Kære Thomas Bjørn: Sådan vender du tilbage i top-50

tbjoern42.jpg

Da Anders Hansen på suveræn vis vandt BMW PGA Championship i slutningen af maj måned, fulgte der en række store forandringer med sejren. Ikke alene opnåede Anders stor anerkendelse for det at vinde flagskibsturneringen på European Tour hele to gange, men der fulgte også en masse verdensranglistepoints med og hele fem års exemption til tour’en (og mon ikke de ca. 5,4 millioner kroner i præmiepenge også har været en kærkommen ”forandring” oven på en hård start på Anders’ forsøg på at gøre sig gældende på den amerikanske tour). En anden meget væsentlig forandring for Anders Hansen var, at han pludselig rykkede ind i top-50 på verdensranglisten, hvilket giver adgang til majors og andre store turneringer, såfremt Anders kan holde fast i denne placering.

Men det er nu faktisk ikke Anders Hansen, som dette indlæg skal dreje sig om, men derimod Thomas Bjørn. Forandringens vinde blæser i høj grad også ind over Thomas – primært i form af, at han i hvert fald for en stund skal vænne sig til ”kun” at være Danmarks næstbedste golfspiller. Det sker dels efter Anders Hansens store sejr og det faktum, at Thomas ikke har haft særlig tilfredsstillende 2007-sæson. I skrivende stund ligger han på en 86. plads på verdensranglisten, hvilket er et ”fald” på hele 40 pladser siden 31. december 2006, hvor Thomas lå på en 46. plads.

Det må derfor være en helt ny følelse for Thomas Bjørn, at han nu er henvist til ”kun” at være Danmarks næstbedste golfspiller. For ikke nok med, at Thomas har måtte tage imod meget kritik i pressen og på diverse debatsider på nettet, men han har også kæmpet med spillet igennem længere tid og en manglende spilleglæde, men nu skal han også forholde sig til det ”kun” at være den næstbedste danske golfspiller. Og husk lige i denne sammenhæng, at Thomas Bjørn i rigtig mange år aldrig har skulle tænke over, at han ikke var Danmarks absolut bedste golfspiller.

thomas_bjoern2.jpg

Som bekendt er Thomas Bjørn et stort konkurrencemenneske (tænk blot tilbage på, hvor skuffet han blev over ikke at være med til Ryder Cup sidste år). Jeg er derfor meget sikker på, at han har det skidt med at være forvist til andenpladsen. For rollen som Danmarks bedste golfspiller næsten været en slags ”de facto” label som vi alle (inklusive ham selv) har kunne klæbe fast på den professionelle golfspiller Thomas Bjørn (lidt lige som at Tiger Woods igennem nærmest altid har været verdens nummer 1 – altså lige med undtagelse af, da Vijay Singh indtog førstepladsen i nogle få måneder). Men Thomas Bjørn har det helt sikkert endnu mere skidt over, at han ikke længere er en del af verdens top-50, da det betyder – hvis Thomas ikke rykker tilbage i top-50 inden udgangen af året – at han så i 2008 ikke automatisk har adgang til de majors, som Thomas så gerne vil spille med i og selvfølgelig også vinde.

Anyway, tilbage til den egentlige mening med mit indlæg, for i lighed med fodbold, hvor tilskuerne altid ved bedre end spillerne og træneren, er det selvfølgelig også nemt at fortælle, hvad Thomas Bjørn ”bare” skal gøre for at genvinde pladsen som Danmarks bedste golfspiller og komme tilbage til verdens top-50. Og da det er så nemt, vil jeg derfor tillade mig at komme et forslag til, hvad Thomas konkret skal gøre :o)

Først og fremmest tror jeg, at Thomas skal gøre en stor indsats for at genfinde glæden ved at spille golf igen. Når man ser ham spille turneringer eller give interviews, synes jeg – for at være hudløs ærlig – at det ikke er en glad Thomas Bjørn man ser. Thomas kan sagtens finde ud af at spille supergod golf ud fra et teknisk synspunkt og vel at mærke golf, der har potentiale til at vinde majors, men det virker som om han ”spekulere” for meget over spil og teknik samtidigt med, at han bruger mange ressourcer på at skifte caddie og træner forholdsvis ofte, hvilket også gør, at han hele tiden starter forfra med spillet og samarbejdsrelationerne. Og da det ikke giver resultatet hurtigt nok, prøver han noget nyt kort tid efter, frem for at holde fast og tro på, at resultaterne nok skal komme. Jeg tror derfor, at der er meget at hente for Thomas ved at holde fast i holdet omkring ham. Samtidigt tror jeg, at Thomas måske skal skrue bare en lille smule ned for ambitionsniveauet – i hvert fald bare i en periode, for jeg tror også, at det nuværende niveau presser ham hårdt rent mentalt, når nu resultaterne ikke lige er som han gerne vil have dem til at være. Kan Thomas til gengæld skabe ro omkring sig selv og genfinde glæden og udfordringen ved at spille golf på topplan, skal resultaterne nok komme.

Men lige som i fodbold, er jeg er selvfølgelig kun en simpel tilskuer, når det gælder Thomas Bjørn, hvorfor at ovenstående forslag er baseret på mine overfladiske og subjektive betragtninger, som dels ikke nødvendigvis har hold i virkeligheden, for jeg kender også kun Thomas på overfladisk basis. Hvad jeg til gengæld har stor erfaring med er motivation og arbejdsglæde. Gennem mere end 20 års erfaring med ledelse og coaching af medarbejdere, ved jeg at arbejdsglæde og motivation altid skaber gode resultater. Derfor ved jeg også, at Thomas Bjørn vil opnå markant bedre resultater, hvis han bare kan genfinde ”arbejdsglæden” og motivationen :o)

De bedste hilsner og held og lykke til Thomas.

Leif

PS: I min verden er Thomas Bjørn nu stadigvæk Danmarks største og bedste golfspiller, for han har på mange måder gjort så meget mere for golfsporten i Danmark end nogen anden dansker på tour’en. Jeg håber derfor meget på, at Thomas kan genfinde glæden ved at spille golf og blive bedre til at holde fast i ”the winning formula”. I så fald vil han også hurtigt genindtræde i den formelle rolle som Danmarks bedste golfspiller :o)

Trackbacks

  1. […] adgang til de prestigefyldte majorturneringer) til i dag, hvor han ligger på en 109. plads (klik her for at læse et tidligere indlæg om, hvad jeg mener der skal til for at få Thomas Bjørn tilbage […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s