Efter at have holdt fast i føringen igennem de første tre dage af The Open, lignede Sergio Garcia absolut en mulig vinder af årets tredje major. Der er dog næppe nogen tvivl om, at Sergio godt vidste, at forfølgerne ville lægge maksimalt pres på ham under finalerunden og angribe offensivt i håbet om, at de kunne indhente ham. Samtidigt havde nerverne sandsynligvis allerede meldt deres ankomst umiddelbart efter afslutningen på tredje runde og Sergio havde formentlig både gennemtænkt strategien for finalerunden adskillige gange og mentalt set spillet de sidste 18 huller indtil flere gange i løbet af natten. Under alle omstændigheder så Sergio i hvert fald noget nervøs ud, da han slog det første slag på første tee under fjerde og sidste runde af The Open.
Det skulle også vise sig, at Sergio havde god grund til at være nervøs, for indtil flere af de nærmeste konkurrenter spillede rigtig godt under finalerunden. Australske Richard Green gik en superrunde i 64 slag, hvilket bestemt gav ham en chance for at komme med i et muligt omspil. Det samme gjaldt Ernie Els, der gik en solid 69’er. Argentinske Andres Romero gjorde det også rigtig godt med en runde i 67 slag, som endda kunne have blevet meget bedre, hvis det ikke var fordi at han lavede to bogeys og to dobbelt bogeys i løbet af runden. Til gengæld udgjorde Steve Stricker ikke den store trussel under finalerunden, selvom han dels startede i førerbold med Garcia og Stricker havde spillet helt fantastisk under tredje runde. Desværre kunne han ikke holde fast i det gode spil og det blev til en skuffende 74’er, hvilket kun rakte en delt 8. plads.
Dagens outsider var uden tvivl Padraig Harrington, som kom stærkt bagfra og på trods af, at han endda slog bolden i vandet to gange på 18. hul, lykkedes det alligevel Harrington at gå dagens runde i 67 slag svarende til fire slag under par og han blev dermed Clubhouse Leader og da nærmeste konkurrent var et slag dårligere end ham, skulle Harrington ikke bekymre sig om andre end Sergio Garcia og håbe på at han minimum ville lave en bogey for at sikre omspil og en dobbeltbogey for at sikre Harrington sejren. Reelt set havde Sergio en chance for at hive sejren i land, men hans putter var ikke specielt varm under finalerunden og det blev desværre til en bogey for Sergio og han og Harrington skulle dermed ud i et fire hullers omspil.
Allerede efter første omspilshul skulle det vise sig, at Harrington havde bedre styr på spillet og nerverne end Garcia. Harrington scorede nemlig en birdie, hvorimod at Garcia måtte tage til takke med en bogey og han var dermed allerede to slag dårligere efter kun ét omspilshul. De næste to huller blev til par for begge de herrers vedkommende og dermed skulle Garcia score minimum en birdie og Harrington en par for at omspillet ville fortsætte. Imidlertid blev det til en par for Garcia og en bogey for Harrington og dermed kunne ireren blive kåret som 2007-vinderen af The Open.
Et eller andet sted havde jeg håbet på, at Sergio kunne kører sejren hjem, men sådan skulle det ikke være. Reelt set smed han sejren væk i løbet af dagens runde, da han Sergio slet ikke formåede at holde fast i det gode spil fra de øvrige tre runder. Anyway, når det nu ikke kunne være anderledes, vil jeg nu stadigvæk glæde mig over, at det blev en europæer, der vandt The Open – specielt når det er otte år siden, at en europæer sidst vandt en major! Så stort tillykke herfra til Padraig Harrington, som bestemt også er en værdig vinder.
Hvad angår Anders Hansen og Thomas Bjørn, så var der ikke så meget positivt at fortælle om deres finalerunde. Anders gik dagens runde i 76 slag og sluttede på en delt 57. plads og det gik kun Thomas marginalt bedre med en runde i 75 slag, hvilket rakte til en delt 53. plads til ham. Som jeg allerede skrev i går i mit indlæg om tredje runde af The Open, så er det bedste, der er at sige om Anders Hansens og Thomas Bjørns deltagelse i år, er at de klarede cuttet og var med i alle fire dage.
Leif Carlsen 
Skriv et svar