S620: Den bedste smartphone på markedet

htc-s620-4.jpg

HTC (tidligere kendt under navnet Qtek) lancerede for små to måneder siden deres nye S620 Windows Mobile Smartphone. Jeg var heldig, at få fat i et af de første eksemplarer, som kom til landet og jeg kan nu præsentere en lille test af den nye smartphone efter at have brugt den intensivt i halvanden måneds tid.

HTC S620 kan bedst sammenlignes med Blackberry, Nokia E61 eller Samsung i320, som er kendetegnet ved at være Smartphones, der er udstyret med et fuldt QWERTY-tastatur på fronten af enheden. Dermed er det nemt at svare på mails, sende sms’er eller bruge Messenger medens, at man er på farten. Målgruppen er derfor primært erhvervsfolk og andre med et stort behov for “messaging”.

Da jeg tidligere har brugt HTC TyTN som mit daglige “Mobile Warrior” værktøj (klik her for at læse min test af denne model), har jeg valgt at sammenligne S620 med TyTN. Du vil i den sammenhæng hurtigt opleve – hvis du vel at mærke fortsætter med at læse min test :o) – at der er store forskelle mellem disse to modeller og rettelig skal det dog også siges, at der er tale om to forskellige produkter til forskellige målgrupper og så dog alligevel. Det vender jeg tilbage til i min konklusion til sidst i dette indlæg.

Stor fysisk forskel

HTC S620 adskiller sig på to meget åbenlyse punkter i forhold til HTC TyTN, nemlig på den fysiske shtcs620htctytn99.jpgtørrelse og vægten: S620′erens fysiske dimensioner er 111,5 x 62,5 x 12,8 mm mod TyTN’s 112,5 x 58 x 21,95 mm. Altså er højden på de to Smartphones stort set identisk, hvorimod at S620 er en lille smule bredere end TyTN. Den helt store forskel er dog, at S620′eren er markant tyndere i dybden/tykkelsen i forhold til TyTN (se billedet). Faktisk er S620 næsten en centimeter tyndere end TyTN, hvilket selvsagt er meget, hvis man skal have en Smartphone i inderlommen på et jakkesæt eller lignende. Faktisk synes jeg, at TyTN er så klumpet, at det heller ikke er til at have den i buksebaglommen – det kan man til gengæld med S620′eren.

Med en vægt på 176 gram inklusive batteri, har TyTN også vægten imod sig, når man sammenligner med S620, som kun vejer 130 gram inklusive batteri. Umiddelbart lyder 46 gram selvfølgelig ikke af meget, men det er faktisk en hel del, hvis man har Smartphonen i inderlommen på sit jakkesæt.

Skærmen på S620 er ganske vist en smule mindre (2.4″ kontra 2.8″ på TyTN), men opløsningen, d.v.s. antallet af pixels, er nøjagtig den samme. Ergo skal man som udgangspunkt ikke vælge den ene eller den anden model alene ud fra skærmstørrelse, for de to modeller kan i princippet vise den samme mængde informationer. Skærmen på TyTN er til gengæld trykfølsom, hvilket er intuitivt i nogle sammenhænge, men betyder også, at man ikke kan undgå, at skulle pege og klikke på den trykfølsomme skærm, for at få adgang til nogle af funktionerne. S620′eren har derimod ingen trykfølsom skærm, men her kan man til gengæld få adgang til alle funktioner via tastaturet, hvilket jeg må indrømme altså fungerer hurtigere og mere effektivt i hverdagen, når man først er bekendt med tastaturgenveje og lignende. Personligt foretrækker jeg, at man kan få adgang til alt via tastaturet, hvorfor at jeg allerede på dette punkt har S620′eren som en klar favorit!

htcs620htctytn991.jpg

En anden markant forskel på de to modeller er, at TyTN har et såkaldt “slide” tastatur kontra S620′erens QWERTY-tastatur på fronten af enheden. På TyTN indebærer det, at man skyder topdelen af Smartphonen til den ene side, hvorved, at man får adgang til et fuldt QWERTY-tastatur med pænt store taster. Det behøver man ikke på S620′eren, hvor man hele tiden har adgang til det fulde QWERTY-tastatur. Ganske vist er tasterne på S620′eren mindre end på TyTN, men det vænner man sig hurtigt til og det er også muligt at betjene S620′eren med kun én hånd (det går ganske vist langsomt med at skrive så), hvorimod, at man er nødt til at bruge begge hænder, for at kunne skrive på TyTN.

