Stadigvæk en rigtig god start

andershansen111.jpg

Så fik Anders Hansen spillet færdigt i Bob Hope Chrysler Classic turneringen og i lighed med i går, var han i vanskeligheder i flere omgange under finalerunden. På et tidspunkt så det ud til, at dagen skulle ende med en score på 75 slag. Imidlertid fik Anders heldigvis en eagle på 18. hul og sluttede dermed i flot stil med en runde i 73 slag, et slag over banens par og en samlet score på ni slag under par.

Denne score rakte til en delt 33. plads, hvilket jeg synes er en flot placering i forbindelse med hans debut på den amerikanske PGA Tour. Alene det faktum, at Anders klarede cuttet i første forsøg, er i sig selv en stor bedrift og en delt 33. plads er stadigvæk en rigtig god start. Det synes Anders Hansen heldigvis også selv – jeg har nemlig netop hørt ham udtale sig i tv og Anders er ganske godt tilfreds med resultatet :o)

Økonomisk set giver den delte 33. plads ca. 26.400 dollars eller ca. 150.000 kroner i præmiepenge til Anders Hansen. Det er selvfølgelig ikke det helt vilde endnu, når man tænker på, at han tjente ca. 5,5 millioner kroner sidste år på Europa Tour’en. Men mon ikke at der alligevel er lidt penge til overs, når hotel og flybillet til Anders og hans caddie er betalt :o)

Allerede i næste uge kommer vi til, at se mere til Anders på PGA Tour’en i forbindelse med Buick Invitational turneringen, som spilles på Torrey Pines i Californien. Her kommer han til at dyste mod blandt andre Tiger Woods og man har jo altid lov til at håbe på, at Anders kan gentage kunststykket fra Dubai Desert Classic i februar sidste år, hvor han gik i førerbold med Tiger og Retief Goosen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s