Nu må det være nok!

ungdomshuset3.jpg

Nu må det være nok med al den vold og ballade på Nørrebro (og for den sags skyld også Christiania, der også har været udsat for lignende episoder i de sidste par dage). I forvejen havde Ungdomshusets beboere mistet den smule sympati, som jeg havde for dem, da de valgte at sætte Nørrebro i brand i midten af december måned sidste år.

Men efter at aktivisterne (terrorister er efterhånden mere det rette ord) har gennemført yderligere voldelige aktioner, sat flere gader i brand og gennemført et ufatteligt hærværk mod blandt andet Christianshavns Gymnasium, er jeg nået til det punkt, hvor jeg mener, at det er tid for at sætte hårdt mod hårdt og hårdt og retsforfølge enhver ballademager for selv den mindste overtrædelse af gældende lovgivning.

Mangel på opdragelse

Desværre kan det ikke helt overraske, at aktivisterne ikke har bare en smule respekt for de demokratiets spilleregler her i landet. For adskillige af forældrene til aktivisterne har udtalt, at det ungdomshuset7.jpgskam er helt i orden og forståeligt, at de unge reagerer som de gør. Jeg har endda hørt en forældre udtale stolthed over, at sønnen nu vil få en dom og dermed også en anmærkning i sin straffeattest, for “det var en ringe pris for at kunne tale sin sag”. Jeg synes, at det er skammeligt, at den pågældende forældre ikke kan se, at han har et stort medansvar for, at hans søn nu kommer til betale en høj pris – både i form af selve dommen og de problemer der følger med en plettet straffeattest – for den altdominerende del af danske virksomheder ønsker ikke at ansætte straffede personer.

Jeg kan i hvert fald kun se, at det manglende eller begrænsede opdragelse af de unge aktivister omkring, hvad man gør og ikke gør i forhold til landets love og regler, desværre er med til, at gøre det acceptabelt for dem, at kaste brosten og benzinbomber mod politiet og ødelægge ejendomme, butikker m.m. Ud over, at en række af vores politikere også må tage ansvar for, at det er gået så galt, mener jeg bestemt også, at der må være nogle forældre, der må tage deres “autonome” holdning til opdragelse til fornyet overvejelse – for de har bestemt også et medansvar for, at det tingene er løbet helt af sporet.

Aktivisterne må stå til ansvar

Hvad angår aktivisterne, må de en gang for alle acceptere, at Danmark er en demokratisk stat, hvor landets borgere kan anvende de demokratiske rettigheder og pligter til at tale for en given sag. Vælger man derimod, at anvende voldelig agitation og hærværk for at promovere sin sag, må man stå til regnskab overfor samfundet. I den konkrete sag betyder det i praksis, at det nu må være slut med forståelse, sympati og en lang line for aktivisterne. De voldelige aktivister bør retsforfølges ved landets domstole i henhold til gældende lovgivning og potentielt set smides i fængsel, hvis strafferammen er til det.

Fred og ro tilbage på Nørrebro

En fundamental brik i vores demokrati er, at vi som borgere skal søge indflydelse, kræve rettigheder og påtage de nødvendige forpligtelser gennem en fredelig tilgang til alt i vort samfund – for vold har og vil aldrig noerrebro21.jpgløse de problemer og udfordringer vi alle oplever i hverdagen. Demokratiets basale spilleregler og derigennem også landets lovgivning må og skal derfor overholdes – selvfølgelig også på Nørrebro.

For når der er fred og ro på Nørrebro, er det en fantastisk dejlig og unik bydel og sådan bør det være hele tiden. Det fortjener områdets (normale) beboere og de handlende, der er med til at gøre denne del af landets hovedstad til noget helt specielt.

Comments

  1. Må give anledning til, om forældre igen må være lidt mere håndfaste over for deres børn eller vi skal fortsætte denne blødsødende 68’er pædagogik…

  2. Helt enig og det er jo på ingen måde fordi, at skal tilbage til fordums tids revselseskultur.

    Alle forældre bør til gengæld tage ansvar for at opdrage børnene i det moderne demokratis spilleregler, herunder at vold og hærværk ikke er en acceptabel “taleform”.

