Film: “Children of Men”

childrenofmen1.jpg

Jeg har netop set “Children of Men” i biografen og det er så bestemt en seværdig film, hvis man ønsker et bud på, hvor fucked up verden kan gå hen og blive i fremtiden. Filmen er baseret på en roman af P.D. James og foregår i 2027, hvor menneskeheden er blevet ramt af sterilitet og derfor står foran at uddø. Der er er ikke født nye børn i 18 år og da klodens yngste borger pludselig dør, efterlades hele verden i endnu større fortvivlelse og desperation. Det hele virker som, at en verden uden børn, også er en verden uden særlig megen kærlighed og uden nogen form for medmenneskelighed.

Handlingen foregår i England, som hærges af kaos, terror og en ekstrem voldelig jagt på illegale immigranter. Denne gruppe af mennesker behandles på en måde, der minder om det jøderne blev udsat for i 30′erne og 40′ere fra nazisternes side – stort set med den eneste forskel, at man ikke forsøger på at slå de illegale immigranter systematisk ihjel.

Hovedpersonen, Theo Faron (som spilles af Clive Owen) er desillusioneret og modløs, blandt andet som følge af, at han og hans daværende kone mistede deres barn for mange år siden. Denne modløshed bliver han imidlertid nødt til at lægge bag sig, da han pludselig bliver kastet ud i, at skulle beskytte en kvinde, som viser sig at være gravid.

Det bliver samtidigt starten på en yderst farefuld rejse, hvor slutmålet er at få den gravide kvinde i sikkerhed på fastlandet. Det skal vise sig, at det mildest talt ikke er nogen nem opgave. Udover, at England som tidligere nævnt hærges af kaos og terror, er både myndigheder og en aktivistgruppe nemlig interesseret i at få fingre i kvinden og det ufødte barn, til at fremme deres egne politiske agendaer.

Det er et på mange måder dystert fremtidsbillede som “Children of Men” tegner (jeg skal ikke afsløre mere af handlingen eller slutningen her) og filmen har også klare moralske undertoner, der kommer frem i løbet af de små to timer, som den varer.

Heldigvis ser det jo ikke ud til, at klodens kvinder generelt set kommer til at lide af sterilitetsproblemer inden for en overskuelig fremtid (befolkningstilvæksten har vist aldrig været større), hvorfor at det måske heller ikke så meget er denne del af filmen, som man tænker over, når man går ud af biografen.

Til gengæld kan jeg i hvert fald ikke lade være med at håbe på, at et demokratisk samfund som Storbritannien (eller for den sags skyld et hvilket som helst andet land) aldrig nogensinde ender med, at have et menneskesyn som det der er beskrevet i filmen.

Men nok om min mening om “Children of Men”. Skynd dig at få set filmen selv – den er bestemt et biografbesøg værd.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s