Fagre nye (morbide) verden

Som man ikke har kunne undgå at se i nyhedsudsendelser verden over, blev dødsdommen over Saddam Hussein eksekveret tidligt lørdag morgen, den 30. december 2006, hvor han blev henrettet ved hængning i Baghdad.

Der gik ikke mange timer, før de selv samme tv-stationer viste klip fra selve henrettelsen – dog undlod de mere seriøse tv-stationer som eksempelvis TV 2, Danmarks Radio og CNN, at vise det øjeblik, hvor bødlen eksekverede dødsdommen og Saddam Hussein udåndede. Der gik overraskende nok heller ikke mange timer, før end et ucensureret videoklip af den fulde henrettelse blev tilgængelig på nettet.

Hvad der til gengæld overrasker mig lidt mere, er den interesse, der er blandt danskere, for at se den fulde henrettelse. I statistikmodulet på min weblog kan jeg se, hvad besøgende bruger som søgeord i eksempelvis Google, hvis de “lander” på et af mine blogindlæg.

Over de sidste par dage har jeg på min blog oplevet adskillige søgninger på eksempelvis “Saddam Hussein hængning video” og “videoklip med Saddam Husseins hængning” eller lignende, hvilket har afstedkommet en del visninger af mit indlæg om, at dødsdommen over Saddam Hussein næppe ændrer noget. Imidlertid bliver disse besøgende meget skuffet, når de finder ud af, at den ucensurerede video af henrettelsen ikke er at finde på min blog (og heller ikke kommer det i fremtiden).

Det er såmænd ikke fordi, at jeg ikke synes, at folk ikke søge efter og se den slags videoklip på internettet, for jeg tror ikke på censur generelt set. Jeg kan bare ikke forstå, hvad almindelige danskere skulle få ud af, at høre Saddam Husseins hals knække og se ham udånde, altså udover at få tilfredsstillet deres morbide nysgerrighed.

Hvorfor skal noget så alvorligt som eksekveringen af en dødsdom – selv over en hensynsløs ex-diktator som Saddam Hussein – gøres til et multimediashow for masserne? Anyway, jeg kan nok bare slet ikke begribe, hvorfor at folk har den slags morbide tilbøjeligheder.

En ofte udtalt buzzword sætning er “The Internet Changes Everything”. Man må sige, at det også gælder begivenheder som eksempelvis Saddam Husseins henrettelse, hvor der atter bliver rykket grænser for, hvad offentligheden ønsker at se på. Det er desværre – efter min mening – fagre nye, morbide verden.