    /Leif

  3. Kunne man så ikke lige tage at opdrage vore politikere og medier til det samme i mellemtiden?

    Når man lyver for folketinget bliver man statsminister. Når man lyver for pressen bliver man formand for metrokonsortiet.

    Og når man bruger vold opg hærværk som politisk virkemiddel er det okay – bare det går ud over muslimer i Iraq.

    Så længe samfundets spidser bliver belønnet for løgn, hærværk og vold, hvordan kan man så forvente at børn og unge ikke lærer af det?

  4. Kære Lusepuster,

    Vores politikere og medier kunne helt sikkert godt trænge til lidt opdragelse i mange sammenhænge, men jeg mener ikke, at det drejer sig om “hønen og ægget” i forhold til de voldelige aktivister på Nørrebro og så vores politikere og pressen.

    Vi lever i et fredeligt demokrati, som blandt andet også indebærer, at man må søge indflydelse i samfundet gennem ikke-voldelige tiltag. Det indebærer også, at hvis man ikke får sin vilje altid, så får man ikke ret til at sætte en bydel i brand. Man må derimod gerne fortsætte “kampen” med fredelige midler. Og hvis man så i den sidste ende stadigvæk ikke har fået sin vilje, så er der altså ikke noget at gøre ved det. Så man på andre områder eller på et senere tidspunkt søge at få sin vilje igennem igen.

    Basalt set synes jeg også, at de (fredelige) unge mennesker skal have et sted at være og jeg synes såmænd også, at det oprindeligt var forkert, at Københavns Kommune og en vis Jens Kramer solgte Jagtvej 69. Men når det er sagt, er formalia og lovens bogstav blevet overholdt (og hvis et flertal af Københavns borgere havde været meget uenig i dette dengang, kunne de jo have valgt at sætte deres stemmer ved et andet parti). Det betød også, at de unge blev nødt til at stoppe den ulovlige besættelse af Ungdomshuset og søge kommunen om at få et andet værested. På trods af de unge endda fik tilbudt en løsning, var det ikke “godt nok”, men derfor skulle de altså stadig ud af Jagtvej 69. Den udemokratiske og usmagelige reaktion fra adskillige hundrede af unge var imidlertid, at sætte en bydel i flammer.

    For mit eget vedkommende er vold og hærværk aldrig acceptabel, hverken som “almindelig” vold/hærværk eller som politisk virkemiddel overfor nogen som helst mennesker eller deres ejendom, hverken på Nørrebro eller mod muslimer i Irak.

    Det hele starter heller ikke med, at vi kun skal opføre os pænt, hvis vores politikere gør det samme eller hvis pressen siger det. Forældrene har et helt fundamentalt ansvar for, at opdrage sine børn i, at vold bare er uacceptabelt og at vi lever i et demokrati med nogle basale spilleregler. Til gengæld skal de samme børn også opdrages til at forstå, at de til gengæld også har rettigheder og muligheder – masser af dem endda.

    Jeg vil slutte min kommentar med endnu engang at give dig ret i, at politikerne og pressen sagtens kunne trænge til lidt opdragelse, men lad os starte et sted, hvor vi kan gøre det her og nu: Nemlig hos os selv og overfor de børn, som folk sætter i verden.

    /Leif

  5. Kære Leif;

    Vold er jo helt almindeligt accepteret i vores samfund! Vi har et politikorps, hvis hele eksistensberettigelse er ved vold eller truslen herom at gennemføre de bestemmelser, der står i loven. Vi har et militær, hvis hele formål er at udøve vold. Og vi har, ikke mindst, politikere,der ikke er kede af at bringe denne vold i anvendelse; for eksempel ved vores ulovlige angrebskrig imod Iraq. Udsagnet, at vold som sådan er fuldstændig uacceptabelt kommer derfor til at klinge lidt hult. Lad os tage udgangspunkt i, at vi lever i et samfund, hvor visse former for vold er helt acceptabelt, mens andre ikke er. Et demoktrati, måske, men ikke noget fredeligt demokrati.