Hvad er de andre forskelle?

Der er (selvfølgelig) en lang række andre forskelle på HTC S620 og HTC TyTN, da der som tidligere nævnt er tale om to meget forskellige modeller, til to forskellige målgrupper (i hvert fald i følge producenten).

Først og fremmest er S620′eren “kun” en såkaldt 2G mobiltelefon, som understøtter den normale GSM-mobiltelefonet (der kommer dog en 3G udgave af S620 i starten af 2007). TyTN er derimond en såkaldt 3G Smartphone, d.v.s. den understøtter High Speed dataoverførsel og brug af videotelefoni. Som jeg tidligere har givet udtryk for, synes jeg at videotelefoni ikke rigtig kan bruges til noget praktisk, i hvert fald i erhvervslivet (når jeg bruger min Smartphone når jeg eksempelvis er i bilen, har jeg brug for at holde hænderne på rattet og koncentrere mig om trafikken og ikke bruge tid på at kigge ind i kameraet på en mobiltelefon). Hvad angår overførsel af data, er det da helt sikkert en fordel, at det går hurtigt med at downloade e-mails, men om det tager 2 eller 10 sekunder er ikke altafgørende for mig. Men det er da klart, at jeg hellere vil vælge 3G-udgaven, når den bliver tilgængelig i løbet af 2007.

En anden væsentlig forskel på de to modeller er, at S620 er udstyret med Windows Mobile for Smartphones styresystemet, hvorimod TyTN er udstyret med Microsoft Windows Mobile for Pocket PC styresystemet. I overskrifter betyder det, at S620 primært er en mobiltelefon, som er udstyret med grundlæggende Windows Mobile funktionalitet. TyTN er derimod primært ensmartphone.jpg Pocket PC, der er udstyret med mobiltelefoni som ekstra funktionalitet. Den basale Windows Mobile funktionalitet med kalender og e-mail er ganske vist den samme, men en Windows Mobile For Pocket PC enhed (som eksempelvis TyTN) er udstyret med flere funktioner end en Windows Mobile for Smartphone enhed (som eksempelvis S620). Eksempler på forskellen i funktionalitet er, at man kan ændre på Start Date, Due Date og kategori på en opgave i Windows Mobile For Pocket PC, hvorimod man “kun” kan “complete” opgaven i Windows Mobile for Smartphone. Til daglig synes jeg dog ikke, at det pocketpc.jpger et stort problem, for i 80-90% af tiden sidder jeg alligevel foran min notebook, hvor jeg alligevel kan ændre på disse ting, hvorefter ActiveSync overfører ændringerne til S620′eren. Til gengæld er det meget nemmere, at finde frem til telefonnummer på en given person i kontaktoversigten på S620′eren. På TyTN skal man enten prikke med en finger eller pegepinden på den berøringsfølsomme skærm indtil flere gange eller “slide” tastaturet ud, før end at man har fundet en given kontaktperson.

Hvordan fungerer S620 så i praksis?

Generelt set vil jeg sige, at HTC S620 fungerer rigtig godt og alle menuer og funktioner reagerer lynhurtigt, lidt i modsætning til HTC TyTN, som i nogle sammenhænge godt kan være lidt langsom til at reagere. htcs620keypad2.jpgPå S620′eren er der stort set ingen forsinkelse, fra du trykker på en knap, til at funktionen bliver aktiveret. Det gælder også, når du modtager opkald – når du trykke på Accepter opkald knappen, er der hul igennem med det samme (hvilket ikke altid er tilfældet med TyTN og nogle af de andre Qtek/HTC modeller). Og selv om S620′eren “kun” er udstyret med en 200 MHz. processor, virker det rent faktisk som om at den har en hurtigere processor end TyTN, selv om den er udstyret med en 400 MHz. processor.

Selv om, at tastaturet er forholdsvis småt, synes jeg faktisk, at det fungerer ganske godt. Selvfølgelig skal man lige vænne sig til det, men ihtcs620keyboard.jpg praksis virker tastaturet efter hensigten og det er en fryd, at man ikke (som på TyTN) skal “slide” tastaturet frem og tilbage hele tiden, når man skal svare på en mail eller sende en sms. Tastaturvandringen måtte gerne være en smule mere fast, men alt i alt fungerer tastaturet godt. I hvert fald savner jeg ikke det lidt større tastatur fra TyTN, når “prisen” er, at man hele tiden skal “slide” tastaturet ud og ind, når man skal skrive noget. Samtidigt synes jeg, at det er en enorm fordel, at man kan betjene S620′eren med én hånd og uden, at man skal til at bruge en pegepind.

