en del højere end eksempelvis den menige medarbejder, der er beskyttet af funktionærloven, Lønmodtagernes Garantifond m.m.
Dette og meget mere kan du læse om i mine tidligere indlæg om de ekstreme lønninger og bonusser, der er blevet givet til flere danske direktører i år. Du finder link til de relaterede indlæg nedenfor.
Jeg synes det er fuldstændig vanvittigt med de lønninger. Ja, klart, de skal da have en ordentlig løn.. men alt over 10 mio, det er for langt ude…
Jeg havde ikke lige opfanget at de 29.5 mio var efter skat, men det bliver det jo så ikke meget bedre af…
Næ, men tallet 29,5 millioner kroner er jo nok også lige præcis det tal i alt, som Henning Dyremose havde håbet på, at folk ville have i tankerne kontra 100 millioner kroner.
Det mest morsomme bliver da at han skal sidde i lønforhandlinger for Dansk Industri og bede arbejdstagersiden om at “holde igen” af hensyn til samfundsøkonomien?
Ja, moral er godt, men dobbeltmoral er dobbelt så godt.
Han lægger i hvert fald ud med at være på minuspoints, når forhandlinger starter.
Anyway, han ligger som han har redt :o)
/Leif
Jeg mener, at det er helt okay at han får en sådan høj sum, da han har været en ledende brik i TDC’s fremgang.
Desuden ville det jo være meningsløst at tage høje uddannelser, hvis man ikke havde mulighed for at tjene de høje lønninger.
Hej Martin…
Som du kan læse, er jeg ikke enig :o)
Desuden vil jeg mene, at man forhåbentlig er indstillet på at tage en høj uddannelse for mindre en 75 millioner kroner.
/Leif