Den sidste sympati er væk

noerrebro-uroligheder1.jpg

Det er såmænd ikke fordi, at jeg i forvejen havde stor sympati for de nuværende beboere af Ungdomshuset i forbindelse med den aktuelle sag. Jeg synes, at den private ejendomsret skal respekteres, når den omtalte hushandel nu engang er gennemført efter gældende lovgivning. Omvendt har jeg et eller andet sted godt kunne forstå deres frustrationer over, at Københavns Kommune ikke har fundet et andet værested til dem.

Men efter de voldelige angreb i går aftes på politifolk, lokale beboeres ejendom, butikker, biler m.m., må jeg indrømme, at den tilbageværende sympati for de unges sag er helt væk. Fredelige demonstrationer, som den Ungdomshuset gennemførte i torsdags, er naturligvis helt i orden. Men begynder man at bruge vold som en del af en demonstration, siger jeg helt og aldeles fra – det er ganske enkelt uacceptabelt!

Jeg tror også, at den smule sympati, der måtte have været rundt omkring i samfundet, er mere eller mindre forsvundet efter de voldelige demonstrationer i går. Den positive “credit” som Ungdomshuset fik efter torsdagens fredelige demonstration, er i bogstaveligste forstand blevet banket ud af Nørrebros gader i går aftes. Og ud fra, hvad man kan læse i pressen i dag, lader det også til, at der ikke er mere at komme efter, fra størstedelen af de politiske partier.

Uanset, hvor uretfærdigt de unge mennesker må føle sig behandlet og desuagtet, at kommunen måske burde have gjort en større indsats for at finde et nyt værested til dem, er der ingen undskyldning for, at man tyr til vold og hærværk. I min verden diskvalificerer man sig et eller andet sted til få andel i de økonomiske midler, som kommunen stiller til rådighed til den slags projekter, når man vælger at bruge vold som argumentationsform.

Jeg ved selvfølgelig godt, at vi ikke ender der, men hvis man skal følge tankegangen bag de voldelige unges metoder, så svarer det jo til, at vi alle skal begynde at kaste brosten efter politiet, brænde bildæk af og smadre butiksvinduer i den gade, hvor man bor, hvis en eller anden offentlig afgørelse går en imod.

Jeg håber, at politikerne vil tage den holdning, at Ungdomshuset nu ryger bagerst i køen af organisationer og personer, der ønsker at få andel i kommunens og skatteydernes støttemidler, hvis volden ikke stopper øjeblikkelig. Hvis man aktivt bruger vold, hærværk og ødelæggelse i sin retorik, skal man efter min mening helt udelukkes fra at få offentlige støttemidler. Kan man til gengæld som gruppe eller individ kæmpe og argumentere på fredelig og demokratisk vis, skal man selvfølgelig have forholdsmæssig adgang til disse midler, på lige vilkår med alle andre grupper og individer.

Jeg håber derfor, at beboerne i Ungdomshuset nu erkender, at den voldelige kamp er tabt og, at det nu drejer sig om at holde fast i en dialog om en fredelig løsning på den ene eller anden måde – også selv om, at det betyder, at de unge må finde et andet sted at samles.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s