Slap ikke for at blive fejret :o)

leif40aar.jpg

Jeg er ikke så vild med overraskelser og er heller ikke så god til at blive fejret. Og da jeg havde på fornemmelsen, at mine højt skattede medarbejdere ville prøve på både at overraske og fejre mig i forbindelse med min runde fødselsdag, valgte jeg at møde ekstra tidligt i dag, i håbet om, at jeg kunne snyde dem lidt. Det skulle imidlertid vise sig, at det ikke var nok til at forhindre, at jeg alligevel blev fejret :o)

Klokken ni blev jeg bedt om at komme ned til receptionen, hvor alle medarbejderne tog imod mig med fødselsdagssang. Bagefter var der morgenmad i kantinen og jeg fik nogle mildest talt overraskende gaver. De kære medarbejdere synes i hvert fald, at jeg – i min stærkt fremskredne alder – har brug for en lille trehjulet el-scooter, to dåser Viagra (som viste sig at være mintpastiller), Ældresagens medlemsblad, et par tomme flasker, en pose Werther’s Original og en række andre praktiske ting :o) Jeg blev dog også begavet med en flot B&O nøglering.

Alt dette “postyr” medførte samtidigt, at medarbejdere fik leglighed til at opleve, at jeg er på usikker grund, når jeg er centrum på den måde :o) Som jeg fortalte dem under morgenmaden, har jeg ikke noget problem med at stå foran 2-300 mennesker og holde et indlæg eller lignende, men at blive fejret huer mig ikke helt og gør mig lidt genert :o) Ikke desto mindre var det nu alligevel en dejlig overraskelse, at blive fejret af de mennesker, der i hverdagen er med til at få mig til at føle, at jeg har verdens bedste job. Tusind tak til jer alle, for at gøre dagen i dag til noget helt specielt, som jeg altid vil huske.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s