Fyrre, fed og færdig?

leifcarlsen-dark31.jpg

På søndag kan jeg ikke længere udsætte det: Efter 14.610 dage eller 350.640 timer eller 21.038.400 minutter eller 1.262.304.000 sekunder er det blevet tid for at fylde 40 år.

Et eller andet sted kan jeg ikke lade være med at føle en vis form for nedtur over det, selv om at jeg inderst inde godt ved, at alder jo bare er et tal (eller også er det bare noget man hører fra dem, som allerede er fyldt 40 år eller mere). Alligevel har jeg i den sidste uges tid tænkt en del over betydningen af lige netop denne runde fødselsdag, uden at jeg egentlig kan forklare eller sætte ord på det.

På den ene side kan jeg mærke, at jeg har et eller andet udefineret behov for, at gøre status over mit liv. Jeg kan også godt mærke, at denne følelse fylder langt mere end da jeg fyldte tredive. På den anden side har jeg egentlig ikke lyst til at gøre status over tingene – måske fordi, at jeg er bange for at blive skuffet over at erfare, hvad jeg ikke har nået indtil nu, både på privatfronten og på jobbet.

Jeg er imidlertid nok nået til den konklusion, at jeg ikke ønsker, at gøre for megen status over mit liv i forbindelse med min 40 års fødselsdag. For i den sidste ende drejer det sig for mig, om at fortsætte med at leve i nuet og ikke så meget om, at kigge tilbage. Dermed ikke være sagt, at jeg ikke er ydmyg nok til at glæde mig over de rigtig mange gode oplevelser, som mit fortid indeholder – for dem glæder jeg mig bestemt over!

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg mest af alt vælger at lade være med at kigge tilbage, for at undgå at ærgre mig over de fejl jeg har begået eller de ting som jeg ikke har opnået her i livet – ganske enkelt fordi at jeg på mange områder er utrolig ambitiøs og sætter meget høje krav til mig selv.

Om jeg så efter min fødselsdag på søndag kan dømmes til at være fyrre, fed og færdig, vil jeg lade min omverden afgøre.

For mit eget vedkommende er der helt sikkert en masse ting, som jeg gerne vil gøre bedre i fremtiden (og her tænker jeg ikke kun på mit golfhandicap). Tiden vil vise, om jeg rent faktisk gjorde noget ved det, efter min 40 års fødselsdag eller om der kommer til at gå yderligere ti år, inden at jeg bliver klogere og tager mig sammen :o)

Comments

  1. Well hello, having read and understood the first paragraph, I am very keen to take the time to try and understand the rest of this tribute to your forthcoming birthday. It may take a little time, but I will provide a more detailed reply with my thoughts shortly. Kind regards, Sarah

  2. Leif: Tillykke med dagen på søndag – en klog mand sagde engang, at man kun er lige så gammel som man føler sig :-)

  3. P.S.: Du mangler forresten at indtille wordpress.com uret, så det passer med DK tider…

  4. Michael Kofoed says:

    Kære Leif,
    Hermed en kommentar fra sygesengen, og fra en som for længst rundede de 40 – nærmere betegnet 3 år siden (snart 4).
    Som du selv er inde på, tror jeg ikke du skal tænke for meget på dette. Mange mennesker begår den fejl at de lader sig styre af det tal som er Deres alder! Alder og tal har intet at gøre med den situation man befinder sig i. Jeg tror langt mere på at vi befinder os i faser, og at det ikke relaterer til alder. Hvis vi udelukkende agerede ud fra alder ville vi alle gå i samme retning, og dette er jo ikke tilfældet. Det som jeg tror skræmmer dig en smule, er måske de fysiske ændringer som ligeså stille sætter begrænsninger. At du tænker på om du har opnået hvad du ville, er vel heller ikke relevant. Medmindre du for 10 år siden satte dig nogle mål om hvad du ville opnå inden de 40. Men igen, kan man ikke give alderen skylden for dette. Efterhånden vænner du dig til den nye fase, og inden længe har du fuldstændig glemt at du er blevet 40. Vend det til noget positivt. Nu skal du ikke tænke skarpe hjørner før om 8-9 år :o)

  5. Hej Jørgen…

    Tusind tak på forhånd.

    Jeg ved ikke, om din udtalelse vedrørende den kloge mand skal opfattes som en hentydning eller opmuntring :o) Jeg lader tvivlen komme dig tilgode og regner med, at det er det sidste :o)

    Og tak for input til uret – det er hermed rettet.

    /Leif

  6. Hej Michael,

    Tak for indsparket, som jo kommer fra en “erfaren” mand på området :o)

    Dine ord og tanker giver mig bestemt lidt mere mod til at gå den “forfærdelige” dag i møde – jeg vil specielt tænke på det med, at der så er over ni år til, at man igen skal runde et skarpt hjørne :o)

    /Leif

  7. Hej Leif!
    Du er alt andet end fyrre, fed og færdig. Man skal blot være i dit selskab få minutter, før man mærker du er en mand, der lever meget i nuet.

    Carpe Diem Caveat Emptor
    = Grib nuet; nyd livet før det er for sent.

    Og det er på ingen måde aldersbestemt at leve ud fra ovenstående ordsprog, og det lever du efter. Det er vigtigt at man holder fokus på nutiden. Hvad er vigtigt lige nu og hvad sker der omkring mig og mine nærmeste. Det er såmænd ikke så vigtigt, hvad dåbsattesten siger.

    Du er en helt fantastisk mand, Leif. Jeg/vi holder meget af dit venskab.

    Rigtig mange gange tillykke med fødselsdagen på søndag.

  8. Hej Karina…

    Tusind tak for de opmuntrende og søde ord.

    Jeg også holder utrolig meget af venskabet og dig/jer i det hele taget.

    Mange kærlige hilsner

    Leif

  9. Efter jeg har passeret de 30, har jeg fået et mere afslappet forhold til alderen og nyder årene som er kommet på, selvom jeg er 5 år yngre end dig. Men, jeg tror ikke jeg vil gå i panik, når jeg bliver 35 om et par uger eller, når jeg bliver 40 om knap 5 år.

    Det var helt klart en opmuntring :-)

Trackbacks

  1. […] lider jeg ikke af samme bekymringer og overvejelser som sidste år, hvor jeg fyldte 40 (klik her, hvis du har lyst til at læse om mine tanker på nogenlunde samme tid sidste år). Tværtimod er […]

  2. […] af, at have nogen form for midtlivskrise som jeg umiddelbart følte, jeg led lidt af, da  jeg fyldte 40 – tværtimod faktisk […]

Skriv et svar til maltesen Annuller svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s