Hvordan går det Bjørnen i 2007?

tbjoern43.jpg

I 2006 blev Thomas Bjørn nok mere husket for vredesudbrudet mod Ryder Cup kaptajn Ian Woosnam i forbindelse med wild card-udtagelsen, end for hans sejr ved Nissan Irish Open og de fem top-ti placeringer, som Thomas også opnåede.

Personligt hører jeg til dem, som godt kunne forstå Thomas’ skuffelse, selv om man altid kan diskutere måden, som han fik udtrykt kritikken på. I ugen efter Ryder Cup udtagelsen og dermed også efter Thomas’ vredesudbrud, havde jeg fornøjelsen af, at være med til en sponsordag med de danske professionelle golfspiller, heriblandt også Thomas Bjørn. I den sammenhæng fortalte han os lidt om, hvad det var, som havde gjort ham så vred.

Thomas startede med at nævne, at Woosnam i sin egenskab af europæisk Ryder Cup kaptajn selvfølgelig var fri til at give de to wild cards til, hvem han måtte ønske. Det var primært heller ikke det, som vredesudbruddet drejede sig om, selv om at Thomas ikke lagde skjul på, at han var skuffet over ikke at skulle være med på Ryder Cup holdet. Nej, skuffelsen drejede sig mest af alt om manglende kommunikation fra Woosnams side.

tbjorn3.jpg

Op til selve udtagelsen, havde han intet konkret hørt fra Ian Woosnam og ej heller direkte op til den officielle udtagelse. I den sammenhæng dragede Thomas en parallel til, at hvis man var landsholdsfodboldspiller og der var udtagelse til verdensmesterskabet, så ville man naturligvis få besked direkte fra landstræneren forud for offentliggørelsen.

Efter at have spillet BMW International i Tyskland, var Thomas taget tilbage på sit hotel, hvor der desværre ikke var mulighed for at se udtagelsen af de to wild cards. Dermed blev Thomas holdt hen i uvidenhed under selve udtagelsen, og Thomas fandt rent faktisk kun ud af, at han ikke var udtaget, da Leif Nyholm sendte ham en sms med den beklagelige nyhed. Ergo ingen forhåndsinformation eller dialog fra Ian Woosnams side. Som nævnt tidligere, kan man altid diskutere måden, som Thomas Bjørn fik udtrykt hans vrede på, men jeg kan virkelig godt forstå hans skuffelse over, at hans (nu vel nok tidligere) vens manglende situationsfornemmelse og evne til at informere.

Status ved udgangen af 2006-sæsonen

Thomas Bjørn endte sin 2006-sæsonen med følgende resultater:

  • 14. plads på European Tour Order of Merit 2006
  • 46. plads på verdensranglisten pr. 31.12.2006
  • Ca. 8,7 millioner kroner i præmiepenge på Europa Touren
  • En sejr samt fem top-ti placeringer

Hvordan kommer 2007 så til at gå?

På trods af Thomas faldt fra en 22. plads på verdensranglisten ved indgangen til 2006 og ned til en 46. plads ved udgangen af 2006, synes jeg, at han udviste en rigtig god fightervilje i løbet af 2006. Jeg håber derfor på Thomas’ vegne, at han vil holde fast i det hårde arbejde, der ligger i at blive ved med at fintune hans i forvejen gode spil – for der er ingen tvivl om, at Thomas er en utrolig talentfuld golfspiller, der så mange gange har vist, at han har, hvad der skal til for at skabe resultater.

tbjoern7.jpgDer, hvor jeg tror Thomas skal til at arbejde mere målrettet, er i forhold til hans til tider varierende tålmodighed og mentalitet til spillet. Ofte har vi set, hvordan at Thomas kan gå ned, når tingene går ham imod. Det er jo ikke, at jeg ikke kan forstå ham, for vi kender alle til at gå ned under en runde golf – imidlertid spiller vi amatørspillere kun om æren og en runde øl, hvorimod at der selv sagt er mere på spil for professionelle – det er trods alt deres levevej. Personligt tror jeg simpelthen, at Thomas er for fokuseret på, at vinde en majortitel her og nu, frem for at arbejde sig frem til en større grad af stabilitet på højt niveau og her tænker jeg faktisk mest på den mentale del af hans spil. Alt for ofte synes jeg, at man ser Thomas gå ned, hvis han ikke turnering efter turnering opnår alt andet end absolutte topresultater.

Jeg tror derfor, at det er rigtig godt for Thomas, at han har indledt et samarbejde med B.S. Christiansen, som forhåbentlig kan lære bjørnen at tøjle sit temperament mere og blive bedre til at fastholde sin fokus ude på banen. Det tror jeg virkelig kan være med til at skabe bedre golfmæssige resultater i 2007 for Thomas Bjørn og her tænker jeg også på “almindelige” sejre på touren, selv om at jeg godt ved, at Thomas Bjørn hellere vil veksle alle hans tidligere sejre til bare én majorsejr, hvis det ellers var muligt :o)

Forhåbninger til resultater i år

Hvis jeg skal spå lidt om Thomas Bjørns 2007-sæson, er jeg sikker på, at han med en målrettet indsats, hårdt arbejde og en god portion mental tålmodighed, vil kunne opnå følgende resultater:

  • Top-10 placering på European Tour Order of Merit
  • Top-30 placering på verdensranglisten
  • 1-2 sejre samt mindst en håndfuld top-ti placeringer

Så kære Thomas, hold nu fast og forlig dig med, at du (stort set) har teknikken på plads, men at du skal arbejde mere målrettet med den mentale del af golfspillet – det tror jeg er den rette vej til en eller flere majortitler, som jeg såmænd også er sikker på, at du nok skal nå at få, inden din professionelle golfkarriere er ovre om mange år fra nu.

Held og lykke med 2007-sæsonen!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s