Med nul bogeys men derimod tre birdies på scorekortet og dermed en samlet runde i 68 slag, begynder Sergio Garcia at ligne en vinder af dette års udgave af The Open. Der er dog ingen tvivl om, at Garcia kommer på hårdt arbejde under finalerunden i morgen, ligesom forfølgerne helt sikkert vil angribe og lægge pres på ham. Samtidigt har vi jo før set Garcia være med helt fremme i de store turneringer (som eksempelvis sidste års The Open), men at han ofte ikke har formået at holde hovedet koldt og putteren varm, når det virkelig gælder. Men til forskel fra tidligere, har Sergio Garcia trods alt ført 2007-udgaven af The Open fra allerførste dag og virkelig holdt fast – også selvom han måtte kæmpe en hel del mere i går for at fastholde førstepladsen. Dagens bogeyfri runde viste, at Garcia har rigtig godt styr på spillet og hvis han holder fast, tror jeg faktisk ikke, at han bliver til at hente – Garcia er trods alt tre slag foran nummer to i form af amerikanske Steve Stricker.
Hvis Sergio Garcia går hen og vinder The Open i morgen, vil det også være ikke så lidt af et comeback, når man tænker på, at han tilbage i 1999, da The Open sidst blev spillet på Carnoustie, nærmest blev ydmyget af banen, da han gik første runde i 89 slag og en anden runde i 83 slag svarende til 30 slag over par! Nuvel, alle kan have en dårlig dag eller to og Sergio havde trods alt kun været professionel i få måneder dengang, men ikke desto mindre ville det stadigvæk være fantastisk, hvis han kunne vinde og dermed sige “tak for sidst” til Carnoustie :o)
Personligt er jeg ganske vist ikke den store Sergio Garcia-fan (“Tiger is The Man”, efter min mening), men jeg må indrømme, at jeg virkelig godt kunne unde ham, at at han gik hen og vandt The Open. Først og fremmest er han prototypen på en moderne golfspiller med passion, temperament og ikke mindst en fantastisk energi og et positivt livssyn. Se blot, hvordan Sergio altid virker som en kæmpe energi- og humørbombe i forbindelse med Ryder Cup :o) Dernæst er det bestemt ved at være tid for at vi får en europæisk majorvinder, efter som der er gået otte år siden en europæer sidst vandt en major i form af skotten Paul Lawrie. Og sidst, men ikke mindst, så har Garcia vist, at han rent faktisk formår at have det høje niveau, der skal til for at vinde en major – nu mangler han bare at lukke og slukke i morgen og det skal blive spændende at følge :o)
Leaderboardet før finalerunden
Hvem skal Garcia passe på?
Der ingen tvivl om Sergio Garcia skal kigge sig over skuldren efter Steve Stricker, som ligger på anden pladsen efter tredje runde. Den 40-årige amerikaner har spillet stabilt under første og anden runde med scores i henholdsvis 71 og 72 slag, men i dag gik han noget nær den perfekte runde med nærmest total kontrol over spillet. Først og fremmest kom Steve Stricker igennem runden uden bogeys, hvilket i sig selv er en bedrift på den svære Carnoustie bane, men endnu mere vigtigt scorede han ikke mindre end syv birdies og tangerede dermed banerekorden på 64 slag! Kan Stricker gøre noget lignende i morgen, vil det ikke være nok for Garcia at gå finalerunden i par eller kun får hentet 2-3 birdies. Omvendt skal Garcia heller ikke panikke – han er foran med tre slag og det er de andre, der skal angribe! Og når man spiller på en linksbane som Carnoustie, er der ofte mere “risk” end “reward” at hente, når man angriber for aggressivt.
Selvom sydkoreanske K.J. Choi ligger med seks slag op til Garcia, skal man bestemt ikke fraskrive Choi i topstriden. Han gik de første to runder i yderst respektable 2 x 69 slag, men måtte dog kæmpe lidt med spillet i dag og gik en 72’er – et slag over par for dagen og en samlet score på tre under par. Choi er derfor en af de spillere, der skal angribe aggressivt, hvis han skal gøre sig forhåbninger om at vinde. K.J. Choi kan nogle gange svinge lidt i sit spillet, men kan han tøjle det under finalerunden og Garcia og Stricker begår fejl, har Choi i det mindste en chance. Og så skal man huske, at han rent faktisk har masser af erfaring i at vinde turneringer :o)
Engelske Paul Broadhurst har ganske vist fået kæmpet sig op til en delt tredje plads efter en god runde i 68 slag og en samlet score i tre under par, men jeg må indrømme, at jeg ikke tror på at han har det, der skal til for at vinde en major som The Open – i hvert fald ikke når feltet er så stærkt og der er en række topspillere, der helt sikkert vil angribe massivt for at prøve at indhente Garcia.
Til gengæld har sydafrikanske Ernie Els bestemt, hvad der skal til for at vinde en major, idet han jo allerede har vundet British Open i 2002 og såmænd også to U.S. Open titler helt tilbage i 1994 og 1997. Samtidigt er der ingen tvivl om, at Ernie har en meget stor tørst efter at vinde endnu en majortitel (og for den sags skyld andre store titler), efter at det var været lidt sløjt med resultaterne efter hans knæoperation i 2005. Og med en delt tredje plads før søndagens finalerunden, er Ernie bestemt også med i striden om sejren og han har før vist, at han er i stand til at komme stærkt bagfra og angribe med et meget solidt og offensivt spil. Ernie er kendetegnet ved at have en fantastisk længde i sine slag, han slår generelt set meget præcist og ikke mindst er hans putter ofte meget varm – alt sammen noget, der gør at Ernie realistisk set kan true Garcia i jagten på hans første majorsejr.