Batteritiden er også ganske fornuftig, men afhænger selvfølgelig af, hvor meget du bruger telefonen, hvor meget du er på nettet, om du har aktiveret WLAN o.s.v. Men generelt set virker det som om, at batteritiden er lidt bedre end med TyTN (det skal dog nævnes, at det er et kendt fænomen, at 3G mobiltelefoner bruger mere strøm end tilsvarende 2G mobiltelefoner).

Og nu at vi er ved emnet med 2G kontra 3G, så er der i det mindste en fordel ved, at S620 ikke er en 3G mobiltelefon. For derved slipper man nemlig for det potentielle problem med, at nogle 3G Smartphones bliver “forvirret” i det løbende skift mellem 2G og 3G sendemaster. Nogle gange kan en 3G Smartphone helt miste forbindelsen til netværket, selv om at det ser ud som om, at man er “på”. Adskillige Qtek 9000/HTC MTeoR/HTC TyTN ejere har oplevet dette problem, fordi at visse mobilselskaber ikke får optimeret deres netværk til netop disse modeller. Problemet skulle dog være kraftigt på retur, dels i form af softwareopdateringer fra HTC og dels i form af, at mobilselskaberne er i gang med at få løst netværksproblemerne.

htc-s620-bagside1.jpg

Man fristes næsten til at sige, at det indbyggede 1.3 megapixel digital kamera som sædvanlig ikke noget at råbe hurra for. Det siger jeg fordi, at de indbyggede digital kameraer i Smartphones med 1,3-2,0 megapixel opløsning efter min mening ikke kan bruges til meget andet, end at tage et billede under festlige omstændigheder eller til brug for en mms billedebesked. Det skal dog også siges, at jeg nu heller ikke typen, som vælger en Smartphone ud fra, hvor god den er til at tage billeder, for mit primære behov er e-mail, sms, kalender og opgavestyring. Der findes jo mobiltelefoner med rigtig gode digital kameraer med super optik, autofokus m.m. som eksempelvis Sony Ericsson K800i eller Nokia N73, men dem skal man efter min mening kun købe, hvis det er digital kameraet, der er det vigtigste.

Den fysiske forarbejdning af HTC S620 er virkelig god og selve overfladebehandlingen af Smartphonen er en slags gummiagtig lakering, som er forholdsvis modstandsdygtig overfor fedtfingre og lignende. Selve finishen og samlekvaliteten er også i top og det er virkelig en flot Smartphone som HTC har sendt på gaden. Her, halvanden måneds tid efter, at jeg tog S620 i brug, er den fysiske finish af produktet fortsat i top og HTC har derfor helt fået gjort op med den dårlige finish, som Qtek 9100 var berygtet for.

Konklusion

flueben6.jpg

Som du sikkert har kunne fornemme i min test af HTC S620, er jeg meget begejstret og produktet er helt klart godkendt fra min side. S620′eren har da også allerede fuldt ud erstattet min TyTN, som jeg nok ikke længere vil kalde for markedets bedste Smartphone – for det er S620′eren efter min mening.

Den har ganske vist mangler i operativsystemet (eksempelvis det med, at man ikke kan ændre Start og Due Date, kategori m.m. i en opgave) og HTC måtte også gerne forbedre tastaturet en smule med lidt mere fast tastaturvandring. De måtte også gerne ændre LED-funktionaliteten således, at den virker på samme måde som på eksempelvis TyTN, hvilket gør det meget nemmere at se, om der er nye beskeder, ubesvarede opkald, alarmer m.m. Den manglende understøttelse af 3G-netværk bliver som bekendt løst, når 3G-udgaven af S620′eren bliver lanceret i starten af 2007 i form af S650 modellen.

Min kritik har dog mere karakter af, at være en ønskeliste, for jeg vil ikke kalde de nævnte punkter for kritiske mangler eller fejl (jo, måske 3G-understøttelsen). Det ville blot være fedt, hvis HTC og Microsoft fik disse ting med i fremtidige versioner af deres produkter – for det ville være med til, at gøre Smartphones som S620′eren til et endnu bedre og endnu mere anvendeligt produkt.

Hvad angår min kommentar i starten om, at HTC ganske vist positionerer S620 og TyTN som to helt forskellige modeller (hvad de jo også er) til to forskellige målgrupper, så er jeg måske ikke helt enig i sidstnævnte. For som jeg oplever, at folk i erhvervsmæssig sammenhæng bruger Smartphones som S620 og TyTN, så bliver disse to modeller brugt til stort set de samme opgaver. Og jeg tror altså, at markedet hellere vil have en lettere og tyndere Smartphone, når det kommer til stykket.

