The Open: Suveræn spil af Sergio Garcia

sergio_garcia2.jpg

Man hører ofte, at man (selvfølgelig) ikke kan vinde en major på førstedagen af turneringen, men at derimod sagtens kan tabe den og det tror jeg altså, at John Daly ender med at måtte erkende efter første runde af The Open. Den kontroversielle og ofte meget underholdende amerikaner gik ellers de første ni huller i to under par. Der var dermed lagt op til en rigtig god runde for Daly, som fortsatte den gode stil ved at lave birdie på 10. hul og en suveræn eagle på det efterfølgende par 4 hul. Dermed lå John Daly i spidsen af turneringen med en samlet score på fem under par, men pludselig gik det helt galt for ham. Hul 12 resulterede i en dobbeltbogey og på 14. hul, der er et par 5 hul, scorede Daly en katastrofal 8’er og resten af runden resulterede såmænd i yderligere tre bogeys. Så fra at have været i spidsen for turneringen, endte John Daly på en delt 85. plads med en samlet score på tre over par.

Det gik derimod meget bedre for Sergio Garcia, der for en gangs skyld havde styr på putteren og dermed kunne udnytte en god portion af de birdiechancer, som han gav sig selv under første runde. Det blev faktisk til hele syv birdies og kun en enkelt bogey og dermed en superrunde i 65 slag. Det blev endda til dagens absolut bedste runde, hvilket dermed bragte Garcia i front af turneringen med en samlet score på seks slag under par med to slags afstand ned til irske Paul McGinley, der også spillede en solid runde i 67 slag.

tbjoern22.jpgHvad angår danskerne, så klarede Thomas Bjørn sig ganske hæderligt under første runde med en runde i 70 slag svarende til et slag under banens par. Det rakte til en ganske fornuftig 13. plads og Bjørnen har dermed et rigtig godt udgangspunkt for anden runde af The Open. Anders Hansen måtte tage til takke med en delt 39. plads med en første runde i 72 slag og selvom, at der er et stykke mellem Thomas’ 13. plads og Anders’ delte 39. plads, skal man altså huske, at det er kun to slag som adskiller dem på nuværende tidspunkt. Man kan derfor ikke tillade sig at sige, at Anders spillede en decideret dårlig runde, for en delt 39. plads er trods alt i den bedste fjerdedel af feltet :o) Anders Hansen har således også et ganske udmærket udgangspunkt for at kæmpe videre under anden runde af The Open og dermed forhåbentlig også klare cuttet.

Jeg ser selvfølgelig helst, at Thomas eller Anders vinder British Open, men når det er sagt og realismen sniger sig ind over mig, må jeg indrømme, at min personlige favorit stadigvæk er og bliver Tiger Woods, som på trods af en noget skiftende første runde, fortsat må siges at være favorit til at vinde The Open for tredje år i træk og fjerde gang i alt. Førstedagen for Tiger sluttede med en runde i 69 slag svarende til to slag under par, hvilket rækker til en delt 8. plads.

phil_mickelson4.jpgMed hensyn til “Mr. Short Game”, Phil Mickelson, så ved jeg ikke om det er skuffelsen over at have tabt omspillet i Scottish Open i sidste uge, der stadigvæk nager ham, men faktum er, at det “kun” blev til en runde i par under første dagen (hvilket selvfølgelig heller ikke er så tosset endda). Personligt kan jeg dog godt tvivle på, at Phil Mickelson overhovedet kommer til at blande sig i striden om verdens mest prestigefyldte majortitel, for dels virker det ikke som om, at han for tiden har den stabilitet, der nærmest er nødvendig for at præstere topresultater, når der skal spilles en major på en linksbane og dels har Phil ikke en særlig god statistik, når det gælder The Open. I hvert fald er det en kendsgerning, at Phil Mickelson ikke har haft en top-10 placering i 13 ud af de 14 British Open turneringer, som han har deltaget i indtil nu. Personligt håber jeg dog, at Phil får brudt den “onde cirkel” og kommer videre i denne omgang således, at vi kan komme til at opleve hans fantastiske korte spil – der findes ganske enkelt ingen som ham, der formår at styre spillet indenfor 50-100 meter fra pinden!

rory_mcilroy.jpgFørstedagen af The Open bød også på en ikke mindre end imponerende runde fra den kun 18-årige amatørspiller fra Nordirland, Rory McIlroy. På trods af han spillede en af de sværeste British Open golfbaner overhovedet, formåede Rory McIlroy ikke alene at gå en bogeyfri runde, men også at score tre birdies! Han gik således en fænomenal første runde i 68 slag, hvilket giver ham en samlet score på tre slag under par og Rory McIlroy kunne dermed slutte første runde af The Open med en meget flot placering på en delt tredjeplads med kun tre slag op til førende Sergio Garcia. Mon ikke, at vi kommer til at se meget mere til Rory McIlroy i fremtiden? Han har i hvert fald tydeligvis potentiale til at klare sig blandt de bedste i verden.

Jeg vil runde mine kommentarer til førstedagen af The Open af med at konstatere, at det bliver spændende at følge Thomas Bjørn og Anders Hansen i morgen og se om de ikke klarer cuttet. Begge danskere ligger i hvert fald fornuftigt placeret i feltet efter første runde, hvorfor at der bør være en fornuftig chance for at de kommer til at spille med i weekendens finalerunder.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: