Ikke så lidt af et paradoks…

arbejdsloeshed5.jpg

Jeg kan ikke lade være med at synes, at det er lidt af et paradoks, hvordan der stadig kan være over 120.000 ledige samtidig med, at arbejdsmarkedet i den grad efterspørger og mangler medarbejdere (og her tænker jeg altså ikke kun på de mange ubesatte stillinger som avis- og postbude).

Jeg er af den overbevisning, at arbejdsløsheden nu er ved at være så langt nede, at de tilbageværende ledige skal motiveres langt mere til at tage et job. Og i visse sammenhænge skal vi måske også kigge på, om der skal lægges mere pres på, for at man skal tage beskæftigelse, selv om at det måske ikke er det fedeste job man kan få. Men så kan man i det mindste komme fra passiv overførselsindkomst, til at tjene sine egne penge.

Takket være understøttelsessystemet og et højt skattetryk på arbejde, bliver man som bekendt ikke økonomisk motiveret til at tage et job, som aflønnes efter mindstelønsniveau.

Det ændrer dog ikke på, at det efter min mening til enhver tid er bedre at forsørge sig selv, end det at er at være ledig og på passiv overførselsindkomst. Dels må være bedre at holde sig i gang i et job (hvilket også gør det nemmere at søge videre, hvis det er det, som man har lyst til) og dels har man som borger her i Danmark en forpligtelse til at prøve på at forsørge sig selv, hvis det overhovedet er muligt.

Om de tilbageværende ca. 122.000 ledige skal motiveres og hjælpes med efteruddannelse, jobstøtteordninger eller om der skal bruges mere pisk eller gulerod (eller en kombination af virkemidler) for at få dem i arbejde, må være op til Beskæftigelsesministeren, Arbejdsformidlingen og A-kasserne.

Faktum er i hvert fald, at der skal gøre en større aktiv indsats, hvis antallet af ledige skal reduceres yderligere.

Stor ros til Abdul Wahid Pedersen

abdulwahidpedersen.jpg

Den danske imam, Abdul Wahid Pedersen og hans imam-kolleger i Danmark, skal have stor ros for vælge at se fremad i forbindelse med muslimernes fredagsbøn.

Det var ellers frygtet, at der under fredagsbønnen ville blive hældt mere benzin på det bål som Dansk Folkepartis Ungdom tændte for små to uger siden, som følge af, at nogle DFU’ere havde lavet ydmygende Muhammed-tegninger under en sommerlejr.

Frygten for en opblusning af krisen blev heldigvis gjort godt og grundig til skamme. Imamerne tog ganske vist (og helt forståeligt) kraftig afstand fra DFU’s Muhammed-tegninger, men manede ellers til besindelse og opfordrede til kigge fremad.

Denne positive opfordring er hermed givet videre til alle involverede parter.

Uansvarligt af DFU og DF

dfu3.jpg

Som bekendt blev den danske ambassade i Teheran angrebet med brandbomber i går. Det skete som en voldelig protest over, at Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) under deres sommerlejr har lavet nedværdigende tegninger af den islamiske religions profet.

Dermed er der desværre en risiko for, at der opstår yderligere en Muhammed-krise i den nærmeste fremtid. Vi må imidlertid håbe, at de hastigt gennemført initiativer, der allerede er taget fra statsministerens og Udenrigsministeriets side, vil begrænse skaderne i løbet af de kommende dage.

Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, at grupper af iranerne tyr til voldelige protester i form af, at kaste brandbomber mod vores ambassade. Det må selvsagt høre op med det samme.

[Read more…]

Hold kæft og se fodbold

hooligan.jpg

Tilbage i september måned skrev jeg indlægget “Hold kæft og spil fodbold” i forbindelse med UEFA’s nye hårde kurs overfor fodboldspillerne, som brokker sig til dommerne. Moralen i mit indlæg var, at fodboldspillerne, i stedet for at brokke sig, skulle bruge tiden på at spille fodbold – for det er vel det, som det drejer sig om.

Her på det sidste har man i pressen kunne læse om en øget grad af organiseret ballade og slagsmål i forbindelse med fodboldkampe og om, hvordan at hooligankulturen desværre breder sig. Der har været forslag fremme om, at man skal indføre et nationalt register over hooligans med mulighed for at give de værste fodboldbøller en landsdækkende karantæne.

Om et hooliganregister lige er det, der skal til, for at tackle problemet, ved jeg ikke. Hvad jeg til gengæld ved og er helt sikker på for mit eget vedkommende, er at jeg går ind for en nultolerance overfor fodboldvold og for den sags skyld enhver anden form for vold. Vi lever i et moderne samfund og demokrati, hvor det er (og skal være) helt okay at være uenig uanset, om det drejer sig om politik, strikkeopskrifter eller fodbold. Uenigheden skal bare til enhver tid holdes på et verbalt niveau og med en gensidig respekt for, at den anden part har ret til at mene, hvad vedkommende vil.

Jeg vil slutte dette indlæg i nogenlunde samme stil som indlægget om fodbolddommernes øgede brug af advarsler ved at sige: Hold kæft og se fodbold!

Kronik: De økonomiske krav kan aldrig forliges

martinpaldam.jpg

Af Martin Paldam, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

Der har ikke været nedskæringer i den offentlige sektor, selv om de, der protesterer og demonstrerer, føler det sådan. Men grundlæggende er der tale om, at vælgerne kræver, at politikerne skal gøre noget, der er umuligt.

For tiden går en bølge af proteststrejker over landet. Der protesteres imod de stadige nedskæringer og forringelser i den offentlige sektor. Skal man tro dem, der protesterer og demonstrerer, er der ingen tvivl om, at den offentlige sektor bliver mindre og mindre.

Hertil svarer så regeringen, at det gør den ikke, og at vi har en af de to største offentlige sektorer i verden. Ser man på tallene, er det klart, at regeringen har ret. Der har ikke været nedskæringer. På den anden side er der er ingen tvivl om, at mange fornemmer det sådan. Så der er et åbenbart paradoks.

[Read more…]

Det kan kun ske i USA

handgun.jpg

OPDATERET: Via min RSS-reader har jeg læst en overskift fra BT’s website, som fortæller, at “Politi skød politimorder 68 gange“. Uden at have læst artiklen overhovedet, fik jeg den tanke, at det kunne kun være sket i USA, hvor alt som bekendt er større – også mængden af kugler, som det amerikanske politi mener, at der skal til for at stoppe en politimorder.

Som barn holdt jeg meget af, at læse tegneseriehelten Lucky Luke, som gang på gang fangede Dalton-brødrene, der altid blev idømt 2-300 års fængsel. Som bekendt slap de slap også altid ud igen og de kunne derfor holde Lucky Luke beskæftiget i historie efter historie :o)

[Read more…]

Socialdemokratisk benzin på bålet

paedagogstrejke1.jpg

I dagens aviser kan man læse om, at nu vil også gymnasieeleverne strejke for at protestere over, hvad de kalder for velfærdsforringelser. Dermed vil gymnasieeleverne hælde mere benzin på det bål, som en række pædagoger og forældre allerede har tændt over de seneste uger, hvor mange børnehaver har været udsat for blokader.

Et eller andet sted kan jeg ikke forstå, at befolkningen ikke kan gennemskue, at en meget stor del af det, som der sker i denne sammenhæng, er drevet af Socialdemokraternes jagt på regeringsmagten. Det lader til, at Helle Thorning-Schmidt og hendes partisoldater lige nu arbejder lidt for hårdt efter ordsproget om, at “målet helliger målet”.

[Read more…]