Det er dog ikke det samme, som at TyTN er usælgelig og ubrugelig herefter, for der er personer, som ønsker det lidt større tastatur og muligheden for, at kunne arbejde med mere processortunge applikationer som eksempelvis Skype (her skal de have minimum en 400 MHz. processor for at have rigelig med “hestekræfter”). Men for gennemsnitsbrugeren vil jeg tro, at S620′erens attraktive størrelse og vægt vil gøre, at det er det helt rigtige produkt. Den kommer derfor til at sælge rigtig godt og i endnu højere grad, når 3G-udgaven bliver lanceret.

HTC S620 specifikationer:

  • Smartphone mobiltelefon
  • Quad band med 2G (GSM) understøttelse
  • Microsoft Windows Mobile 5.0 for Smartphone med AKU 3.0 opdatering
  • 200 MHz. processor
  • 128 MB ROM og 64 MB SDRAM
  • 2.4″ QVGA TFT-farveskærm med 320 x 240 pixels opløsning, 65.536 farver
  • Fuldt QWERTY tastatur
  • Bluetooth 2.0
  • WLAN/Wi-Fi 802.11b/g trådløst LAN
  • 1.3 megapixel digital kamera
  • Dimensioner (h x b x d): 111,5 x 62,5 x 12,8 mm
  • Vægt: 130 gram inklusive batteri
  • Pris: ca. kr. 3.000 inklusive moms (uden binding til et mobilselskab)

Comments

  1. Tak for en god og gennemarbejdet test! Det er tæt på at jeg vil prøve HTC s620, men “tester” lige min nye Samsung i320, som er en dejlig maskine, dog uden wifi. Den kan fås til ca. 3.100 kr. her http://www.aspidshop.com/export/store/product_info.php?cPath=179&products_id=2262

    Godt nytår!

  2. Hej Tonny…

    Selv tak – Samsung i320 er bestemt heller ikke at foragte og den har jo også den helt rigtige størrelse :o)

    Det passer nok også godt med, at HTC S650 (3G-udgaven) er på gaden i Q1/Q2 2007, hvor du sikkert atter har fået lyst til at få en ny Smartphone :o)

    Og i lige måde med nytåret – pas nu på fingre, øjne og ører ;o)

    /Leif

  3. Den ser nærmest nuttet ud, så man får næsten lyst til at købe den…

  4. Virkelig en god test – tak for det… Jeg kan forstå på specifikationerne at det er en smartphone, og derfor er der ikke mulighed for at redigere word dokumenter m.m. (kun læse) – efter min mening en stor fejl, når man nu har gjort sig så stor umage med et fuldt tastatur. Er der en notepad e.a. installeret som man kan skrive i – eller har du fundet tredjeparts løsninger der kan udfylde dette “tomrum”?.

  5. Selv tak :o)

    Personligt har jeg ikke noget problem med, at jeg ikke kan redigere Word-dokumenter.

    Det vigtigste for mig er, at jeg kan skrive og besvare mails, sms’er og mms’er og det er den jo perfekt til.

    Der findes dog 3. parts løsninger (jeg kender dog ikke til nogen specifikke, da jeg som sagt aldrig har haft behov for at redigere Word-dokumenter på S620’eren).

    /Leif

  6. Det endte så ikke med denne telefon, men en anden slags telefon som virker kanon. Grunden til det kan der læses om hér.

  7. Det er bestemt heller ikke en tosset model at få – god fornøjelse :o)

    /Leif

  8. Hejsa! Tusind tak for fed anmeldelse!! Det lader til du har præcis samme ønsker og præferencer til en PDA/Smartphone som jeg.. Jeg har haft dem ALLE sammen!! PT er jeg landet på en TyTN som jeg er ved at være lidt ked af.. Den er fed i forhold til Qtek 9000 som jeg havde før. Men jeg er ved at være træt af den noget træge telefon del, og bliver mere og mere hooked på enhåndsbetjening. Så S620 lyder som noget af det rigtige. Dog tror jeg helt sikkert jeg vil være ked af at gå fra 3g til 3g, og 2mp til 1.3 mp. Kender du noget til release af S650 ? For når den kommer må jeg bare ha den. På forhånd tak.

