Civil ulydighed betaler sig åbenbart

paedagogstrejke.jpg

En række kommuner har nu valgt at betale penge tilbage til de mange familier, som ikke kunne få passet deres børn som følge af de mange blokerede daginstitutioner, tilbage i slutningen af september og starten af oktober måned.

Problemet er bare, at kommunerne også har valgt at betale penge tilbage til de forældre, som rent faktisk stod bag de ulovlige aktioner. Det synes jeg er helt uacceptabelt. Udover, at man dermed risikerer at sætte en praksis for, at den slags civil ulydighed ligefrem kan betale sig, synes jeg at det er at gøre grin med vort lands love og moralbegreber.

Gør man noget ulovligt her i landet, synes jeg ikke, at man ligefrem skal belønnes for det og det er præcis, hvad der sker, når man også tilbagebetaler penge til de ansvarlige bag blokaderne.

Comments

  1. Thomas Just Rasmussen says:

    Jeg kan kun være enig i dine betragtninger. Det er helt uacceptabelt og ganske rystende, at voksne mennesker i et civiliseret samfund vælger at benytte et våben som blokade for at få deres vilje.
    Set fra min side er det tegn på to ting, som efterhånden gennemsyrer det danske samfund: 1. Vi har ikke rigtig nogle store problemer, og har derfor overskud til at kæmpe tåbelige kampe. 2. Vi er efterhånden så forkælede og vant til at få vores vilje, så vi opfører os som små børn.
    Nu er jeg selv forældre, og det er lang tid siden – at jeg har følt mig så magtesløs. Tænk at andre mennesker vil forstyrre min dagligdag ved at bestemme om jeg skal kunne gøre brug en af ydelse jeg betaler for!. Det svarer jo til, at hvis jeg nu fik en ide om at vores vejnet skulle forbedres, så kunne jeg blokere en tilfældig pendlers indkørsel, så ikke han kunne komme på arbejde.
    Der var optræk til blokade af min datters børnehave – men heldigvis blev det ikke til noget. Jeg er ikke sikker på, at jeg kunne have kontrolleret mig selv, hvis jeg var mødt op med min datter og en flot asociale tåber havde stået og bestemt at jeg skulle blive hjemme.
    Det er jo også bemærkelsesværdigt, at de fleste af de mennesker som udførte blokaden kan opdeles i 2 grupper: 1. arbejdsløse og studerende, som i forvejen er finansieret af os skatteydere og 2. folk som jeg vil kalde “medløbere”, og som kun er med fordi man ikke tør stå udenfor.
    At kommunerne så vælger at falde til patten – fortæller bare noget om at politikere i dag mere tænker på stemmer end på ansvarlig politik.
    Bagsiden er velfærdssamfundet er hermed fundet!

  2. Hej Thomas…

    Du har desværre alt for ret i dine betragtninger.

    Når de “store” sager ender med at være sænkning af sodavandsafgiften med 30 øre pr. liter, garanti for at der ikke indføres 50 øres gebyr på dankorttransaktioner og lignende, synes jeg at det ser sort ud for vort samfund, hvis vi en dag skulle til at kæmpe for tingene igen.

    /Leif

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s