    Desuden kan man også spørge sig selv, hvad demokratiets spilleregler egentlig er. Er det flertallets absolutte diktatur over mindretallet? Er det politikeres ret til at lyve, vildlede og løbe fra deres aftaler? Dette vil i hvert fald give et meget skævvredet styrkeforhold mellem stat og civilsamfund. Nej,efter min mening er kontrakten mellem vælger og politiker brudt og dermed ugyldig, det øjeblik politikeren misbruger sin magt ved at spille urent spil. Og sætter politikeren politiet ind for at gennemtvinge sit urene spil, så vil jeg mene, at det udmærket kan forsvares at bruge vold for at forsvare sig imod dette. Alternativet er det totalitære samfund, hvor man som borger blot kan dukke nakken og håbe på, at politikerne vil overholde reglerne. Et eksempel på dette urene trav er den ‘brandstation’, som blev foreslået. Universitetets naturvidenskabelige fakultet er blevet smidt ud af den for fem år siden pga. akut nedstyrtningsfare! Det vidner ikke just om seriøs forhandlingsvilje eller rent trav.

    Nu tror jeg faktisk ikke, at volden her i de forløbne uger har været noget udtryk for planlagt politisk pression. Den er snarere udtrykket for den forståelige vrede, der kommer af at føle sig narret, taget ved næsen og trængt op i en krog, frataget muligheden for at kunne stille noget op indenfor lovens rammer (om det er korrekt er en anden diskussion,som vil fylde alt for meget her).

    Om politikerne så har retten til at gøre dette indenfor lovens rammer eller ej, så synes jeg faktisk det er et sundhedstegn, at folk ikke vil finde sig i. Jeg mener efter min bedste overbevisning, at det er politikerne, der harstartet med ikke at opføre sig anstændigt. Og det giver måske nok ikke modparten reten til også at opføre sig uanstændigt – men det levner dem ikke mange andre muligheder.

  6. Kære Lusepuster,

    Tak for dit grundige svar.

    Jeg prøver imidlertid ikke, at gøre det her til en politisk diskussion, for det er ikke det, som jeg ønsker.

    Jeg tager afstand for enhver form for vold, hvor det overhovedet er muligt (for jeg prøver også, at være realistisk). Og for mit vedkommende har jeg på det på den måde, at uanset, hvor meget de unge måtte føle, at de er blevet snydt for noget, så kan det aldrig retfærdiggøre, at man kaster brosted eller benzinbomber mod politimænd, der også er mennesker (uanset, hvad nogle måtte mene om dem).

    Det kan i hvert fald ikke været et sundhedstegn på noget som helst, at de unge mennesker vælger, at bruge potentiel dødsensfarlig vold mod politifolk.

    Tværtimod burde den fredelige del af Ungdomshusets brugere tage totalt afstand fra de voldelig aktivister således, at der kan indledes en reel dialog om, hvorvidt de fredelige unge skal have et andet ungdomshus uden nogen som helst form for adgang til voldelige aktivister.

    For vold uanset form skal aldrig være en acceptabel argumentationsform.

    /Leif

  7. Kære Leif;

    Din blog er dit sted, og som sådan erdet dig der sætter reglerne. Dog forstår jeg ikke pointen i at fremkomme med så stærke politiske udsagn og alligevel ikke ønske at diskutere dem.

  8. Kære Lusepuster (har du ikke et “rigtigt” navn :o)

    Jeg kan godt se, at jeg ikke har formuleret mig helt som jeg gerne ville i mit forrige svar, for du har ret – selvfølgelig er det et politisk orienteret udsag, som jeg kommer med.

    Så Jeg vil gerne diskutere, men jeg synes bare, at du fordrejer diskussionen omkring mit indlæg ved at blande statsministeren og vold i Irak ind i noget, der for mig kun drejer sig om, hvordan de voldelige ungdomsaktivister opfører sig og at der må være nogle forældre, der skal påtage sig et ansvar for, at det kan gå så galt.

    Vid dog, at jeg sætter pris på, at du er sober i din formulering desuagtet, at jeg ikke er enig med dig.

    /Leif

Skriv et svar til lusepuster Annuller svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s