  9. Hej Peter,

    Jeg kender desværre ikke til en dato for lanceringen af S650eren, men lige så snart jeg hører noget, skal jeg nok tilføje det her på bloggen :o)

    /Leif

  10. Hej igen Peter,

    Jeg har hørt rygter om, at S650’eren måske kommer til det danske marked i løbet af marts måned – lad os krydse fingre :o)

    /Leif

  11. Hej Leif,

    Så har jeg også bestilt en, så min N73’er kan komme på græs lidt. Har været meget glad for kameraet i den del, og hvis jeg skulle bestemme, så mangler vi lige en smartphone med 4-5 mega pixels på kameraet, 3G og windows 6.

    Den må da være på vej… ;-)

    Når 650’eren kommer har jeg vist en lettere brugt 620’er billigt til salg…

    God anmeldelse!

    /Morten

  12. Peter Düring says:

    Tusind tak for svaret! Ja, jeg krydser også fingre.. Jeg er faktisk talt i skrivende stund SÅ træt af min TyTN.. og POcket PC i det hele taget. Sådan en dag hvor der virkelig er fart på, og opkaldene bimler ind, og sms’erne flyver afsted og emails og sync osv.. så går den sgu i knæ… jeg vil ha noget der går hurtigt, og virker! lissom en god gammel Nokia mobil… bare med flere features. :-)

  13. Hej igen Peter…

    Du skal bestemt få kigget på S620’eren eller S650’eren, når den kommer i løbet af marts. Hastigheden er markant bedre end på en TyTN og telefonen hænger aldrig i en eller anden funktion.

    /Leif

  14. Peter Düring says:

    Det vil jeg gøre! Dangaard siger i løbet af en måned… men vi er enige om den hedder S-630 Cavalier, og IKKE S-650 ik?

  15. Hmm….Der kommer jo også en N95 i løbet af de næste uger, og med Nokias PC-Suite, som syncronisere perfekt med Outlook, og også har “push-sync”, syntes der nu ikke at være grund til at skulle slås med HTC igen ;-)

    “at skulle slås med HTC” skrives på grund af mine desværre meget uheldige erfaringer med reperation af en Qtek 100, hvor jeg følte det som om, at når først de havde solgt deres telefon, ja så var de egentlig lidt ligeglade med vores problemer med dem, reperationer og service var dengang ihvertfald ikke noget for mig, modsat de erfaringer jeg havde med S//E og Nokia.

    Bortset fra det fulde tastatur, ser jeg ikke S-620 eller for den sags skyld S-650 som et bedre bud end Nokiaén, og har du først lært at skrive ordentligt på et T9 tastatur, ville jeg mene at jeg kan svarer ligeså hurtigt på mail-sms som på det lille tastatur på en S-620.

    Men nu er jeg jo også gået hen og blevet Symbian-fan, så er måske lidt farvet ;-)

  16. Jeg har nu aldrig selv oplevet problemer med Qtek/HTC produkterne (og jeg har haft en del forskellige modeller fra dem), men sådan er det jo: Skidtet kan jo gå i stykker :o)

    Nokia N95 ser også rigtig fin ud, men jeg synes nu ikke, at et normalt mobiltelefontastatur med T9 er i nærheden af, at slå skrivehastigheden på et “rigtigt” QWERTY-tastatur som på S620’eren eller TyTN.

    Men nu skriver du jo også, at du er blevet lidt Symbian-farvet efterhånden :o)

    /Leif

  17. Peter Düring says:

    Hmm.. Jeg er bestemt åben for at gå andre veje end HTC/QTEK, kender kun alt for godt til Banzons problemer.. Men når du siger N95 har Push sync.. Vil det så sige jeg kan synce med min Exchange server, både med mail, kontaker og kalender, ganske som på en Pocket PC?

  18. Jeg kender desværre slet ikke til N95’eren og om hvordan den virker med Push Sync – forhåbentlig kan Banzon uddybe det.

    /Leif

  19. Super review af maskinen.
    Har hørt det ikke er muligt at indtaste danske tegn andet end som kapitaler. Kan du be- eller afkræfte det?

    Har du iøvrigt erfaring med iPaq modellerne? Deres nye hw6915 ser bestemt ikke tosset ud!

  20. Hej Kim,

    Tak for det :o)

    Det er ikke korrekt – man kan sagtens indtaste danske tegn som både små og store bogster.

    Jeg har ikke nogen direkte erfaringer med iPAQ. Jeg har dog set og holdt hw6915 modellen og jeg var ikke superimponeret over samlekvalitet og “plastikkvaliteten”.

