Jeg er sjældent enig med Socialistisk Folkepartis formand, Villy Søvndal (hvis konstruktive ligefremhed jeg dog har stor respekt for), men han har netop været ude i pressen med et forslag som jeg synes rigtig godt om: Villy Søvndal foreslår nemlig, at vi sætter Hjemmeværnet ind mod dræbersneglene, der “formentlig er den hurtigst fremrykkende fjende i øjeblikket” for at citere ham. Og da der findes ikke mindre end ca. 60.000 medlemmer af Hjemmeværnet, burde der virkelig være grundlag for at vi kan iværksætte en storoffensiv mod haveejernes fjende nummer ét :o)
Og når denne opgave så er løst, mener jeg at vi skal nedlægge værnet for altid og bruge de ca. 700 millioner kroner, som Hjemmeværnet menes at koste hvert år, på langt mere fornuftige ting, eksempelvis flere penge til socialt udsatte eller højere løn til de ansatte i social- og sundhedssektoren. Efter min mening har Hjemmeværnet overlevet sig selv for mange år siden og det er hverken rationelt eller nødvendigt for Danmarks forsvar, at smide så mange penge efter et værn, som alligevel ikke kan anvendes til noget i den militær verden anno 2007.
Jo, hvis Danmark stod overfor at blive angrebet på samme vis som under anden verdenskrig, ville dette måske give mening med et hjemmeværn, men det fjendebillede er helt ude af trit med virkeligheden. Lad os derfor være realistiske i forhold til Danmarks rolle som militærnation og bruge de ca. 700 millioner kroner, hvor de virkelig kan gøre en forskel, frem for at tilfredsstille behovet hos ca. 60.000 “Weekend Warriors”.
Hej Leif!
Hørt!! Det ville da være usædvanligt fornuftigt.
Men…hvorfor er det egentlig at det hedder “dræbersnegle”? Har du hørt om nogen der er blevet dræbt af sådan et kræ? Nej vel… Men ok, “Alt-grønt-ædende-snegle” har ikke helt den samme klang.
/Torben
Gammel kollega fra Fona tiden…waaaay back. :-)
Hej Torben…
Ja, jeg ved heller ikke lige, hvorfor at det hedder “dræbersnegle”, men faktum er, at de er farlige og er godt igang med at invadere vort land – vi skal derfor straks sætte Hjemmeværnet ind mod denne store “fjende” :o)
Hvilken Fona var det nu du var i?
/Leif
Hej Leif
Jeg var i Esbjerg. Vi mødtes også sidenhen, da du var indkøbschef hos Fredgaard.
/Torben
Hej igen Torben,
Så er jeg med – du er “den” Torben :o)
/Leif
Hmm….berømt eller berygtet… what’s the difference. c”,)
Iøvrigt synes jeg din blog er super, men jeg synes du er blev lidt “sløv” på gadget området.. ;-)
/Torben
Tak for roserne og risen – jeg ved godt, at jeg skal til at tage mig lidt sammen på gadget området :o)
/Leif
HAHA! ja det var sjoooovt sagt af den sjove Villy Søvndal! måske ikke særligt nuanceret, men det kan vel ikke overraske?
Soldater fra hjemmeværnet blev allerede tilbage i sommeren 2006 uddannet af Jægerkorpset som protection teams (militære bodyguards for udenrigsministeriets repræsentanter) og sendt på skarp mission i Irak. En opgave som blev løst til UG!
Inden længe kommer der en bevogtningsdeling fra hjemmeværnet ned til Afghanistan for at beskytte den danske lejr. Læs mere på http://www.hjv.dk
Så selvom der blandt mange er en indgroet historisk/ideologisk modstand mod en bevæbnet borger-hær, så gør de frivillige soldater altså også gavn på udebanen.
Godt sagt! :-)