Hvad venter Folketinget på?

lavereskat.jpg

Igennem stort set hele året er der blevet snakket meget om skattelettelser, men hver gang der er optræk til en god og reel diskussion, bliver det hele nærmest skudt ned af primært Venstre og Socialdemokraterne.

Venstre er nærmest er blevet berøringsangste i forhold til begrebet skattelettelser i det hele taget. Det skyldes sandsynligvis, at Socialdemokraterne har så travlt med at sætte lighed mellem skattelettelser og reduktion i velfærden med det formål, at prøve på at sætte sig på velfærdsdiskussionen i forbindelse med det næste folketingsvalg.

Som jeg har gjort før, vil jeg gerne stille følgende spørgsmål: Hvorfor skal det dreje sig om et valg mellem enten skattelettelser eller velfærd? Hvorfor kigger de kære politikere ikke på begge dele, når den danske økonomi netop levner råderum til det.

Desuden behøver skattelettelser og udvikling af velfærden altså ikke at være to uforenelige størrelser. Samtidigt viser adskillige undersøgelser, at det også kan lade sig gøre at finde en fornuftig finansiering af skattelettelser samtidigt med, at det skaber både en større lyst til at yde en større indsats og flere nye arbejdspladser.

Jeg synes derfor, at Folketinget skal se at komme i gang med en god og sund diskussion om både skattelettelser til alle og forbedring af velfærden for de svageste i samfundet, frem for at blive ved med at fjumre rundt i partipolitik og magtbegær.

Om det så skattelettelserne skal ske via en reduktion i bund-, mellem- eller topskatten, er ikke så vigtig for mig – det vigtigste er, at få hul på diskussionen således, at vi generelt set kan få den alt for høje skat på arbejdsindkomster ned, samtidigt med at vi udvikler den danske velfærdsmodel.

Comments

  1. Jeg tror, den gode Anders Fogh Rasmussen, er så optaget af sit mantra omkring skatten, at han overhovedet ikke har øje for, hvad der er smart. Nemlig skattelettelser på mellemindkomsten.

  2. Hej Jørgen…

    Selv om at indtil flere af de seneste undersøgelser viser, at det vil være bedst for beskæftigelsen, hvis man fjerner topskatten, så synes jeg at det vigtigste lige nu er, at politikerne i det hele taget begynder at diskutere skattesænkninger.

    Om det så skal ske i form af en sænkning af bund-, mellem- eller topskat, kan man altid diskutere – dog vil jeg synes, at det ville være fair, at alle lønmodtagere i Danmark oplever en sænkning af skatten.

    /Leif

  3. Jeg tror bare ikke, der kommer nogen form for skattelettelser i denne samling, da Regeringen med Anders Fogh i spidsen har gjort skattestoppet til et mantra…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s