Hvad angår Padraig Harrington, Stewart Cink, Paul McGinley og Chris DiMarco, som også ligger på en delt tredje plads med seks slag op til Garcia, så tror jeg heller ikke at de har det, der skal til for at vinde i morgen. Alle fire spillere er kendetegnet ved at have haft meget svingende runder i de første tre dage af den 136. The Open. Omvendt kan man sige, at en af dem selvfølgelig bare skal have endnu en god runde for reelt set at være med i kampen. Men med hele seks slag op til Garcia, skal de virkelig angribe og jeg tror nok bare ikke på, at de har rutinen til at gøre det på Carnoustie. Outsidere i den sammenhæng skulle da lige være Padraigh Harrington og Chris DiMarco, der begge i perioder virkelig har spillet suveræn golf!
Den spanske livsnyder, Miguel Angel Jiménez, ligger på en delt 10. plads med en samlet score på to under par. Ganske vist havde Jiménez ikke den bedste runde i dag, som han gik i 72 slag, men han har bestemt spillet og mentaliteten til at køre en sejr i hus, omend at det ikke i sig selv næppe vil være nok. Med syv slag op til Garcia, skal Jiménez ikke alene selv spille forrygende golf under søndagens finalerunde og score mange birdies, men han skal også håbe på, at Garcia og Stricker laver fejl, som ender i bogeys. Ellers tror jeg simpelthen ikke at det er realistisk for den cigarrygende spanier at blande sig for alvor i topstriden.
Der ligger yderligere fire spillere på den delte 10. plads og nogle af dem har bestemt have en chance for at kunne spille sig frem i feltet. Mike Weir har generelt spillet fornuftigt og hvis han kan holde fast og i går, hvor han gik en 68’er, kan Weir i hvert fald rykke nogle placeringer frem og måske slutte i top-5. Jim Furyk kan være en outsider som kan rykke mere markant frem og gøre sig gældende, men han skal også spille rigtig godt samtidigt håbe på førerbolden laver en god stak bogeys. Vijay Singh ligger også på den delte 10. plads og han er bestemt et af feltets stærkeste angribere. Vi har før set Singh sætte birdiemaskinen i sjette gear, når det virkelig gælder og lad os se, om han ikke gør det igen under finalerunden. Til gengæld tror jeg ikke at argentinske Andres Romero og amerikanske J.J. Henry (som ligger på en delt 15. plads) har, hvad der skal til for at true Sergio Garcia og Steve Stricker – mit bud er, at at de i bedste fald kan få en top-10 placering.
Den forsvarende Open mester Tiger Woods havde en lidt svingende dag med både bogeys og birdies, men heldigvis var der flest af sidstnævnte, hvorfor at han kunne gå runden i 69 slag. En af grundene til, at Tiger kunne gå en 69’er i dag, skyldtes at han fik lidt “hjælp” fra en kvindelig tilskuer. På sjette hul blev den stakkels tilskuer nemlig ramt i hovedet af Tigers bold, som derefter bouncede tilbage i spil, hvilket betød at han kunne gå fra hullet med en par. Tiger undskyldte med det samme sit uheldige slag overfor tilskueren, som måtte have et par sting fra førstehjælpsfolkene, hvorefter hun heldigvis var okay igen. Samlet set ligger Tiger nu på delt 15. plads med en samlet score på én under par. Der er således hele otte slag op til Garcia og Tiger skal derfor mobilisere sit allerbedste spil i morgen og score masser af birdies og samtidigt håbe på bogeys fra førerfeltet. Omvendt må man også sige, at hvis der er nogen i feltet, der aldrig giver op og kæmper hele vejen ind for at prøve på at gå efter sejren, så er det Tiger! På det efterfølgende pressemøde udtalte han selv følgende: “Jeg kan huske Paul Lawrie kom fra 10 slag bagud til at vinde i 1999, så det kan bestemt gøre lade sig gøre herude”. Som nævnt tidligere ser jeg gerne, at Sergio Garcia vinder The Open således, at vi igen kan få en europæisk majorvinder, men hvis det ikke skal være ham, er min personlige favorit altså fortsat Tiger :o)
Og hvad med Anders og Thomas?
Med hensyn til Anders Hansen og Thomas Bjørn, så gik de begge to tredje runde i 74 slag og satte således yderligere tre slag til hver i forhold til placeringen efter anden dagen. Det betyder således, at Anders og Thomas dykker til en delt 53. plads med en individuel score på ialt seks slag over par. Det er dermed slet ikke længere realistisk med en respektabel slutplaceringen for danskerne i denne udgave af The Open. I går udtalte Thomas, at han gik efter en top-20 placering, men det er næppe en realitisk målsætning, da han så skal gå en 65’er på sidstedagen. Det virker derfor som om at vi allerede nu kan konstatere, at det bedste der næsten er at sige om Anders og Thomas’ deltagelse i The Open i år, er at de klarede cuttet og var med :o(
Leif Carlsen 
Skriv et svar