    /Leif

  21. Hej Leif, tak for dit svar.
    Syntes også det lød lidt sygt hvis man kun havde adgang til kapitaler.

    Tror jeg tager ud og prøver den S620’er…

  22. Hej igen Kim…

    Ja, prøv at finde et sted, hvor du kan prøve S620’eren.

    Som jeg har skrevet i testen, synes jeg, at det er for cool kombinationen af en tynd og letvægts Smartphone med fuldt tastaturet uden, at man skal til at slide ind og ud som på en HTC TyTN.

    /Leif

  23. Hej Carlsen!

    Nå, så er den også bestilt til snarlig levering, ville ikke længere vente på afløseren for Samsung i320. Har du din endnu? eller har du skiftet igen?

  24. Hej Tonny…

    Jeg har fundet ud af, at Samsung i600 (3G-versionen af i320) skulle komme til den danske distributørs lager den 4. maj 2007, så den er nu ellers tæt på at komme til landet :o)

    Med hensyn til mig selv, så skifter jeg faktisk lidt frem og tilbage mellem S620 og TyTN. Jeg bruger task (opgaver) funktionen så meget, at jeg har brug for at kunne rette i datoer og kategorier, hvad man desværre ikke kan på S620’eren. Så lige nu bruger jeg faktisk TyTN.

    Det ændrer dog ikke på, at S620’eren er en fedre Smartphone samlet set :o)

    /Leif

  25. Henrik Christensen says:

    Hej Leif.

    På din anbefaling fik jeg købt en 620’er (jeg fik også ideen til en WordPress blog :-)). Har du hørt om Mobile 6 opdatering – hvornår er den klar…?

    HC

  26. Hej Henrik,

    Tillykke med det lille vidunder :o)

    Ifølge hvad jeg kan finde frem på nettet, skulle der komme en Windows Mobile 6.0 opdatering til S620’eren i løbet af juni eller juli, så det skulle ikke være så langt væk.

    God fornøjelse :o)

    /Leif

  27. Hej
    Top anmeldelse. Jeg er viiild med S620’eren. Er S650’eren kommet på gaden?

    /Ditte

  28. Hej Ditte…

    Tak for roserne :o)

    S650’erne kommer desværre slet ikke til Europa, så nej :o(

    Der kommer til gengæld en 3G-udgave af S710’eren i form af S720. Jeg har prøvet S710’eren lidt og den er bestemt heller ikke tosset. S710’erens tastatur er dog – efter min mening – ikke lige så godt som S620’eren.

    /Leif

  29. Thorbjørn says:

    Hej Leif

    Ja, man skulle næsten tro du blev betalt for de anmeldelser, men grundig er du og da jeg står og skal købe tre mobiler til mit personale så er det jeg er faldet over den 620’er. Lige nu er den nemlig på tilbud ved TDCmobilErhverv. Jeg synes jo bestemt din anmeldelse er trykhedsskabende i forhold til produktet, men jeg mangler lige at få styr på hvad det er du skriver om den taksfunktion. Endvidere er jeg usikker på om telefonen er brugbar til at anvende som sin kalender. Jeg så nemlig meget gerne at jeg kunne bede mine medarbejdere om at lade deres papir kalender blive hjemme. Samt synkronisere deres kalender med Outlook når de er tilbage på kontoret.

    Ser frem til at høre fra dig. Og så lige endnu et rosende ord. Jeg har gennem tiderne set en del hjemmesider – den her bestemt en af det bedre. På forhånd tak.
    Hilsen Thorbjørn

  30. Hej Thorbjørn,

    Jeg ville ønske, at jeg blev betalt, men gør det desværre ikke – selvom jeg engang imellem synes at jeg faktisk fortjener det :o) Og så for øvrigt tak for roserne. Det glæder mig, at du synes om min blog.

    S620’eren er bestemt brugbar som kalender og vil sagtens kunne erstatte en papirkalender. Vær opmærksom på, at hvis du har en Exchange-server som mailserver i virksomheden og du har installeret push-mail opdateringen, behøver man jo ikke engang at synkronisere på kontoret for altid at være opdateret på både mails, kalender og opgaver.

    Mange hilsner

    Leif

Trackbacks

  1. […] ganske enkelt den høje vægt imod sig. Som jeg allerede meldte ud for næsten et år siden (klik her for at læse min test), er jeg langt mere til HTC S620 smartphone, som ganske vist ikke har 3G […]

Skriv et svar til Kim Annuller svar